Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Lava. 457 Lavendel. igjen bruges til Fabrikation af forskjellige Farver, saasom Orseille, Lakmos og Persio (s. disse Artikler); og endelig bruger man flere Lavarter, som indeholde en betydelig Del Lavstivelse, til Brændevinsbrænding, navnlig i Sverig, hvor der findes flere paa dette Grundlag anlagte Brændevinsbrænde- rier. Efter nogle af Professor Stenberg i Stockholm anstillede Forsøg med tre Lav- arter, nemlig den ovennævnte Rensdyrlav og Islandslav samt den saakaldte Mankelav (Cor- nicularia jubata), vil der kunne udvindes e. 70 pCt. Druesukker i Forhold til den an- vendte Vægt af den lufttørrede Lav, og af 100 danske Pund af denne skal kunne erhol- des c. 30 Potter 50 pCt.-holdigt Brændevin. Lava er den af ildsprudende Bjerge ud- strømmende smeltede og glødende Masse, som efter at være afkølet bliver haard, i hvilken Tilstand den findes i Nærheden af enten ondnu virksomme eller allerede udbrændte Vulkaner i ofte meget udstrakte og temmelig tykke Lag, som i Tidernes Løb forvittre og ofte forvandles til frugtbar Jord. Den be- staar af meget forskjellige Bjergarter: hoved- sagelig skjelner man dog imellem Trac hyt- lava, som sædvanlig er af lysere Farve, og Basaitlava, som er mørkere paa Grund af iblandet Augit, Hornblende og Magnetjern- sten. Dens Sammensætning, Udseende og øvrige Beskaffenhed er ligeledes høist for- skjellig* ; Farven kan være grøn, rød, brun, graa, sort etc. Dens nærmere Bestanddele ere Kiselsyre, Lerjord, Kali eller Natron, Kalk, Jernilte, Magnesia og Vand. Ofte har der i dens Indre dannet sig større eller mindre hule Rum af Vandet eller Luften, som har været indesluttet deri, og disse Rum ere ikke sjelden udfyldte med Krystaller af Leu- eit (ved Vesuv), Augit (paa Island), Chry- solith (Vesuv), Porphyr (ved Ætna, Hekla og paa Øen Ischia) osv. Ligesaa forskiellig er den med Hensyn til Haardhed, Tæthed og j Sammenføining ; Bruddet kan være grovt- eller fintkornet, splintret eller musklet; ofte er den porøs, svampet eller slakket etc., til- dels som en Følge af de i Størkningsøie- blikket undvegne Vanddampe. Den afgiver ofte meget gode Bygnings- og Brolægnings- sten, hvortil den allerede i Oldtiden benytte- des meget; den haarde og porøse Lava giver fortrinlige Møllesten, og forøvrigt forfærdiger man deraf allehaande smukke Gjenstande, saasom Bordplader, Kamingesimser, architek- toniske Forziringer, Vaser, Daaser, Signeter, Medaillons og forskjellige mindre Pyntsager; endvidere benyttes den som Tilsætning til Glasmasse, især til det mørke Bouteilleglas. Den forekommer i Frankrig i Auvergne, i Tyskland ved Eifel, i Italien ved Vesuv og Ætna, paa Ischia, de lipariske Øer, Island, Kamscbatka etc. I Danmark, Norge og Sve- rig forekommer ikke Lava fra Nutiden, men enkelte Steder fra ældre Jordperioder, saasom paa Bornholm. Lavaglas s. Obsidian. Lavagnaskilei* er en tæt, sortebrun Stenart, som især findes ved Lavagna i Nær- heden af Genua; den anvendes til forskjellige Bygningsarbeider, Ornamenter etc. Lavalske Lærreder, Fr. Toiles de Lavai, kaldes i Frankrig flere Sorter Hør- lærred, som forfærdiges i Dep. Mayenne og de omliggende Departementer og derpaa ap- preteres i Byen Lavai, hvorfra de da forsen- des videre. Lavendel (.Lavandula officinalis eller angustifolia), T. Spicke, Lavendel, Fr. La- vande, E. Lavander, en i det sydlige Europa vildtvoxende, hos os ofte i Haver dyrket, buskagtig, vellugtende, til de Læbeblomstre- des Familie henhørende perennerende Plante med graaliggrønne, linieformede, i Randen ombøiede Blade og smaa blaa Blomster i et afbrudt Ax. Blomsterne heraf ere en Han- delsartikel; de dyrkes og indsamles især i Sydfrankrig og komme i Handelen over Mont- pellier, Cette, Grasse etc. og kaldes franske Lavendelblomster, Flores Lavandula* gallicæ; de ere lysere af Farve og have mindre stærk, men mere behagelig Lugt end de, som dyrkes hos os eller i Tyskland, hvor de flere Steder dyrkes i det Store. I Handelen be- tegnes disse som tyske. Fl. L. germaniche; de have en smuk blaa Farve og besidde en mere gjennemtrængende, men ikke saa fin Lugt som foregaaende. Istedetfor Blomsterne af den smalbladedc Lavendel forekomme ofte Blomsterne af den bredbladede L., Lavandula spica eller latil'olia; disse indeholde mere æthcrisk Olie og have en stærkere, men langt fra saa behagelig Lugt som den smalbladedc, hvorfra de kunne adskilles ved, at Bægeret er ægformet, staalblaat eller grønligt, medens det hos Blomsten af den officinelle Lavendel er rørformet, blaat og lysere samt hvidfiltet ved Grunden. Blomsterne anvendes i Medi- cinen til Omslag og Bade; undertiden bru- ges de til Røgelse, til forskjellige Parfume- rier og til Tobakssaucer. I Danmark for- handles der ikke ubetydelige Qvantiteter deraf fra vore egne Haver; men der indfor- skrives dog ogsaa mange fra Udlandet, t. Ex. 5 à 600 Pd. aarlig alene til de kjøbenhavnske Apothekere. — Yed Destillation erholder man af Blomsterne Lavendeiolie, Ætkeroleum La- vandula, Fr. Essence de Lavande, som er bleggul, tyndtflydende, af en behagelig Lugt og en skarp, bitteragtig Smag. Den inde- holder mere eller mindre Lavendelcam- pher og har en Vægtfylde af 0,948 og i rectificeret Tilstand 0,87. Man udvinder den af den smalbladede Lavendelblomst, og den er finere end den nedenfor om- talte Spikolie. Den tilberedes i det syd- lige Frankrig, ligesom ogsaa i Italien etc. Den bedste Lavendelolie er den engelske saakaldte Mitcham, fra Grevskabet Surrey; dens Lugt er overordentlig ren, men den er c. 8 Gange saa dyr som den franske Olie. Fransk Lavendelolie, der er den, som almin- delig gaar i Handelen, vindes i stor Mængde i det sydlige Frankrig, navnlig ved Grasse og Monpellier. Man skjelner imellem tre Arter deraf; den bedste og fineste er ment blanc; den anden kaldes fleurs mondées, sans tiges eller mondée o: destilleret af de