Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Langusten. 455 Lauentlærreder. Langusten {Palinurus vulgaris) er en i Middelhavet hyppig forekommende Art Krebs af Størrelse som vore Hummer, men uden de store Kløer. Laonvine ere røde, velsmagende Vine fra Omegnen af Byen Laon i Dep. Aisne ; de have en smuk Karve, ere flygtige, fine og temmelig fyrige: de bedste dyrkes paa Syd- siden af det Bjerg, hvorpaa Byen ligger. Lapidar er et af det saakaldte Hanne- nianske Bindemiddel fremstillet Præparat, et melag'tigt Pulver, som i de senere Aar be- nyttes i Tyskland som et fortrinlig holdbart Anstygningsmiddel paa Murværk, Trævægge, Papir, Tapeter, Metal etc., dels alene og dels i Forbindelse med andre Farver. Det virker ligesom Vandglas, tørrer meget hurtigt og staar sig godt imod Veiret. Man rører Pul- veret ud i Vand og paastryger det i Sirups Consistents. Lapis, Sten; hermed betegner man i Droguerihandelen ikke alene de virkelige Stenarter, som anvendes i Medicinen, men ogsaa nogle andre stenagtige Legemer, i hvilken Henseende vi henvise til de danske Benævnelser paa samme. — Lapis baptistæ s. Fedtsten. — L. calaiuinaris s. Galmei — L. Cancri s. Krebsstene. — L. causticus, s. Kali, kaustisk. — L. divinus s. Kobberalun. — L, hæmatites s. Blodsten. — L. infernalis s. Hel- vedessten. — L. Lazuli s. Lasursten. — L. Puiuicis s. Pimpsten. — L. Siuiridis s. Smer- gel. — L. specularis s. Marieglas. Lappa eller Coppa er et Kornmaal i Ancona = J/4 d. Td. Lappets-Musseliner kalder man en Art brocherede Musseliner, som væves paa den saakaldte Lappetstol og mest anvendes til Gardiner. Navnet er af skotsk Oprindelse og betyder et løst hængende Gevandt eller Omhæng. Mønstrene ere retvævede paa begge Sider og ligne meget de haandsyede; sæd- vanlig have de ophøiede Striber, imellem hvilke de runde, gjennembrudte Mønstre be- finde sig. De tilvirkedes først i Glasgow, senere i Nottingham, men nu ogsaa i Tysk- land, især i det sachsiske Voigtland, men kommer ikke ofte i Handelen. — Lappets kaldes ogsaa i England Tunger, Takker eller Spidser paa Tøier; i Frankrig kaldes de Languettes. Larga afelpao eller Bayetas de Pel- lon, som i England kaldes Baize, er en Art grovt, kipret, mere eller mindre langhaaret Flonel, som hovedsagelig gaar til Vestkysten af Sydamerika. Laricin s. Lærkesvamp. Lasagnette kaldes de baandformede Maccaroni. Laski kalder man i Eusland Skindene af den hvide Snevæsel, som ofte sælges for Hermelinskind. Lasting er, som dette engelske Navn antyder, et varigt og stærkt Stof, som ogsaa undertiden benævnes Everlasting (stedseva- rende) og som tidligere kun blev vævet af udsøgt Kamuldgarn og anvendtes til Frak- ker, Veste, Gamacher og Damefodtøi. Nu væves det saavel helt afUld som med iblan- det Bomuld eller helt af Bomuld og fore- kommer kun glat, ensfarvet eller trykket ; det anvendes mest til Meubelstoffer og Gar- diner, Halsbind og Damestøvler. Af Uld væves det i England, navnlig i Omegnen af Bradford, af Bomuld derimod ved Manchester, ligesom ogsaa flere Steder i Frankrig (Rou- baix) og i Tyskland (Elberfeld, Chemnitz etc.). Efter Qvaliteten, Varens Tæthed og Materialets Beskaffenhed kommer det under- tiden i Handelen under andre Benævnelser, saasom Brunei, Serge de Berry, Kalmank etc. Den Compacthed, hvormed Lasting er vævet, udelukker Anbringelsen af Mønstre deri. Lasursten, Lasurspath, Lazulith eller Armenisk Sten (Lapis Lazuli), Fr. Azur de roche, er Navnet paa en smuk blaa Stenart med mange smaa, metallisk glinsende, af isprængt Svovlkis bestaaende Puncter; den er kun lidet gjennemskinnende i Kanterne, har en Haardhed = 5,5 og er saaledes mindre haard end Feldspath, hvorfor den, om den ogsaa kan gives en smuk Politur, dog snart mister denne, naar de deraf forfærdigede Gjenstande bæres eller bruges. Den findes kun sj elden ganske ren, men mest sammen- voxet med kornet Kalkspath eller Kvarts. Dens Farve er fra himmelblaa til livlig mørke- blaa; de ganske rene mørkeblaa vurderes høiest, imedens de hvidplettede ere af rin- gere Værdi og de blegblaa de billigste. Den findes hovedsagelig i Sibérien ved Baikal- søen, i Tartariet og det lille Bucliari samt ogsaa i Chili, i Thibet og i China. Man be- nytter den til Stenmosaik, til Vaser, Skaale, Lysestager, Daaser, Stokkeknappe, Ørelokker, Kors og til smukke architektoniske Prydel- ser etc. I Vinterpaladset og i Isakskirken i Petersborg findes der mange Ornamenter af dette smukke Materiale, som forøvrigt ogsaa godt kan efterlignes med Glasflüssen Den anvendtes tidligere til Fabrikation af den kostbare ægte Ultramarin (s. d.), hvilket nu kun sj eldon sker, siden man har set sigistand til at fremstille denne Farve paa andre og langt billigere Maader. Latikia s. Tobak. Latun s. Messing. Laube n li ej mer er en fortrinlig Rhinsk- vin fra Omegnen af Byen af samme Navn i Storhertugdømmet Hessen. Laudanum kaldtes tidligere Opium, men [betegner nu kun et bestemt Opiums- udtræk med Malagavin, L. iiquidum Syden- baiui, som tillige indeholder Bestanddelene af Canel, Safran og Nelliker og er et stærkt virkende Præparat. Lauentlærreder eller Lôwentlærre- der kaldes nogle ordinaire, stærke, tætvæ- vede Lærreder, som især væves i Westphalen og Hannover sædvanlig af Hamp, men under- tiden ogsaa af Hør eller af Hør blandet med Hampeblaar. De i Ruller opvundne Stykker have i Kjeden 16—28 Gauge paa 40 Traade. De bedre Sorter forsynes med et Stempel over det Baand, hvormed Stykkerne ere sam- menbundne i begge Ender, og kaldes derfor Oberband, imedens de mere ordinaire, som stemples under Baandet, kaldes Unterband.