Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Lax. 459 Leathercloth. 28.000 Cwt. Lax til en Pris af 1 sh. 2 d. pr. Pd. I England og Skotland existerer der Forbud imod Laxeliskeri i Tidsrummet fra Iste September til Iste Februar. Trods det betydelige Laxefiskeri i England indføres der dog mange dertil, navnlig fra Nordamerika, Norge, Holland og Danmark. — I Tyskland fanges Laxen navnlig i Rhinen, Weser, El- ben. og Oder og de til samme hørende Bi- floder, især i Flodmundingerne, ligesom og- ^aa i de mindre Bugter ved Landets Kyster ; Fhin- og Weserlax ene anses for at være de bedste, imedens Elblaxen er simplere. I det første Aar kaldes den unge Lax »Lachskind« eller »Lachskunze«, efter det første Aar »Sälmling«, naar den er udvoxet og fed, be- nævnes den »Hvidlax«, er den mager »Graa- jax«, og Hannerne kaldes i Legetiden, da de blive brunt- og gultplettede, »Kobberlax«; desuden skjelner man ogsaa efter Legemets Form imellem »Bredlax« og »Smallax«. — f Norge drives et temmeligt betydeligt Laxe- fiskeri: i Aaret 1879 udførtes der fra Landet 241.000 Kilog. fersk og c. 1500 Kilog. røget pax, foruden en del saltet. I Danmark finder Faxe fi skeriet navnlig Sted ved Bornholm samt i Randersfjord, hvorfra den mest for- sendes som »ræset« o: flækket, bestrøet med Salt og derpaa ophængt udenpaa en Skorsten oliar anden varm Væg for at gjennemtrækkes al Varmen uden at ryges; den er velsma- gende, men ikke saa holdbar som den røgede. Endvidere drives Laxefiskeriet i Sverig, Frankrig og Schweiz, samt ved Kysterne af Nordamerika, Japan og Kamschatka, hvor flen skal forekomme i stor Mængde. — I Al- mindelighed er Flodlaxen bedre og mere vel- bagende end Havlaxen, ligesom ogsaa den, s°ni fanges høiere oppe i Floderne, ansés for at-være bedre end den, som fanges i Nær- beden af Flodmundingerne, hvorfor f. Ex. Fbinlaxen betales med en ikke ubetyde- lig høiere Pris end Lax fra Danmark; flen er stedse bedst før Legetiden, da den senere er afmagret, uden Smag og næsten ubrugelig som Fødemiddel. Levende lader Faxen sig kun opbevare i Fiskebeholdere, s°ni ere anbragte i den samme Flod, hvori man har fanget den; i frisk Tilstand kan flen forsendes temmelig langt og ogsaa op- bevares i nogen Tid, naar man dræber den sF'ax efter Fangsten, lader Blodet løbe af flen og derpaa indpakker den i Straa. Den busendes imidlertid hyppigere enten mari- neret, røget eller saltet, undertiden ogsaa wret. Marineringen sker mest ved at skære Faxen i Stykker, som sammenbindes med Fast og koges stærkt i en Kjedel, hvortil Am paa flere Steder findes særegne Laxe- kogerier; Stykkerne nedpakkes derpaa fast med nogle Kryderier i smaa Foustager, som hyldes med en af Saltvand og Eddike be- säende Lage. Røgningen sker ved at skære Faxen helt og paalangs, tage Rygraden ud, •jdspile Fisken ved Hjælp af Træpinde og derpaa efter en stærk indsaltning hænge den Øp indpakket i Papir i Røg. Paa samme Maade udbredt bliver den ogsaa kun saltet Øg nedpakket i Tønder, navnlig i Skotland og Newfoundland, hvorfra der udføres store Partier saaledes saltet Lax. Marineret kom- mer den i Mængde fra Elbing, hvis Product er bekjendt for sin Holdbarhed; desuden fra Danzig, Hamborg, Bremen, Frankfurt an der Oder etc., fra hvilke Steder der ligeledes for- sendes meget røget Lax. Rhinlaxcn kommer haade røget og marineret især fra St. Goar og Oberwesel, Weserlaxen fra Bremen, Ha- meln etc., og Elb- og Muldelaxen fra Magde- burg og Dessau. — Mange Steder, hvor Laxefiskeriet er aftaget meget som Følge af altfor stærke Efterstræbelser, saasom i det sydvestlige Tyskland, England, Frankrig, Schweiz etc., har man for at ophjælpe det oprettet særegne Anstalter til kunstig Laxe- avl. — Andre i Danmark forekommende større Laxearter ere Laxørreden eller Graalaxen, Salmo Eriox, Hvidørreden, S. Truffa, og Bæk- ørreden (s. d.) eller Forellen, S. Fario, som kun lever i fersk Vand; de nyere Ichtyologer slaa imidlertid ofte disse Arter sammen til én. Af mindre Laxearter ere de mest al- mindelige Helten, som lever i Nord- og Øster- søen og gaar op i Floderne, hvor den fanges ; Smelten eller Lodden, en lille Saltvandsfisk, som opholder sig ved Kysterne af Finmar- ken, Grønland og Newfoundland, hvor den er af megen Betydning, da den benyttes som Madding ved den større Fiskefangst; Røien eller Alpeforellen (S. atyinus), som fanges meget i Lapland og Grønland og har for- træffeligt Kjød; endvidere Stallingen, Snæbe- len, Guldiaxen etc. Ijazulitli s. Lasursten. lia/x<cnioEa kaldes i Italien, Tyrol etc. Frugterne af det i det sydlige Europa vildt- voxende Azeroietræ, Cratægus eller Mespilus Azaralus; de ere saa store som smaa Val- nødder og spises enten friske eller halvt tørrede. ïieatSiercIoth eller Moroccos er Nav- net paa et Bomuldsstof, der er overstrøget med en Opløsning af Guttapercha, Gummi og Olie, som i et vist Forhold ere sammen- smeltede til en kun ved en høi Varmegrad flydende Fernis; denne stryges, ligesom ved Forfærdigelsen af Voxdug, paa Stoffet, der iforveien er undergaaet en egen Behandling, saa "at Fernissen ikke kan gjennemtrænge det. I halvtørret Tilstand bibringes den endnu bløde Fernis en Presning, der giver Stoffet en skuffende Lighed med Læder, som det ogsaa erstatter til forskjelligt Brug, saa- som til Meubelbetræk, Vognkalecher, Tasker og andre lignende Gjenstande, hvortil det anvendes meget paa Grund af dets Billighed og forholdsvis store Holdbarhed og Styrke. Det fremstilles i alle Farver og i forskjellige Qvaliteter og Mønstre af Narvstykkerne, ogsaa ofte trykket med Guld- eller Sølv-Zi- rater eller andet Farvetryk og anvendes til Jernbanevogne og andre Vogne. Bredden er i Regelen 44 eng. Inches og Længden 12 Yards; Forsendelsen sker i Kister paa 24 til 36 Stykker. Varen er en amerikansk Opfin- delse fra Aaret 1849, og de første Fabri- kanter, I. R. & C. P. Crookett i Newark i N. Jersey, levere endnu det hedste Fabrikat,