Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Lak Rupier.
454
Languenane.
tersborg, indpakket i Egeblade. — Man an-
vender Lakrits i Medicinen som Brystmiddel
og imod Hoste, stundom med Tilsætning af
Anisolie eller pulveriseret Anisfrø, i hvilket
Tilfælde den kommer i Handelen under Navn
af Anislakrits. Endvidere benyttes den til
Ølbrygning, især i England, til Tobakssau-
cer etc. Til medicinsk Brug bliver den ren-
set i Apothekerne ved Opløsning i Yand,
Klaring og Inddampning. Yed Tilsætning
af arabisk Gummi og Udpresning gjennem
en stærk Metalsprøite faas det saakaldte En-
gelske Lakrits i tynde Stænger. I de senere
Aar gaar der megen Lakritssaft, sædvanlig
formet i Blokke, til Nordamerika, hvor den
mest benyttes til Ølbrygning : denne Sort er
ofte meget god og kan indeholde indtil 95
pCt. opløselige Bestanddele. — God Lakrits
bør være af en ren sort Farve, tør, let søn-
derbrydelig, have et glinsende Brud og en
sød, skarp, ren, men ikke bitter eller sveden
Smag ; i koldt Vand maa den idetmindste
opløse sig indtil 20—25 pCt. af Massen.
Lak Rupier betegner i Ostindien en
Sum af 100,000 Sølv- eller Compagni Bupier
— c. 169,160 Kroner.
Lamas kalder man forskjellige fine, ens-
farvede, uldne Tøier, som hyppig bruges til
Dametrøier og Sommeroverstykker saavelsom
til Underfoer etc. De ere sædvanlig temme-
lig løst vævede, næsten som Flonel, og paa
den ene Side noget langhaarede ; dog for-
færdiger man ogsaa tættere og kort over-
skaarne Yarer under dette Navn. De fabri-
keres som oftest glatte, men ogsaa stribede,
flammede og undertiden blomstrede og møn-
strede; de forekomme sædvanlig i 2 eller 1
Alens Bredde. Neumünster er bekjendt for
sine gode Frembringelser i denne Varesort.
Lamankind, som i England kaldes
Guanaco Skins, erholdes af den i Sydame-
rika, navnlig i Peru og Chili, i stor Mængde
levende og som Lastdyr tjenende Lama, især
af en vild Afart af Slægten, hvortil den sand-
synligvis er Stamdyret; den kaldes Yuanaco
eller Guanaco og efterstræbes baade for dens
Skinds, Ulds og Kjøds Skyld. De peruanske
Skind ere mindre og mørkere end de chi-
lensiske. De forarbeides i England til Læ-
der, som benyttes til Skotøi og Sadelmager-
arbeide.
Lamauld s. Vicogneuld.
Lambertske Nådder s. Hasselnød.
Laminaria digitata., T. gefingerter
Seetang, er en i de senere Aar indført Dro-
gue , som bestaar af de fingertykke eller
tykkere, fingeragtig forgrenede, '/a—2 Meter
lange Stengier af Laminarla digitata og L.
Cloustoni, tvende Tangarter, som voxe paa
dybere Yand ved de nordlige Haves Kyster.
Ved at fugtes antage de igjen deres oprinde-
lige Dimensioner og svulme betydeligt ud,
hvorfor de af Chirurgerne benyttes som Son-
der til at udvide Saar og Fistler istedetfor
Pressesvamp. De deraf til dette Brug for-
færdigede Bougier etc. ere Handelsartikler.
Lammeskind s. Baranker og Faare-
skind.
Lamontræ s. Rødtræ.
Lampesort kaldes en meget fin sort
Malerfarve, som tilberedes af Lampesod, der
ligeledes benyttes til Fabrikation af Bog-
trykkersværte og Kobbertrykkersværte.
Lampevæger væves paa Kundvæv af
meget blødt og kun lidet tvundet hvidt Bom-
uldsgarn, som i Vægernes Længderetning er
temmelig grovt og sammenholdes af finere
Traade; de væves sædvanlig hule som et
Bør og af forskjelligt Omfang indtil 5 à 6
Ctm., men ogsaa tynde, flade og aldeles
runde som Snore efter Lampernes forskjellige
Størrelse og Anvendelse. De væves nu i
Længder paa 40 à 50 Alen og sælges for det
meste i Længdemaal. Foruden de tyske og
engelske Væger, af hvilke navnlig de første
indføres her i Landet, væves de ogsaa her i
Norden i Gothenborg, hvor Bosenlunds Fa-
brik er bekjendt for sit gode Product af Bom-
ulds Lampevæger.
Lampretter s. Negenøie.
Lami se træ, som i Guiana kaldes Yari-
Yari, E. Lancewood, erholdes af et i Guiana,
Newfoundland og paa Jamaica voxende Tr*,
som afgiver et meget seigt, hvidt, elastisk
og varigt Ved, der i England bruges af Vogn-
fabrikanter og Dreiere; i Guianna forfærdige
de Indfødte Pilespidser deraf.
Langdon er Navnet paa en Sort i Ame-
rika fabrikeret hvidt Bomulds Shirting, som
forekommer langlagt i Stykker paa c. 60
Yards og af 83 og 36 Inches Bredde. Varen
er smukt forarbeidet af ren og ublandet
amerikansk Bomuld og er, som alle ameri-
kanske Varer, forsynet med Fabrikantens
Mærke; den sælges i Kister paa 30 Stykker.
Langer s. Kabliau.
Langlade er en rød, velsmagende Lan-
guedocvin af 2den Klasse fra Omegnen af
Mmes i Dep. Gard.
Langoiran, en hvid Bordeauxvin af
3die Klasse, som avles i Dep. Gironde, fem
Mil fra Bordeaux; den har en behagelig
Smag, god Corpus og Bouket.
Long-on, en til Gravesvinene henhørende
hvid Bordeauxvin af 2den Klasse fra Omeg-
nen af Bazas i Dep. Gironde.
Langresvine, røde Champagnevine af
en temmelig fin Smag og behagelig Bouket
fra Distriktet Langres i Dep. Øvremarne.
Languedoc vine kaldes Vinene fra
Dep. Ardeche, Gard, Lozère, Tarne, Aude,
Øvre Garonne og Tarn og Garonne, som ud-
gjøre det tidligere Languedoc. Efter den
almindelige Klassifikation af de franske Vine
høre de røde til tredie, fjerde og femte
Klasse, og de hvide, iblandt hvilke der ogsaa
findes mousserende, til fjerde Klasse. Her
voxe ogsaa flere søde Vine af forskjellig Qva-
litet, iblandt hvilke Muskatvinene fra Fron-
tignan og Lunell, som ogsaa inddeles i tre
Klasser, ere de fortrinligste og de i Udlan-
det mest kjendte.
Languenane eller Bour rière kaldes
en Sort udmærket smukt og varigt fransk
Hørlærred, som forfærdiges bedst i Omegnen
af Dinan og St. Brieuc i Dep. Côte du
Nord.