Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Lavernusse. 458 Lax. rensede Blomster alene uden Stilkene, men hyppigst sælges under dette Navn en Olie, der er destilleret af baade Blomster og Stilke. Begge disse Arter benyttes hovedsagelig af Parfumefabrikerne til Fremstilling af Eau de Cologne og andre vellugtende Yande og Sæber etc.. Den tredie Sort, som sædvan- lig kaldes Spikolie, Ætheroleuiu Spicæ, og som har en grønlig Farve og en Lugt, der ligner en Blanding af Lavendel- og Terpen- tinolie med Campher, hvormed den ogsaa hyppig forfalskes, anvendes næsten kun til Fernisser, Opløsning af Harpixer, til Paafø- ring af Smeltefarver etc. Den faas af den bredbladede Lavendel, Lavendula Spica, der indeholder næsten 4 Cpt. deraf, medens den smalbladede neppe giver lx/2—2 pCt. La- vendelolie bliver ikke sjelden forfalsket med Terpentinolie, hvilket kan kjendes ved at dryppe noget deraf paa et Lærreds Lomme- tørklæde og lugte dertil, naar det har været ophængt en kort Tid i Luften, eller ved at blande den mistænkelige Olie med Spiritus af 90 Grader Tralles, hvori Lavendelolie op- løses klart i ethvert Forhold, men Terpen- tinolie derimod ikke. — Lavendelspiritus, Fr. Eau de Lavande, er en Opløsning af Laven- delolie i Vinaand; ogsaa forfærdiger man La- vendeleddike ved at lade 1 Del Lavendel- blomster digerere med 6 Dele Yineddike. Ijavenmsse er Navnet paa en rød, fin, fyrig og velsmagende Bjergvin, som lig- ner Burgunder. liavexsten s. Comersten. Lawn kaldes sædvanlig i England de schlesiske Slørlærreder ; man forstaar ogsaa ved dette Navn et fint, hvidt og blødt, halv- klart Stof, som tidligere mest forekom af fint Linnedgarn, men nu sædvanlig væves af Bomuldsgarn. Efter Mc. Culloch er Lawn identisk med den franske Benævnelse »Li- non« (s. d.) og er en Sort klart eller aabent Cambrik, der indtil for henved en* Snes Aar siden udelukkende tilvirkedes i Frankrig og Flandern, men nu ogsaa forfærdiges i Skot- land og det nordlige Irland, hvor Fabrika- tionen deraf er bragt til en saadan Fuld- kommenhed, at Yarerne omtrent kunne stil- les lige med de franske og de flamske Fa- brikata. Til linned Lawn benyttedes der finere Hørtraad end til Cambrik. I Aaret 1866 udførtes der fra England, hovedsagelig til Nordamerika, over Mill. Yards Cam- brik og Lawn til en Værdi af c. 353,000 £. I den nordiske Manufacturhandel bruges for- øvrigt Benævnelserne Lawn, Cambrik, Linon, Musselin, Kammerdug etc. ofte imellem hver- andre dels efter Fabrikanternes Opgivende og dels efter Coutumen i de forskjellige Lande; men det Stof, som nu særlig i Han- delen betegnes ved »Lawn«, er udelukkende vævet af Bomuld og tilvirkes navnlig i Glas- gow og Manchester. Efter Finheden gives det forskjellige Benævnelser, saasom Victo- ria-Lawn, der benyttedes af den engelske Dronning og altsaa var det fineste, Bishcps- Lawn, som særlig brugtes af Biskopperne til Ærmer i deres Ornater, Cobweb Lawn, Sile- sia Lawn etc. Stykkerne ere i Eegelen 12 Yards lange og 36—39 Inches brede. De linnede Yarer forekommer i England unde1' andre Benævnelser, saasom Linen Cambric» Grasse loth etc. og fabrikeres næsten ude- lukkende i Belfast. Law sonia (L. inermis) er en i Æg)T ten voxende høiBusk med hvide, vellugtende Blomster; ved at male Bladene erholdes et meget ægte, gulligrødt Farvestof, Henna G d.), som Orientalerne, især Kvinderne, vende til at farve Neglene og andre Dele al Legemet. Blomsterne benyttes til Parfume' rier og vellugtende Yande, ligesom man o£ saa udvinder en Olie deraf, som bruges tu Indgnidning. Boden er den orientalske Sminke* rod eller Alkanna (s. d.). La v (Salmo Salar), T. Lachs, Salm, f1' Saumon, E. Salmon, Buss. Lemga, er el1 Bovfisk, som ernærer sig af mindre Fisk andre Vanddyr, og som naar en Længde al lYt—2 Meter og en Yægt af fra 30— ^ Pund. Den er paa Byggen sorteblaa, Pa;1 Siderne blaalig eller sølvhvid og under Bugelj gul med mørke Puncter; der gives forøvrig1 baade plettede og uplettede Lax. Den leve, især i de nordlige Have lige op til Grønhøj og Kamschatka, men findes ikke i Middelbar'6 og andre varme Eegioner ; den er let kjende' lig ved den saakaldte Fedtfinne, en fine- straaleløs Finne, der sidder imellem Byg- Halefinnen. Den lever skiftevis i salt °e fersk Yand, og gaar hvert Foraar i store StinF1 langt op i Floderne for at lægge sin Bog1' eller lege og derpaa tilbage igjen ad sanila Vei. Paa disse Vandringer lader den sl£ ikke stanse af stærk Strøm, mindre Van1-1' fald ellar andre Forhindringer, og den s pr10’ ger med Lethed over Barrierer af 3—4 Ve' ters Høide, idet den griber sin Hale &e. Gabet og derpaa slipper den igjen med e kraftigt Slag ; den lader sig derimod skræniF1 af Saugspaaner. som flyde paa Vandet, og a enhver stærk Larm, saasom af Kanonsky11' ning, Dampskibe, Saugmøller etc. Den ft11' ges som oftest i de saakaldte Laxegaarde> som bestaa af Barrierer af forskjellig Høi^’ som ere reiste tversover Floderne, saale'Fj at den opgaaende Lax, efter at være spm11' gen over én eller flere af disse, træffer P^ en saa høi Barriere, at den ikke kan saVj over den. I Eftersommeren og Høsten vel1 der den tilbage til Havet; dog blive nogy enkelte stundom Vinteren over paa dy^ Steder i Floderne. I Danmark finder OP gangen sædvanlig Sted noget tidligere l:,iv Aaret, ofte allerede i Begyndelsen af Aai’e ’ og Nedgangen i April eller Mai. — La*L forekommer i Mængde i de fleste Lande Europa og fanges saavel i Floderne som v"e Kysterne og afgiver et sundt og godt, ö}ei just ikke billigt Næringsmiddel; dens er rødt, meget fedt og noget vanskeligt ‘ fordøie. I England fanges der mange, dog navnlig i Skotland, hvor Fangsten i®1 lertid i den sidste Aarrække er aftagen tydeligt, da Fiskeriet i sin Tid paa Gr1111, af den høie Pris, hvormed Laxen betalt® ' blev drevet altfor stærkt; alene til Lona° indførtes der fra Skotland i Aaret 186»