Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Lakritssaft. 453 Lakritssaft. GlycyrrMzœ), T. Süssholz, Fr. Regiisse en bois, Racine de reglisse, E. Licorice root, er Koden af Lakritsplanten, hvoraf der gives flere Afarter, af hvilke de 2de vigtigste ere den spanske (Glycyrrhiza glabra) og den russiske (GI. glandulifera). Den første voxer i Sydeuropa, navnlig i Spanien, Italien, Krankrig, Grækenland og det sydlige Rus- land, ligesom den ogsaa dyrkes liere Steder i Tyskland, saasom i Franken ved Bamberg og i Thüringen. Af den i Handelen fore- kommende levere Spanien og Rusland det Meste. Den fra 61. glandulifera og echinata stammende Lakritsrod afviger betydeligt fra den anden Sort og har hjemme ved Wolga, i Ungarn etc.; den kommer mest over Peters- borg i Baller paa 150—200 Pd., er i Regelen skrællet, ofte endnu forsynet med Rodknol- dene og næsten svovlgul; den er mere træv- let, let og skjør, synker ikke i Yand og giver mindre Extract end den fra de andre Lande, ligesom den ogsaa er tre eller fire Gange saa tyk. — Spanien udfører en Mængde Lakrits- rod over Marseille; den bedste kommer fra Tortosa, den næstbedste fra Sevilla og den ordinaireste fra Alicante. Den bestaar næsten gjennemgaaende af 60—90 Ctm. lange, fin- gertykke, uskrællede Stykker med en graa- brun, rynket Bark; den er gul i Yedet, har en sød Smag og er tungere end Vand, saa at den synker deri; den forsendes i Bundter paa 60—70 Pd. Italien udfører saa godt som Intet, da næsten hele Productionen forbruges i selve Landet. I Tyskland og Østerrig (Mähren etc.) dyrkes endel, som har nogen Lighed med den spanske; men den er tyn- dere, mere bleggul og er ikke saa god; disse Køcider komme sædvanlig i Handelen op- bundne i langagtige Kranse, og forarbeides mest i Omegnen af Voxestederne til en sort Lakritssaft. — Lakritsroden indeholder et eiendommeligf Sukkerstof, Glycyrrhizin, som ogsaa forekommer i flere andre Planterødder, t. Ex. i Engelsødrod; det er ikke krystalli- serbart, gaar ikke i vinagtig Gjæring og har- en modbydelig sød, senere kradsende Smag. Det kan fremstilles som en fast, skjør, gen- nemsigtig, hornagtig glinsende Masse af en lys, gulbrun Farve, som ved at stødes giver et gult Pulver af en intensiv, eiendommelig sød Smag. Man benytter Lakritsroden i Me- dicinen som Brystmiddel, dels skaaren og blandet i Brystthe og andre Drikke, og dels pulveriseret til forskjellige Lægemidler, navn- til at forbedre Smagen, og til Bestrøning af Piller; af Dyrlæger bruges den meget i For- bindelse med Salmiak, Bukkehornfrø og Al- thea imod Slimhinde-Katarrh hos større Dyr. Fremdeles tilberedes deraf, som ovenfor om- talt, Lakritsextract, brun Regiisse etc.; den anvendes endvidere i Ølbryggerierne for at give Øllet Sødhed og Klæbrighed. Hoved- sagelig benyttes den dog til Fabrikation af Lakritssaft. Lakritssaft, sædvanlig kun kaldet La- krits (Extractum Gycyrrhizce crudum, Suc- cus Liqviritia:), T. Süssholzsaft, Fr. Jus de regiisse, E. Licorice juice, er det ved Udkog- ning af den friske Lakritsrod og Afdampning udvundne faste, brunsorte Extract; den er i frisk Tilstand seig og bøielig, men naar den er ganske tør, er den haard og springer let itu med et glinsende Brud; den har en sli- met, sød. lidt bitter og branket Smag. Den tilberedes hovedsagelig i Italien, navnlig i Sicilien og Calabrien, i Spanien, og ogsaa i Rusland, Grækenland, Frankrig etc. i sær- egne Lakritskogerier ved Udkogning af Ro- den og Klaring af Afkoget ved Hjælp af Blod samt Inddampning efter at der er til- sat noget Potaske. Den formes sædvanlig under Tilsætning af lidt Klister og Mel (især Bønnemel) eller af den allerede udtrukne, tørrede og pulveriserede Rod, i 15—18 Cmt. lange og 2—3 Ctm. tykke, runde eller lidt fladtrykte Stænger, som i Regelen ved For- sendelsen nedpakkes i Kister imellem Laur- bærblade for at forebygge, at Stængerne klæbe sammen. Jo haardere den er og jo lettere den springer itu, desto bedre er den; i Vand bør den kunne opløse sig uden at efterlade mere end 10—25 pCt. Rest, og i Munden bør den ganske flyde hen. Den inde- holder de samme opløselige Dele som La- kritsroden. De ordinaire Sorter ere sædvan- lig fremstillede af russisk Lakritsrod og ere blandede med Bunkelroesaf't, meget Stivelse- mel etc. De træagtige Dele, som blive til- bage efter Udkogningen og Udpresningen af Lakritsrødderne, anvendes som Brændselsmate- riale. De tynde Stænger, som ofte forekomme i Detailhandelen og som ikke ere itrykkede noget Mærke, ere mest af tysk Oprindelse. Den bedste Lakrits er den caiabriske, som udføres fra Messina og Neapel og som er glinsende sort i Bruddet og af en behagelig Sødme; dog afgiver nu ogsaa Sicilien i Mængde en særdeles god Vare, som sædvan- lig er pakket i en Mængde Blade, for hvilke der godtgjøres 2 pCt. Meget siciliansk La- krits gaar til Messina og forsendes videre som calabrisk. L. forekommer under for- skjellige Benævnelser, som gives den af Fa- brikerne, hvis Firmastempel trykkes i hver Stang. Særlig berømte Mærker for calabrisk Lakrits ere Baracco og P. S. (Principe di Salerno) ; efter dem kommer Martucci, (las- sano, Corrigliano etc.; den fra Abruzzerne er mindre god. Disse Sorter forsendes navnlig fra Triest, Livorno og Marseille i Kister paa 90—100 Kilo. Det maa dog bemærkes, at man ikke kan tillægge Stemplet nogen sær- lig høi Værdi, da der ogsaa forekommer mere eller mindre iorfalskede Sorter under aner- kjendte gode Mærker. — Af spansk Lakrits er den fra Bayonne den bedste og den, som benyttes mest; mere ordinair er den fra Ca- talonien og Valencia, som sædvanlig kommer over Marseille. Ogsaa den ievantiske er af simpel Qvalitet, men den kommer kun sjeld- nere til Nordeuropa. I Sydfrankrig, navnlig i Dep. Indre og Loire, Gard og Hérault, dyr- kes der megen Lakritsrod, hvoraf der i Byen Biois og flere Steder koges Lakrits, som dog ikke udføres. I det sydlige Rusland koger man ligeledes en særdeles god Lakrits, hvor- med hele Landet forsynes, imedens der ogsaa undertiden forsendes Noget deraf over Pe-