Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kvælstof. 447 Kønrøg. i nogle faa Aar samle sig Formue. Stør- stedelen af Kreaturerne i Texas sælges for derpaa at fedes i de mellemste og nordlige Stater; imellem 2 og 300,000 sendes saaledes aarlig til Kansas og Missuri. I en Alder af 3 Aar veie Studene fra 6 til 900 Pd. og be- tales med 7 à 8 Øre pr. Pd. levende Vægt. Om Sommeren græsse de paa de fede Græs- gange, om Vinteren fodres de med Mais, hvoraf de fortære for c. 72 Kronen’. Omkost- ningerne ved Fedningen paa Græs anslaas til 4% Kr. om Maaneden. Efter Fedningen veie Kreaturerne fra 12 til 1600 Pd. og sæl- ges for 18 Øre pr. Pd. levende Vægt paa Stedet. De forsendes derpaa til Indskibnings- havnene og navnlig til Chicago, hvis Kvæg- torv uden Tvivl er det største i Verden, idet det indtager et Fladerum af c. 270 Tdr. Land. Det samlede Antal Hornkvæg, som modtoges her iAaret 1875, udgjorde 921,000 Stk., og Værdien af de der solgte Kreaturer var i Aaret 1876 over 400 Mill. Kroner; paa Kvægtorvet erlægges c. 90 Øre for hvert stort Kreatur og 30 Øre for Faar eller Svin. Krisen paa Kvæg i Texas er meget lav; en Ko koster der i Gjennemsnit c. 54 Kr., en Oxe c. 35 Kr. I Pensylvanien ere Priserne betydelig høiere, idet en Ko der betales med c. 125 Kr. og en Stud med 112 Kr. — Ifølge statistiske Oplysninger fandtes der i 1878 c. 30V2 Millioner Kreaturer i de forenede Sta- ter, hvilket Antal utvivlsomt senere er steget ikke nbetydeligt. Kvælstof (Nitrogenium), T. Stickstof, Kr. Azote, er et luftformigt, farveløst Grund- stof uden Lugt og Smag og af en Vægtfylde, der er lidt ringere end den atmosphæriske Lufts, nemlig = 0,971. Det er et af de mest udbredte Grundstoffer i Naturen og udgjør i fri Tilstand Hovedbestanddelen af den atmos- phæriske Luft, som indeholder ca. 79 Volu- menprocenter eller 76 Vægtprocenter deraf. Det er ikke brændbart og kan ikke vedlige- holde andre Legemers Forbrænding; ved at bringes i rent Kvælstof slukkes et brændende Legeme strax. Naar det indaandes alene, virker det kvælende, ikke fordi det er giftigt, men fordi Aandedrættet isaafald vilde fattes den fornødne Ilt. Det indgaar Forbindelser med Ilt, hvormed det danner fem Forbindel- ser, nemlig Kvælstofforilte, Kvælstoftveilte, Salpetersyrling, Salpeterundersyre og Sal- petersyre. Desuden forbinder det sig ogsaa med Brint, Chlor, Kulstof, og i Rødglødhede med Bor, Magnium og Titan. I ren, ublan- det -Tilstand er det endnu ikke fundet i Nå- furen, men blandet med Ilt, Kulsyre etc., i ufmosphærisk Luft og bundet til andre Stof- fer; det udgjør saaledes en Bestanddel af salpetersure Salte, af Ammoniak og af mange organiske Legemer, saasom af Albumin, Lim, vore vigtigste Fødemidler, Alkaloiderne etc. Det antoges tidligere, at Kvælstof ikke lod sig fortætte til et Fluidum, men i den nyeste Tid er det paavist, at det ved at underkastes ot meget stærkt Tryk og en lav Varmegrad kan fortættes til en Vædske. Til Dyrs og Planters Ernæring ere Kvælstofforbindelserne af største Vigtighed. Kvæsnrt (Sanguisorba officinalis) er en i Bjergegnene i Syd- og Mellemeuropa samt i Norge voxende Plante, som har Lig- hed med Bibernelle (s. d.), men er større og har ovale, mørkerøde Blomster. Dens Rod har sammensnærpende Egenskaber og an- vendtes tidligere i Medicinen som et blod- stillende Middel; nu benyttes sædvanlig kun Bladene i lignende Øiemed til Kreaturer. Kwass er Navnet paa en i Rusland meget almindelig Drik, som tilberedes af Bygmél og kogende Vand med Tilsætning af lidt Rugmél og undertiden lidt Sirup eller Humle for at gjøre den mere velsmagende. Kyanit s. Cyanit. Kyanol benævnes undertiden Anilin (s. d.). Kæmelhaar eller Mohair kaldes de lange, bløde, silkeglinsende Haar af Angora- geden; Benævnelsen stammer fra det arabiske Ord chamal, som betyder fin eller blød. (Se forøvrigt under Kamélhaar.) Köliisk jönmt s. Umbra. Köliisk Kult s. Chromgult. Kölnsk Jord s. Umbra. Kölnsk Vand s. Eau de Cologne. Königsberger Lærreder ere or- dinaire, men tæt vævede og blegede Lærre- der, som mest forfærdiges af Landbefolknin- gen i Østpreussen og bringes til Königsberg; de forsendes sædvanlig i Ruller af c. 11 Me- ters Længde og 32 Ctm. Bredde. Konrog, T. Kienruss, Fr. Noir de fumée, E. Lampblack, er den Sod, som dan- nes ved ufuldstændig Forbrænding af Olie, Talg, Harpix, Beg eller fedt harpixholdigt Ved, saasom Fyrretræ. Den udgjør et let, sort Pulver, som næsten ganske bestaar af Kulstof, der er gjennemtrukket med branket Olie, som har dannet sig under Forbrændin- gen og som kan fjernes ved Udvaskning med Terpentinolie og paafølgende Glødning. Den er tør og porøs, ikke klæbrig, flyder paa Vand og som oftest uden Smag, imedens den Sod, som erholdes af faste Træarter som Eg, Bøg etc., der indeholde mange gummiagtige Slimdele, er fastere, mere glinsende og af en syrlig Smag og Lugt. Den tilberedes i det Store ved i særegne Ovne at forbrænde Materialet saaledes, at Røgen igjennem en skraat liggende Skorsten stiger op i et tæt tillukket Rum, som foroven har et kegleformet Tag af Seildug, og Soden afsætter sig da paa Væggene og Lærredet, afskrabes eller afbankes med Stokke og pakkes i større eller mindre Foustager. I England tilberedes en fin Kønrøg ved at anbringe en Blikskjærm over en med Linolie fyldt og med en lang, tyk Væge forsynet Lampe og affeie Soden af Skjærmen med en Fjer; den anvendes mest til Fabrikation af Tusch, idet den rives sam- men med Traganthopløsning, Husblas eller Gummi samt lidt Moskustinctur til en Deig, som derpaa formes og tørres. Kønrøg anven- des til sort Malerfarve og reven med kogt