Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Lecogom. 460 Lepidolith. skjøndt der nu findes flere Fabriker af-, denne Slags, saaledes i Glasgow, Lancaster, Man- chester og London saavelsom i Frankrig, Tyskland, Belgien og ligeledes her i Dan- mark, som forfærdige et meget godt Stof. Lecogom eller Leiokom s. Dextrin. Béer, T. Sensen, F. Faux, E. Scythes, ere som bekjendt de krumbøiede, skarpe, med et Træskaft forsynede Jern- eller Staalred- skaber, som anvendes i Landbruget til at af- hugge Sæd og Græs fra Eoden, og som i sin Tid afløste den hertil tidligere benyttede Segl, der sædvanlig hos os endnu kun be- nyttes til Afskæring af Kaps, imedens den er mere almindelig i Bjergværksegne, hvor Markarbeidet hyppig bestrides af Kvinder. Der gives hovedsagelig to Arter Léer, nem- lig blaat anløbne og hvide eller blanke. Af de første forfærdiges de fleste og bedste, som forsendes over hele Europa, i Steier- mark, navnlig i Brucker-Kredsen, men des- uden ogsaa paa flere Steder i Kärnthen, Krain, Tyrol og Østcrrig, Preussen etc., hvilke dog sædvanlig alle kaldes steier- markske eller steierske; de forskjellige Sor- ter ere fersynede med Fabrikantens Stempel. De hvide, som hovedsagelig forfærdiges i de westphalske og noderrhinske Fabriker i Rem- scheid, Solingen, Iserlohn etc. samt ogsaa nogle Steder i Harzegnene, vurderes ikke saa høit som de ovennævnte. Længden af Léer angives dels efter »Hænder«, hvorved en Mandshaands Bredde tjener som Maalestok, og dels efter »Spænd« paa c. to Haandbrod- der, og man har derfor 5, 6, 7 spændige etc. De forsendes sædvanlig dusinvis indpakkede i Straa, og forfærdiges nu som oftest alene af en Sort haardt Staal, imedens de tidligere vare belagte med et tyndt Jernlag paa begge Sider af Staalet. Begges» eller Linnenleggen ere Anstal- ter i den preussiske Provins Hannover, hvor- hen alle i Byen eller Omegnen forfærdigede Lærreder blive bragte for der at maales, sammenlægges, klassificeres og stemples. Det paa Stykkerne trykkede Stempel angiver Byens Navn og Metermaalet: de Stykker, som ikke have den anordnede Bredde, be- tegnes med Bogstaverne S. B. (schmal Band). Lærrederne udstilles sædvanlig ogsaa der tilsalgs. Begger, et Maal paa flydende Varer, er paa Java = 598 danske Potter, paa Cey- lon 3= 588. Begirmm er et i Planterne indeholdt, med Casein beslægtet Stof, som især findes i Bællefrugterne, saasom i Ærter, Bønner etc., af hvis pulveriserede Frø det kan fremstilles ved Udtrækning med kogende Vand, helst blandet med lidt Potaske eller Soda, og ved derefter at udfælde Leguminet af den klare Opløsning ved Tilsætning af Eddikesyre ; det danner da et fnugget Bundfald, som maa renses ved Behandling med varm Vinaand og Æther. I tørret Tilstand er dot en løs, sprød, hvid eller lidt gullig Masse af et mat, jordagtigt Udseende, som under en høi Tem- peratur smelter og blærer sig op; ved Glød- hede forbrænder det og efterlader henimod 7 pCt. phosphorsyreholdig Aske og adskiller sig fra det dyriske Ostestof efter Casei'net ved at det ikke som dette er opløseligt i Eddikesyre i Overskud. I Vand er det op- løseligt, især naar det indeholder lidt Alkali og fældes heraf ved Syrer. Et med Legumin nær beslægtet Æghvidestof fremstilles af fint knust Havre under Navn af Avenin eller Havre-Legumin. Leiokom s. Dextrin. Beitliener Blaat s. Koboltultra- marin. Benmisk Jord s. Bolus. Bemoimsier ere smaa, med Eddike og skarpe Kryderier syltede, vestindiske Citro- ner; de anvendes meget som Kryderi paa skarpe Saucer, Ragout etc. Bentoner s. Citroner. Bemongræsolie s. Idrisolie. Beonisk, undertiden ogsaa kaldet lyo- nisk, betyder med Hensyn til Guld og Søhr, især naar det er forarbeidet til Traad og Lahn, det Samme som uægte eller falsk; Benævnelsen hidrører sandsynligvis fra, at saadanne Varer først skulle være forfærdige!0 i Lyon eller i den spanske By Leon. Leo- nisk Guld forfærdiges ved at overtrække Kob- berstænger med en guldfarvet Metalblanding- hvilker sker ved sammes Cementation med Zink, og dernæst trække dem til fin Traad. som saaledes slet ikke er forgyldt, og naar der skal fabrikeres Lahn deraf, bliver denne Traad valset flad. Naar Kobberstænger blive forgyldte før Trækningen, kaldes den deraf forfærdigede Guldtraad. og Lahn pletteret- Leonisk Sølv derimod er forsølvet Kobber. Ogsaa de deraf forfærdigede Snore, Tresser, Fryndser, Cantiller etc. kaldes leoniske, og der fabrikeres ligeledes leoniske Blomster af farvet Folie og leonisk Guld- og Søh- traad og Lahn. Beopardskiml, de behaarede Skind af den i Afrika og Asien levende Leopard eller Parder, som er lidt mindre og spinklere end Tigeren, har længere Hale og en tæt, glat, kortkaaret Pels. Den er glinsende rød- liggul eller orangegul, hvid under Bugen, og har paa Hovedet og nedad Ryggen smaa ■sorte Pletter, der sidde sammen i Grupper med fire smaa Pletter i hver; paa Siderne har den 6—10 Striber, der bestaa af sorte Ringe, der omslutte en mere mørkerød Plet, under- tiden med en sort Plet i Midten. En større Form kaldes Panther (s. d.); imellem Leo- pard og Parder gjøres der sædvanlig kun den Forskjel, at den første har mange Striber, den sidste færre. Skindene benyttes som Pelsværk, især til Kanetæpper, Hestedække- ner og Gulvtæpper, og komme mest fra den afrikanske Kyst til England, Frankrig °t Holland. Bepi din!» laat s. Cyanin. » Bepidolitli, Lilalith eller Lithion- glimmer er et for største Delen af smaa, med hverandre sammenvoxede lithionholdige Glim* merbladc bestaaende, ved Kanterne gjenneiu- sigtigt Mineral af graalig, rød eller violet Farve og af en Haardhed = 2—3 og en specif. Vægt = 2,8. Den forekommer meget