Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Lava.
457
Lavendel.
igjen bruges til Fabrikation af forskjellige
Farver, saasom Orseille, Lakmos og Persio
(s. disse Artikler); og endelig bruger man
flere Lavarter, som indeholde en betydelig
Del Lavstivelse, til Brændevinsbrænding,
navnlig i Sverig, hvor der findes flere paa
dette Grundlag anlagte Brændevinsbrænde-
rier. Efter nogle af Professor Stenberg i
Stockholm anstillede Forsøg med tre Lav-
arter, nemlig den ovennævnte Rensdyrlav og
Islandslav samt den saakaldte Mankelav (Cor-
nicularia jubata), vil der kunne udvindes
e. 70 pCt. Druesukker i Forhold til den an-
vendte Vægt af den lufttørrede Lav, og af
100 danske Pund af denne skal kunne erhol-
des c. 30 Potter 50 pCt.-holdigt Brændevin.
Lava er den af ildsprudende Bjerge ud-
strømmende smeltede og glødende Masse, som
efter at være afkølet bliver haard, i hvilken
Tilstand den findes i Nærheden af enten
ondnu virksomme eller allerede udbrændte
Vulkaner i ofte meget udstrakte og temmelig
tykke Lag, som i Tidernes Løb forvittre og
ofte forvandles til frugtbar Jord. Den be-
staar af meget forskjellige Bjergarter: hoved-
sagelig skjelner man dog imellem Trac hyt-
lava, som sædvanlig er af lysere Farve, og
Basaitlava, som er mørkere paa Grund af
iblandet Augit, Hornblende og Magnetjern-
sten. Dens Sammensætning, Udseende og
øvrige Beskaffenhed er ligeledes høist for-
skjellig* ; Farven kan være grøn, rød, brun,
graa, sort etc. Dens nærmere Bestanddele
ere Kiselsyre, Lerjord, Kali eller Natron,
Kalk, Jernilte, Magnesia og Vand. Ofte har
der i dens Indre dannet sig større eller
mindre hule Rum af Vandet eller Luften,
som har været indesluttet deri, og disse Rum
ere ikke sjelden udfyldte med Krystaller af Leu-
eit (ved Vesuv), Augit (paa Island), Chry-
solith (Vesuv), Porphyr (ved Ætna, Hekla og
paa Øen Ischia) osv. Ligesaa forskiellig er
den med Hensyn til Haardhed, Tæthed og j
Sammenføining ; Bruddet kan være grovt-
eller fintkornet, splintret eller musklet; ofte
er den porøs, svampet eller slakket etc., til-
dels som en Følge af de i Størkningsøie-
blikket undvegne Vanddampe. Den afgiver
ofte meget gode Bygnings- og Brolægnings-
sten, hvortil den allerede i Oldtiden benytte-
des meget; den haarde og porøse Lava giver
fortrinlige Møllesten, og forøvrigt forfærdiger
man deraf allehaande smukke Gjenstande,
saasom Bordplader, Kamingesimser, architek-
toniske Forziringer, Vaser, Daaser, Signeter,
Medaillons og forskjellige mindre Pyntsager;
endvidere benyttes den som Tilsætning til
Glasmasse, især til det mørke Bouteilleglas.
Den forekommer i Frankrig i Auvergne, i
Tyskland ved Eifel, i Italien ved Vesuv og
Ætna, paa Ischia, de lipariske Øer, Island,
Kamscbatka etc. I Danmark, Norge og Sve-
rig forekommer ikke Lava fra Nutiden, men
enkelte Steder fra ældre Jordperioder, saasom
paa Bornholm.
Lavaglas s. Obsidian.
Lavagnaskilei* er en tæt, sortebrun
Stenart, som især findes ved Lavagna i Nær-
heden af Genua; den anvendes til forskjellige
Bygningsarbeider, Ornamenter etc.
Lavalske Lærreder, Fr. Toiles de
Lavai, kaldes i Frankrig flere Sorter Hør-
lærred, som forfærdiges i Dep. Mayenne og
de omliggende Departementer og derpaa ap-
preteres i Byen Lavai, hvorfra de da forsen-
des videre.
Lavendel (.Lavandula officinalis eller
angustifolia), T. Spicke, Lavendel, Fr. La-
vande, E. Lavander, en i det sydlige Europa
vildtvoxende, hos os ofte i Haver dyrket,
buskagtig, vellugtende, til de Læbeblomstre-
des Familie henhørende perennerende Plante
med graaliggrønne, linieformede, i Randen
ombøiede Blade og smaa blaa Blomster i et
afbrudt Ax. Blomsterne heraf ere en Han-
delsartikel; de dyrkes og indsamles især i
Sydfrankrig og komme i Handelen over Mont-
pellier, Cette, Grasse etc. og kaldes franske
Lavendelblomster, Flores Lavandula* gallicæ;
de ere lysere af Farve og have mindre stærk,
men mere behagelig Lugt end de, som
dyrkes hos os eller i Tyskland, hvor de flere
Steder dyrkes i det Store. I Handelen be-
tegnes disse som tyske. Fl. L. germaniche;
de have en smuk blaa Farve og besidde en
mere gjennemtrængende, men ikke saa fin
Lugt som foregaaende. Istedetfor Blomsterne
af den smalbladedc Lavendel forekomme ofte
Blomsterne af den bredbladede L., Lavandula
spica eller latil'olia; disse indeholde mere
æthcrisk Olie og have en stærkere, men langt
fra saa behagelig Lugt som den smalbladedc,
hvorfra de kunne adskilles ved, at Bægeret
er ægformet, staalblaat eller grønligt, medens
det hos Blomsten af den officinelle Lavendel
er rørformet, blaat og lysere samt hvidfiltet
ved Grunden. Blomsterne anvendes i Medi-
cinen til Omslag og Bade; undertiden bru-
ges de til Røgelse, til forskjellige Parfume-
rier og til Tobakssaucer. I Danmark for-
handles der ikke ubetydelige Qvantiteter
deraf fra vore egne Haver; men der indfor-
skrives dog ogsaa mange fra Udlandet, t. Ex.
5 à 600 Pd. aarlig alene til de kjøbenhavnske
Apothekere. — Yed Destillation erholder man
af Blomsterne Lavendeiolie, Ætkeroleum La-
vandula, Fr. Essence de Lavande, som er
bleggul, tyndtflydende, af en behagelig Lugt
og en skarp, bitteragtig Smag. Den inde-
holder mere eller mindre Lavendelcam-
pher og har en Vægtfylde af 0,948 og i
rectificeret Tilstand 0,87. Man udvinder
den af den smalbladede Lavendelblomst,
og den er finere end den nedenfor om-
talte Spikolie. Den tilberedes i det syd-
lige Frankrig, ligesom ogsaa i Italien etc.
Den bedste Lavendelolie er den engelske
saakaldte Mitcham, fra Grevskabet Surrey;
dens Lugt er overordentlig ren, men den er
c. 8 Gange saa dyr som den franske Olie.
Fransk Lavendelolie, der er den, som almin-
delig gaar i Handelen, vindes i stor Mængde
i det sydlige Frankrig, navnlig ved Grasse
og Monpellier. Man skjelner imellem tre
Arter deraf; den bedste og fineste er ment
blanc; den anden kaldes fleurs mondées,
sans tiges eller mondée o: destilleret af de