Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Lakfarver. 452 Lakritsrod. Lakfarver, Fr. Laques aux peintres, E. Drop colours, Droplakes, kalder man sæd- vanlig de af vegetabilske eller animalske Le- gemer udtrukne Farvestoffer. De indgaa uop- løselige Forbindelser med alkaliske Jordarter og endnu hyppigere med Lerjord og Metal- ilter; de kaldes da Lakker eller Lakfarver og anvendes baade til Olie- og Vandmaling. De smukkeste Lakfarver tilberedes af Blandinger af rene Farvestofopløsninger med en Opløs- ning af Alun eller Tiniltesalt under Tilsæt- ning af kulsurt Natron eller Kali. Man an- vender dem navnlig i Farverierne, hvor de ved Hjælp af Beitse blive forbundne varigt og fast med Stoffet, som skal farves ; desuden benyttes de som ovennævnt til Maling, An- strygning, i Tapetfabrikerne etc. Hyppigst anvendes de røde Lakfarver, hvoraf den fineste er Carmintak af Cochenille og Affaldet ved Carminfabrikationen. Ogsaa Kraplak er en yndet eg meget varig Farve; den fremstilles i alle Nuancer fra Mørkerødt til zart Bosa. En smuk rød Lakfarve erholdes ogsaa af Fer- nambuktræ, ligeledes med Lakdye (s. d.). De røde Lakfarver af Carmin, Farvetræ osv. fore- komme under forskj ellige Navne, saasom Pa- riser- Wiener- Florentiner- Venetianer-Kugle- lak etc. Den saakaldte Purpurlak eller pom- pejansk Rødt, som undertiden urigtig be- nævnes Cochenillerødt, er en Rødtrælak, som hyppig indeholder arseniksur Lerjord og der- for er meget giftig. Til gule Lakfarver be- nyttes Afkog af Gultræ, Korsbær, Quercitron, Vaid og andre gule Plantestoffer. De grønne Lakfarver bestaa sædvanlig kun af Blandin- ger af blaa og gule. — Lakfarver komme i Handelen enten nedpakkede endnu i fugtig Tilstand i Foustager som enDeig, eller tør- rede og i løse Stykker, eller revne til fint Pulver; Kraplakken er sædvanlig formet i ganske smaa Tavler. De bekjendte Farve- lader, som især erholdes fra Nürnberg i stor Mængde og til yderst billige Priser, inde- holde i smaa Tavler eller revne i Muslinge- skaller dels Saftfarver (fortættede Plante- safter), saasom Saftgrønt, Gummigut osv., og dels Mineral- og Lakfarver tilberedte med Gummi. Lakfernis s. Fernis. Laklak s. Lakdye. Lakmo^i (Lacca cocrulea eller musei), Fr. Tournesol en pâte, E. Litmus, er en Blanding af Kridt eller Gips med det blaa Farvestof af forskjellige Lavarter, som i dag- lig Tale ofte falskelig kaldes Mos, navnlig af Roccella tinetoria, som voxer paa Middelhavets Klippekyster, paa de canari ske og azoriske Øer, ligesom ogsaa ved Kysterne af England, Spanien, Frankrig og Italien, og som af- giver den bedste Lakmos; endvidere af flere andre Lavarter, saasom Lecanora tar- tarea, Pertusaria communis o. fi., af hvilke man ligeledes fremstiller Orseille (s. d.). Og ligesom man af de svenske, tyske og nogle franske Lavarter tilbereder den saakaldte» Jord- orseille« og af de øvrige » Urte orseille«, saa- ledes erholdes der ogsaa af de første en ordinari Lakmos, imedens den fine eller ægte hidrører fra de sidste. Tilberedelsen sker i I Almindelighed ved at male den tørrede Lav I til et fint Pulver eller med Vand til en Deigr I som tilsættes Urin, ulæsket Kalle og lidt Alun i og derefter overlades til Gjæring i en Maa- ned, indtil den i Begyndelsen røde Masse har antaget en blaa Farve; derpaa presses den igjennem en Haarsigte, tilsættes noget Kridt eller Gips og formes da paa en simpel Maskine til de bekjendte tærningformede Stykker, som tørres i Skyggen. Lakmos op' løser sig let i Vand og i Alkohol med en rødligblaa Farve; ved at blandes med lidt Syre, bliver Opløsningen rød, men ved Til' sætning af Alkali fremtræder atter den blaa Farve, hvilket kan gjentages saa ofte man vil. Den anvendes især som Reagens i Che' mien til at bestemme, om et Fluidum er surt eller alkalisk, til hvilket Øiemed man anvender Strimler af Filtrerpapir, som er dyppet i blaa eller rød Lakmosopløsning eller Lakmostinctur; blaat Lakmospapir farves da rødt med Syrer, og det med Syrer rødfarvede bliver igjen blaat med Alkalier (s. Reagens- papir). Lakmos tilberedes hovedsagelig i Hol- land, men ogsaa i Paris. Lyon og London af meget forskjellig Qvalitet og til forskjellige Priser; de finere Sorter bestaa sædvanligt mindre Stykker end de ordinaire. Som oftest ere Stykkerne udvendig mørkere og-smukkere blaa end indvendig, hvorfor man bør brække nogle itu for at kunne bedømme Farven. Forbruget af Lakmos som Farve er aftaget overordentlig meget, og det benyttes næsten endnu kun til Blaaning af Yasketøi og som ovennævnt i Chemien til at skjelne Syrer og Baser; undertiden anvendes det til Hvidte- kalk, til Farvning af Likører, rød Champagne og af enkelte Sorter Ost. God Lakmos maa have en livlig mørkeblaa Farve, være leb hurtig opløselig i Vand og ikke blive fug- tig ved at henligge i Luften; opløst i ko- gende Vand efterlader den kun lidet Bund- fald, imedens de simple Sorter da efterlade megen Kalk og Gips. Undertiden kommer der Lakmos i Handelen, som er farvet blaat med Indigoaffald. Et Lakmos lignende Farve- stof indeholde de mest i Sydfrankrig fabri- kerede Bezetter (s. d.), som vindes af Lak- mosplanten (Crozophora eller Croton tine- toria), en i Sydeuropa og Afrika vildt- voxende og i Languedoc dyrket Plante. Lak- mos indeholder flere til Ammoniak, Kali og Kalk bundne Farvestoffer, hvoraf Azolitmio og Erythrolitmin ere de vigtigste. Lakonia eller Laconia-cioth er Navnet paa en Sort ubleget Bomuldslærred, som for- færdiges i Nordamerika og som i de sidste fem Aar har fundet Vei til det europæiske Marked. Det er vævet af smukt, rent og jevnt spundet Georgia Bomuld og forekommer saavel glat som kipret i Stykker af 80 Yards Længde og 80 Inches Bredde, som forsendes i Baller paa 10 Stk. Det haves i to QvaH- teter, A og B, og ethvert Stykke er med blaa Farve paatrykt et Stempel, som med store latinske Bogstaver angiver Lærredets Navn og Qvalitet. Lakrits s. Lakritssaft. Lakritsrod (Radix Liquiritiæ eller