Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Laad. 448 Lace. Linolie til Bogtrykkersværte, samt ligeledes til Blanksværte, Lak etc. Den maa opbeva- res omhyggeligt, da den let antændes og kun vanskelig kan slukkes med Vand. Den for- falskes undertiden med stødte Kul eller med Bensort, hvilket Sidste kan kjendes ved, at den isaafald bruser med Syrer. Den udføres i Mængde fra Norge, Sverig og Tyskland og overhovedet fra alle Lande, som have store Fyrreskove. L. Lami s. Uld. Labdannm s. Ladangummi. Laberdan s. Kabliau. Labila eller Labyza er en vellugtende, ravlignende Gummi, som erholdes af et i Sydcarolina voxende Træ; man .forfærdiger deraf alle Slags Pyntsager, Halsbaand etc. Lablab er en i Ost- og Vestindien, Ægyp- ten etc. dels vildvoxende og dels dyrket, altid grøn Slyngbusk, som bærer 12 Ctm. lange og 4 Ctm. brede Bælle med store sorte eller rødlige Frø, der dels anvendes som Næ- ringsmiddel og dels som Lægemiddel i Bryst- sygdomme. Labora kalder man en Art uformelig slebne ostindiske Diamanter. Labradorsten s. Feldspath. Labradorthé s. Gaultheriablade. Lac Limæ s. Bjergmél. fiacca fiorentina s. Florentinerlak. Lacca in globulis s. Lak, Kuglelak. Lacca musei s. Lakmos. Lacca in tabulis s. Lak, Gummilak. Lacrymæ Christi (Christustaarer), ogsaa undertiden kaldet Lagrima di Gallitti, er en af de fortræffeligste røde, italienske Vine; med en smuk Farve forener den en fortrinlig Smag og Vellugt. Den voxer ved Foden af Vesuv, hvor der produceres tre Arter Vin, af hvilke den ægte Lacrymæ Christi er den bedste. Den tilberedes af halvt tørrede Druer, hvis Saft man lader flyde ud af sig selv under et svagt Tryk. Den anden ved Vesuv voxende Art er en Muskatvin, og den tredie en Vin, som lig- ner Malvasier. Høiderne omkring Averno- søen afgive fortrinlige baade røde og hvide Vine, som i Godhed næsten kunne inaale sig med Lacrymæ Christi, og som ogsaa ofte sælges under dette Navn, der ligeledes ikke sjelden gives Vine fra Øerne Ischia og Pre- cida samt fra Omegnen af Noia. Lacrymæ .fobi s. Hjobstaarer. Lac Sn I |>h o ris s. Svovlmelk. Lactaminsyre, Lactamid s. Melke- syre. Lactarin er tørret og til et fint Pul- ver malet Ostestof, som man nu efter en af Pattison i Glasgow gjort Opfindelse benytter til Befæstelse af mange Farver i Tøitrykke- riet istedetfor Albumin eller Æghvidestof1 Pulverform. Lactas ferrosus s. Jernforilte, melke' surt. Lactocaramel s. Melkesukker. Lactolin eller Melkextract kalder »alJ et af Melk tilberedt Product, som fremstil!®5 ved at berøve Melken 9/10 af dens Vanding hold; det er en hvid, ofte graalig Substa®^ af Consistents som Honning. Ved Tiis®-,' ning af 8 Dele Vand giver den igjen Mej*' og den er derfor ble ven af Betydning Søfolk. Lactucarium, ogsaa kaldetTbriilacii"11’ er den fortættede Melkesaft af Laktuk og auve®' des i Medicinen som et beroligende Middel, den har en lignende Virkning som Opium. _ gives to Sorter deraf, nemlig fransk, L. galli11111'1’ og tysk eller engelsk, L. gerinanicum Mi? aiigliciiin ; den førstnævnte er den udpresse1 og fortættede Saft af Havesalaten, Lact»^ sativa, den sidstnævnte er den ved Indso* udflydte og i Luften størknede Saft af G|f laktuken eller vild Laktuk, Lactucæ viro^j Den franke er et noget fedtet Extract sortebrun Farve, af en eiendommelig, behagelig Lugt og en bitterSmag; den trap ker let Fugtighed til sig af Luften og ®e't flyder tilsidst ganske. Den erholdes ved _ udpresse Planten og afdampe Saften: de»® Sort er temmelig ordinair. Den tilbered^ mest i Paris og forsendes i forseglede sker, som indeholde 30 eller 60 Gram. —; V. engelske forekommer i større eller nfindr ’ uregelmæssige, stumpkantede, matte, skjM • mørkebrune Korn, som ikke blive fugtig®.. Luften. Den tyske er gulbrun og voxagt » i Bruddet og bestaar af uregelmæssige StJA ker eller Stænger; begge disse sidste have modbydelig, bedøvende Lugt, en bitt®^’ opiumlignende Smag og ere luftbestandig De indeholde en eiendommelig Syre, L® tucasyre; ogsaa udvinder man ved Udtr# ning med Vand og Alkohol dens egentnk virksomme Bestanddel, Lactucin, et i ^ > morglinsende Skjæl krystalliserende, lug'tlø3 bittertsmagende Stof. g, Lac virginis, Jomfrumelk s. Benz® Lace kaldes i England dels Kniph®» og dels alle Baand, Blonder, Lidser og S®0 ’