Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Laurbær. 456 Lav. De Stykker, som ikke liave den rigtige Længde og Bredde, erholde slet intet Stem- pel og kaldes Einband. De forekomme dels raa og dels blegede og halvblegede og have ingen anden Appretur end Manglingen. Man anvender dem til Madrasser, Sække, smaa Seil etc., og de blegede benyttes ogsaa af de lavere Klasser til Linned. Laurbær, T. Lorbeeren, Kr. Baies ou grains de Laurier, E. Bay-berries, ere Frug- terne eller Bærrene af det i Asien hjemme- hørende, i det sydlige Europa, Nordafrika etc. forvildede, men ogsaa dyrkede Laurbærtræ, Laurus nohilis, som bliver henimod 10 Meter høit, men som ogsaa undertiden voxer busk- agtigt. Bærrene ere i frisk Tilstand mørke- blaa, og tørrede af Størrelse som tørrede, smaa, sure Kirsebær og have da en ydre, mørk olivenbrun, næsten sort, lidt rynket, glinsende Skal, under hvilken der findes en anden tyndere brunrød, som omslutter den blegbrune, haarde, olieagtige, af to Halvdele bestaaende Kjærne, som har en eiendomme- lig, stærk Lugt og en fed, bitter Smag. Dersom Kjærnerne ere hvide, er det Tegn paa, at Bærrene ikke ere bievne tilbørlig tørrede, uden hvilket de ikke ere skikkede til Forsendelse. Gamle Varer ere stærkt ryn- kede og fattes mere eller mindre den inten- sive Lugt, som er eien dommelig for friske Laurbær. De anvendes til Kryderi i Hus- holdningen, til Likører og Oliedestillation, samt i Medicinen, navnlig af Dyrlæger. Af Bærrene fremstiller man ogsaa Laurin, som krystalliserer i langagtige Octaedre. End- videre findes i dem Stearin, Harpix, flygtig og fed Olie, Laurbærolie (s. d.) osv. I<aurl>ær](»l»de (Folia Lauri) have en behagelig, krydret Lugt og en skarp aro- matisk, lidt bitter Smag; de anvendes som Kryderi paa Spisevarer, Eddike og Likører, og i Italien til Indpakning af f'orskjellige Sydfrygter og af Lakrits. De komme mest i Handelen fra det nordlige Italien og det sydlige Tyrol, enten i pressede Baller, i hvilke de holde sig bedst, eller i Sække. Naar de blive tørre, tabe de vel noget af deres friske, grønne Farve; dog maa de ikke have et gulligt eller brunligt Udseende, lige- som de ogsaa bør være fri for Iblandinger af Grene eller Kviste. JLaurbsei'kirsebærtræet (Prunus Laurocerasiis), E. Kirschlorbeerbaum, er et i Orienten og det sydlige Europa voxende og hos os ogsaa i Haver og Drivhuse dyrket lille buskagtigt Træ, med læderagtige, glin- sende, stedse grønne, tandede, ægrundt lang- agtige Blade, hvide Blomster og smaa, glin- sende sorte Frugter. Bladene have i frisk Tilstand en svag, bittermandelagtig Lugt, som gaar bort ved Tørring, og en bitter, ram, aromatisk Smag. Kun de fuldkommen udvoxede Blade maa samles i Juni og Juli Maaned. De indeholde ætherisk Olie og Amygdalin, hvorfor de ved Destillation give et blaasyreholdigt Destillat. De anvendes i Medicinen under Navn af Folia Laurocerasi, men dog benyttes endnu hyppigere det ved Destillation med Yand af de i Juni Maaned indsamlede friske Blade tilberedte Laurbær' kirsebærvand, Aqua Laurocerasi, som inde- holder Blaasyre, men ikke altid i samme Qvantitet, hvorfor det er et usikkert virkende Middel. Yed Destillation med Yand erholder man ogsaa af Bladene den deri indeholdte ætheriske Laurbærkirsebærolie, Ætheroleu»1 Laurocerasi, som er farveløs eller lysegul indtil brunlig, tungere end Vand og meget giftig, da den indeholder megen Blaasyre ; den anvendes til Parfumerier og kun sjeld- nere i Medicinen. Lam iuerolie (Oleum Lauri expi'®' sum) erholdes ved Udkogning og paafølgende Udpresning af Laurbær og er af gulgrønt Farve, fed, smørlignende, kornet, har e® stærk Lugt, en bitter, bidende Smag og el blandet med den i Bærrene indeholdte sette' riske Olie; den anvendes til Indgnidninger hos Mennesker og Dyr. Den meste tilbere- des ved Gardasøen og forsendes især over Triest i Fade paa c. 200 Pd. netto Wie®®r Vægt. Den forekommer undertiden forfat' sket med Svinefedt eller endogsaa ganske b®‘ staaende heraf med Tilsætning af Laurbær- pulver og ætherisk Olie, hvilket kan kjend®s ved at opløse en Del deraf i Æther og drypf' nogle Draaber heraf i Spiritus; den uaegf Olie vil da udskille sig, medens den ægte vil forblive opløst. Yed Destillation udvi®' des deraf den ætheriske Laurbærolie, Æt&er' oleum Lauri, som er gulgrøn, tyndtflydeiG6» flygtig og af en stærkere Lugt end de® fede, men som kun sielden benyttes i Med1' einen. Maurin s. Laurbær. Lav (Lichen) er en til Løvplanterne rende Planteorden, som optræder under hølS forskjellige og ofte meget smukke F orm61' Nogle danne et skorpeagtigt eller bladho' nende Overtræk over Klipper, Stene, og andre Gjenstande, imedens andre opret grenet, forskjelligt formet Løv. l‘u" ven er sædvanlig graa eller graagrøn, graag gul, rent gul eller brunlig. " De forekom1® i flere tusinde Arter, af hvilke henved “o findes i Danmark. Paa Overfladen af Ld'J® paa de mere udviklede Arter fremkommer jj.. røde, rødbrune eller sorte skive- skjold- f g skaalformede Legemer, som almindelig dg® smaa Vorter og som ofte ere omgivne af særegen Rand; her findes Formeringsorg'_ nerne samlede, medens disse hos de laV t Former findes nedsænkede i Løvet. I f0 e Yeir ere Lavarterne tørre og skjøre og ya : et vissent Udseende; i fugtigt Yeir deri®, svulme de hurtigt op og faa et frisk b seende. I den nyere Tid anses de ikke 1 at være selvstændige Planter, men en Ç01 bination af Alger og Svampe, hvilke sid® formenes at snylte paa de første. Af de j° skjellige Arter anvendes nogle som Foue planter, saasom for Rensdyrene i Polay3 , dene og Faarene paa Jyllands Heder, den hvidlige Rensdyrlav (Cladonia raw ferina) voxer i Mængde iblandt Lyng®®' andre benyttes i Medicinen, navnlig IslanQ^. mos (Cetraria islandica), som tidligere omtalt under Artiklen »Islandsk Mos« ; 311(1