Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Langusten.
455
Lauentlærreder.
Langusten {Palinurus vulgaris) er en
i Middelhavet hyppig forekommende Art Krebs
af Størrelse som vore Hummer, men uden de
store Kløer.
Laonvine ere røde, velsmagende Vine
fra Omegnen af Byen Laon i Dep. Aisne ; de
have en smuk Karve, ere flygtige, fine og
temmelig fyrige: de bedste dyrkes paa Syd-
siden af det Bjerg, hvorpaa Byen ligger.
Lapidar er et af det saakaldte Hanne-
nianske Bindemiddel fremstillet Præparat, et
melag'tigt Pulver, som i de senere Aar be-
nyttes i Tyskland som et fortrinlig holdbart
Anstygningsmiddel paa Murværk, Trævægge,
Papir, Tapeter, Metal etc., dels alene og dels
i Forbindelse med andre Farver. Det virker
ligesom Vandglas, tørrer meget hurtigt og
staar sig godt imod Veiret. Man rører Pul-
veret ud i Vand og paastryger det i Sirups
Consistents.
Lapis, Sten; hermed betegner man i
Droguerihandelen ikke alene de virkelige
Stenarter, som anvendes i Medicinen, men
ogsaa nogle andre stenagtige Legemer, i
hvilken Henseende vi henvise til de danske
Benævnelser paa samme. — Lapis baptistæ s.
Fedtsten. — L. calaiuinaris s. Galmei — L.
Cancri s. Krebsstene. — L. causticus, s. Kali,
kaustisk. — L. divinus s. Kobberalun. — L,
hæmatites s. Blodsten. — L. infernalis s. Hel-
vedessten. — L. Lazuli s. Lasursten. — L.
Puiuicis s. Pimpsten. — L. Siuiridis s. Smer-
gel. — L. specularis s. Marieglas.
Lappa eller Coppa er et Kornmaal i
Ancona = J/4 d. Td.
Lappets-Musseliner kalder man en
Art brocherede Musseliner, som væves paa
den saakaldte Lappetstol og mest anvendes
til Gardiner. Navnet er af skotsk Oprindelse
og betyder et løst hængende Gevandt eller
Omhæng. Mønstrene ere retvævede paa begge
Sider og ligne meget de haandsyede; sæd-
vanlig have de ophøiede Striber, imellem
hvilke de runde, gjennembrudte Mønstre be-
finde sig. De tilvirkedes først i Glasgow,
senere i Nottingham, men nu ogsaa i Tysk-
land, især i det sachsiske Voigtland, men
kommer ikke ofte i Handelen. — Lappets
kaldes ogsaa i England Tunger, Takker eller
Spidser paa Tøier; i Frankrig kaldes de
Languettes.
Larga afelpao eller Bayetas de Pel-
lon, som i England kaldes Baize, er en Art
grovt, kipret, mere eller mindre langhaaret
Flonel, som hovedsagelig gaar til Vestkysten
af Sydamerika.
Laricin s. Lærkesvamp.
Lasagnette kaldes de baandformede
Maccaroni.
Laski kalder man i Eusland Skindene
af den hvide Snevæsel, som ofte sælges for
Hermelinskind.
Lasting er, som dette engelske Navn
antyder, et varigt og stærkt Stof, som ogsaa
undertiden benævnes Everlasting (stedseva-
rende) og som tidligere kun blev vævet af
udsøgt Kamuldgarn og anvendtes til Frak-
ker, Veste, Gamacher og Damefodtøi. Nu
væves det saavel helt afUld som med iblan-
det Bomuld eller helt af Bomuld og fore-
kommer kun glat, ensfarvet eller trykket ;
det anvendes mest til Meubelstoffer og Gar-
diner, Halsbind og Damestøvler. Af Uld
væves det i England, navnlig i Omegnen af
Bradford, af Bomuld derimod ved Manchester,
ligesom ogsaa flere Steder i Frankrig (Rou-
baix) og i Tyskland (Elberfeld, Chemnitz
etc.). Efter Qvaliteten, Varens Tæthed og
Materialets Beskaffenhed kommer det under-
tiden i Handelen under andre Benævnelser,
saasom Brunei, Serge de Berry, Kalmank etc.
Den Compacthed, hvormed Lasting er vævet,
udelukker Anbringelsen af Mønstre deri.
Lasursten, Lasurspath, Lazulith eller
Armenisk Sten (Lapis Lazuli), Fr. Azur de
roche, er Navnet paa en smuk blaa Stenart
med mange smaa, metallisk glinsende, af
isprængt Svovlkis bestaaende Puncter; den
er kun lidet gjennemskinnende i Kanterne,
har en Haardhed = 5,5 og er saaledes mindre
haard end Feldspath, hvorfor den, om den
ogsaa kan gives en smuk Politur, dog snart
mister denne, naar de deraf forfærdigede
Gjenstande bæres eller bruges. Den findes
kun sj elden ganske ren, men mest sammen-
voxet med kornet Kalkspath eller Kvarts.
Dens Farve er fra himmelblaa til livlig mørke-
blaa; de ganske rene mørkeblaa vurderes
høiest, imedens de hvidplettede ere af rin-
gere Værdi og de blegblaa de billigste. Den
findes hovedsagelig i Sibérien ved Baikal-
søen, i Tartariet og det lille Bucliari samt
ogsaa i Chili, i Thibet og i China. Man be-
nytter den til Stenmosaik, til Vaser, Skaale,
Lysestager, Daaser, Stokkeknappe, Ørelokker,
Kors og til smukke architektoniske Prydel-
ser etc. I Vinterpaladset og i Isakskirken i
Petersborg findes der mange Ornamenter af
dette smukke Materiale, som forøvrigt ogsaa
godt kan efterlignes med Glasflüssen Den
anvendtes tidligere til Fabrikation af den
kostbare ægte Ultramarin (s. d.), hvilket nu
kun sj eldon sker, siden man har set sigistand
til at fremstille denne Farve paa andre og
langt billigere Maader.
Latikia s. Tobak.
Latun s. Messing.
Laube n li ej mer er en fortrinlig Rhinsk-
vin fra Omegnen af Byen af samme Navn i
Storhertugdømmet Hessen.
Laudanum kaldtes tidligere Opium,
men [betegner nu kun et bestemt Opiums-
udtræk med Malagavin, L. iiquidum Syden-
baiui, som tillige indeholder Bestanddelene af
Canel, Safran og Nelliker og er et stærkt
virkende Præparat.
Lauentlærreder eller Lôwentlærre-
der kaldes nogle ordinaire, stærke, tætvæ-
vede Lærreder, som især væves i Westphalen
og Hannover sædvanlig af Hamp, men under-
tiden ogsaa af Hør eller af Hør blandet med
Hampeblaar. De i Ruller opvundne Stykker
have i Kjeden 16—28 Gauge paa 40 Traade.
De bedre Sorter forsynes med et Stempel
over det Baand, hvormed Stykkerne ere sam-
menbundne i begge Ender, og kaldes derfor
Oberband, imedens de mere ordinaire, som
stemples under Baandet, kaldes Unterband.