Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Lak Rupier. 454 Languenane. tersborg, indpakket i Egeblade. — Man an- vender Lakrits i Medicinen som Brystmiddel og imod Hoste, stundom med Tilsætning af Anisolie eller pulveriseret Anisfrø, i hvilket Tilfælde den kommer i Handelen under Navn af Anislakrits. Endvidere benyttes den til Ølbrygning, især i England, til Tobakssau- cer etc. Til medicinsk Brug bliver den ren- set i Apothekerne ved Opløsning i Yand, Klaring og Inddampning. Yed Tilsætning af arabisk Gummi og Udpresning gjennem en stærk Metalsprøite faas det saakaldte En- gelske Lakrits i tynde Stænger. I de senere Aar gaar der megen Lakritssaft, sædvanlig formet i Blokke, til Nordamerika, hvor den mest benyttes til Ølbrygning : denne Sort er ofte meget god og kan indeholde indtil 95 pCt. opløselige Bestanddele. — God Lakrits bør være af en ren sort Farve, tør, let søn- derbrydelig, have et glinsende Brud og en sød, skarp, ren, men ikke bitter eller sveden Smag ; i koldt Vand maa den idetmindste opløse sig indtil 20—25 pCt. af Massen. Lak Rupier betegner i Ostindien en Sum af 100,000 Sølv- eller Compagni Bupier — c. 169,160 Kroner. Lamas kalder man forskjellige fine, ens- farvede, uldne Tøier, som hyppig bruges til Dametrøier og Sommeroverstykker saavelsom til Underfoer etc. De ere sædvanlig temme- lig løst vævede, næsten som Flonel, og paa den ene Side noget langhaarede ; dog for- færdiger man ogsaa tættere og kort over- skaarne Yarer under dette Navn. De fabri- keres som oftest glatte, men ogsaa stribede, flammede og undertiden blomstrede og møn- strede; de forekomme sædvanlig i 2 eller 1 Alens Bredde. Neumünster er bekjendt for sine gode Frembringelser i denne Varesort. Lamankind, som i England kaldes Guanaco Skins, erholdes af den i Sydame- rika, navnlig i Peru og Chili, i stor Mængde levende og som Lastdyr tjenende Lama, især af en vild Afart af Slægten, hvortil den sand- synligvis er Stamdyret; den kaldes Yuanaco eller Guanaco og efterstræbes baade for dens Skinds, Ulds og Kjøds Skyld. De peruanske Skind ere mindre og mørkere end de chi- lensiske. De forarbeides i England til Læ- der, som benyttes til Skotøi og Sadelmager- arbeide. Lamauld s. Vicogneuld. Lambertske Nådder s. Hasselnød. Laminaria digitata., T. gefingerter Seetang, er en i de senere Aar indført Dro- gue , som bestaar af de fingertykke eller tykkere, fingeragtig forgrenede, '/a—2 Meter lange Stengier af Laminarla digitata og L. Cloustoni, tvende Tangarter, som voxe paa dybere Yand ved de nordlige Haves Kyster. Ved at fugtes antage de igjen deres oprinde- lige Dimensioner og svulme betydeligt ud, hvorfor de af Chirurgerne benyttes som Son- der til at udvide Saar og Fistler istedetfor Pressesvamp. De deraf til dette Brug for- færdigede Bougier etc. ere Handelsartikler. Lammeskind s. Baranker og Faare- skind. Lamontræ s. Rødtræ. Lampesort kaldes en meget fin sort Malerfarve, som tilberedes af Lampesod, der ligeledes benyttes til Fabrikation af Bog- trykkersværte og Kobbertrykkersværte. Lampevæger væves paa Kundvæv af meget blødt og kun lidet tvundet hvidt Bom- uldsgarn, som i Vægernes Længderetning er temmelig grovt og sammenholdes af finere Traade; de væves sædvanlig hule som et Bør og af forskjelligt Omfang indtil 5 à 6 Ctm., men ogsaa tynde, flade og aldeles runde som Snore efter Lampernes forskjellige Størrelse og Anvendelse. De væves nu i Længder paa 40 à 50 Alen og sælges for det meste i Længdemaal. Foruden de tyske og engelske Væger, af hvilke navnlig de første indføres her i Landet, væves de ogsaa her i Norden i Gothenborg, hvor Bosenlunds Fa- brik er bekjendt for sit gode Product af Bom- ulds Lampevæger. Lampretter s. Negenøie. Lami se træ, som i Guiana kaldes Yari- Yari, E. Lancewood, erholdes af et i Guiana, Newfoundland og paa Jamaica voxende Tr*, som afgiver et meget seigt, hvidt, elastisk og varigt Ved, der i England bruges af Vogn- fabrikanter og Dreiere; i Guianna forfærdige de Indfødte Pilespidser deraf. Langdon er Navnet paa en Sort i Ame- rika fabrikeret hvidt Bomulds Shirting, som forekommer langlagt i Stykker paa c. 60 Yards og af 83 og 36 Inches Bredde. Varen er smukt forarbeidet af ren og ublandet amerikansk Bomuld og er, som alle ameri- kanske Varer, forsynet med Fabrikantens Mærke; den sælges i Kister paa 30 Stykker. Langer s. Kabliau. Langlade er en rød, velsmagende Lan- guedocvin af 2den Klasse fra Omegnen af Mmes i Dep. Gard. Langoiran, en hvid Bordeauxvin af 3die Klasse, som avles i Dep. Gironde, fem Mil fra Bordeaux; den har en behagelig Smag, god Corpus og Bouket. Long-on, en til Gravesvinene henhørende hvid Bordeauxvin af 2den Klasse fra Omeg- nen af Bazas i Dep. Gironde. Langresvine, røde Champagnevine af en temmelig fin Smag og behagelig Bouket fra Distriktet Langres i Dep. Øvremarne. Languedoc vine kaldes Vinene fra Dep. Ardeche, Gard, Lozère, Tarne, Aude, Øvre Garonne og Tarn og Garonne, som ud- gjøre det tidligere Languedoc. Efter den almindelige Klassifikation af de franske Vine høre de røde til tredie, fjerde og femte Klasse, og de hvide, iblandt hvilke der ogsaa findes mousserende, til fjerde Klasse. Her voxe ogsaa flere søde Vine af forskjellig Qva- litet, iblandt hvilke Muskatvinene fra Fron- tignan og Lunell, som ogsaa inddeles i tre Klasser, ere de fortrinligste og de i Udlan- det mest kjendte. Languenane eller Bour rière kaldes en Sort udmærket smukt og varigt fransk Hørlærred, som forfærdiges bedst i Omegnen af Dinan og St. Brieuc i Dep. Côte du Nord.