Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kvæget. 446 Kvæget. som omfatte det hollandske og flamske Kvæg, Ditmarskerkvæget, det jydske, holstenske, engelske Kvæg etc. Iblandt disse Racer staar det hollandske Kvæg øverst; det er sædvanlig sort og hvidbroget og af betydelig Størrelse. Denne Race findes ogsaa i Hanno- ver, Oldenburg etc. og udgjør sandsynligvis Kvægstammen i hele Nordtyskland. Den flamske Kace, som er udbredt over Belgien og det nordøstlige Frankrig, ligner meget det hollandske Kvæg, men er noget mindre og kortere og af en blodrød Farve. Til disse Kacer slutter sig ogsaa det normanniske Kvæg, som bestaar af store, rødbrogede Dyr, ofte med brune Striber henad Siderne, samt Alderneykvæget, Bretagnekvæget og det jyd- ske Kvæg. Imellem den hollandske og den jydske Race ere flere, mere stedegne Kacer indskudte, saasom Anglerkvæget, Breitenbur- ger Malkestammen i det østlige Holsten samt Emmerlev og Tønder-Racen i Nordslesvig. Paa de danske Øer var den oprindelige Stamme, der ligeledes fandtes i Skaane, lille og spinkel, mest af sort eller brunrød Farve ; men i Tidernes Løb er denne Stamme bleven meget forædlet ved Krydsning med andre Racer. Imedens Anglerracen saaledes nu er aldeles overveiende paa Fyen, er paa Sjælland den oprindelige Stamme efterhaanden for- trængt dels af den samme Race og dels af det jydske Kvæg. — I England fandtes op- rindelig to Hovedracer, det korthornede Kvæg i Marskegnene ved Nordsøen, og det lang- hornede Bjergkvæg, som fra Skotland og Wales efterhaanden bredte sig ud over Lav- landet. Af Marskkvæget ere Yorkshire racen og dennes forædlede Aflægger, Korthornsra- cen, udgaaede, og af Bjergstammerne ere i Tidens Løb udviklede som stedegne Racer Devon- og Herefordkvæget, det langhornede Kvæg i selve England, og Galloway- og Ayr- shire-Kvæget i Skotland. — Alle disse Racer kunne henføres til to Hovedcategorier, nem- lig Malkekvæg og Kjødkvæg, eftersom Hoved- hensigten med Kvægholdet er at producere Kjød eller Melk. For enkelte Landes Ved- kommende, hvor Dyrene hyppig benyttes til Trækbrug, kan tilføies en tredie Categori, nemlig Arbeidskvæg; i Danmark er imidlertid denne Anvendelse af aldeles underordnet Be- tydning. Som bekjendt har Kvægholdet stedse spillet en vigtig Rolle i det danske Landbrug, idet Hornkvæget og dets Produc- ter, navnlig Kjød, Smør og Ost, næst efter Korn har været og endnu er Landbrugets vigtigste Indtægtskilde.' I de sidste Decen- nier er Kvægproduktionen i Danmark tiltagen betydeligt, saa at t. Ex. Udførselen i Løbet af 10 Aar er stegen til det Dobbelte af hvad den tidligere var. Ifølge en i Aaret 1876 foretagen Kreaturtælling udgjorde Kvægbe- standen her i Landet 1,348,321 Stk., nemlig paa Øerne, hvor Kvægholdet fortrinsvis har Productionen af Melk til Formaal, 553,623 Stk., og i Jylland, hvor Kvægholdet er blan- det saaledes, at Studehold til Kjødproduction findes ved Siden af Malkekvæg, 794,698 Stk. Danmarks Ind- og Udførsel af Hornkvæg har i de sidste Aar udgjort : I 1875 ... Indførsel. ... .15,737 Stk... Udførsel .103,973 Stk - 1876 ... ....17,495 — .. .114,915 - 1877 ... ....15,533 — .. . 95,387 ^ - 1878 ... ....23,702 — .. . 98,345 - 1879 ... ....20,802 — .. . 85,324 Sammenlignes Gjennemsnitstallene for S første 3 af disse 5 Aar, nemlig 1875/77 de sidste 3 Aar, 18 77/7g, fremgaar det, * Gjennemsnitsindførselen i de sidste 3 Aar tiltagen (for Oxer og Køer 23 pCt., for Kai, 39 pCt.), imedens Udførselen derimod er a tagen (for Oxer og Køer 10 pCt. og for Kai 27 pCt.). Hovedudførselen har navnlig fuu(1 , Sted til England og Tyskland med omtre . Halvdelen til hvert af disse Lande; af de% 1878 u dførte Antal gik saaledes 48,712 England, 48,708 til Tyskland, 820 til Kop og 105 til Sverig. Disse Kreaturer udført® mest over Land-Toldgrænsen, nemlig 45,° Stk., imedens Udførselen forøvrigt fordG sig saaledes : fra Kjøbenhavn 15,095, Esbjp 14,729, Aalborg 5,750, Aarhus 5,644, Fp1 rikshavn 4,066 og Randers 2904 Stk. »p dien for det her fra Landet i ovennævnte Aar udførte Hornqvæg har omtrent udgP 21 Millioner Kroner aarlig. t Norge indførte i Aaret 1876 c, 2,600 Sy Hornkvæg til en Yærdi af c. 360,000 Kr > °f udførte kun 211 Stk.; i 1879 udgjorde m førselen 5,271 Stk. og Udførselen 905 St' Yærdien for det til Norge indførte Hornkp» beløb i 1877 739,500 Kr., i 1878 502,2001W i 1879 536,500 Kr.; i de samme Aar var Y# dien for udført Hornkvæg resp. 17,600, 1A°U og 144,800 Kr. „0 Sverigs Indførsel udgjorde i 1876 c. 2YU Stk., i 1877 c. 870 og i 1878 c. 2,300 Sti"’ imedens der i disse tre Aar udførtes hel1 holdsvis c. 20,500, 20,430 og 32,000 Stk. England indførte i 1876 c. 272,000 Sy Kvæg, til en Yærdi af henved 5 Mill; •’ hvoraf c. 86 Tusinde fra Holland, 70Tusd® fra Tyskland, 58 T. fra Danmark, 21 T• Spanien, 14 T. fra Portugal, 7 T. fra p' gien, 5 T. fra Sverig, 4]/2 T. fra Frankt1» etc. — Landets Udførsel i det samme Aa udgjorde kun 343 Stk. j Nordamerikas Udførsel af Hornkvæg er g de sidste Aar tiltagen betydeligt; imedp Yærdien af denne Exportartikel i hvert » Aarene 1875—77 kun udgjorde 4 à 6P' Kroner, udførtes der i 1878 Kvæg til e Værdi af hen ved 15 Mill. Kr. En af <■! største Exportcurer i Newyork skal i afvify Aar i Gjennemsnit have udført 1000 Stk. y vende Kvæg ugentlig. Med Undtagelse J1 Texas, hvor den af Spanierne indføj Kvægrace endnu er den fremherskende, 6 Kvægbestanden i de øvrige Stater blep meget forbedret, navnlig ved Krydsning de. Korthornskreaturer, som have acclimatised sig godt og givet fortrinlige Resultate^ Kvægavlen betaler sig godt i Amerika, y de Emigranter, som ere i Besiddelse af ti strækkelig Kapital og med Iver og Alp ville lægge sig efter Kvægopdræt der, kuld med Rolighed sé en Fremtid imøde og olt