Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

1 a Ö t c CQ o _22 en g- a, O) ^ C o JS « <a ■2 Ol 5 •Q C ■2 co Maal. 487 Maarskind. C5 r-t ÛJ CO CM CO CO 05 t> rH H (M O O i> r-H Ol CO (M CO CO O CO CO o O t> Ob Ol Ol a o o be M ^2 S DO DO J2 oo ® -+J Ö « O Ö ^ Ï3 _2 0^0 52 H H Ö OQ r=l -Sä03 ° £ 133 pq C? bo ft,o be O 05 05 \Q CO t> CO CO t> l> (N O'! I> rH t-H |> i—I 00 05 05 CO Ol £ M M M PR 73 R a § Ö OKj 03 M CQ CO CO ei O CO 03 © «5 CO 00 CM 03 73 H jg 73 73 £ Ö Ö +> o p! ta o p-t (in EH Ph 30 CM O O rH oo (M O O CO ^ rH r-H 00 CO Ol • 1 l 2 I "0 • »O 0 Fh O . IS*. -h a Ö CD S+H <H *rt o W iS ca 02 • o Fh EJ W H Pr i> Maaneglas s. Glas. Maanemelk s. Bjergmél. Jttaanesten s. Feldspath. Maarskiitd, T. Marderfelle, Fr. Peaux de Marte, E. Marten skins, ere de som Pels- værk tilberedte Skind af forskj ellige Arter af Maaren, af hvilke følgende ere de vigtigste : 1) Den almindelige Maar, ogsaa kaldet Hus- eller Stenmaaren, Mustela foina, lever i Mel- lem- og Sydeuropa, Asien og Amerika i gamle Bygninger, Mure og Stendynger, stedse i Nærheden af Mennesker. Den er omtrent Va Meter lang, gulbrun eller sortagtig gul, paa Hovedet kastaniebrun og hvid paa Hal- sen og Struben; dens lange, laadne Hale er sort ligesom Benene, og G-rundhaarene ere som oftest blaalighvide. Jo mørkere Farven er, desto høiere vurderes Skindet, som er meget søgt til Pelsværk og som navnlig gaar hyppig til Tyrkiet. De smukkeste, mørkeste og største af disse Skind ere de ungarske, men de fleste komme fra Busland, ligesom ogsaa fra Polen, Galicien og Tyskland; fra Sardinien erholdes ligeledes meget fine og glinsende Skind af denne Art. — 2) Ædel- maaren, ogsaa kaldet Skov- Mark- eller Vildmaaren, M. Martes, er uden den c. 30 Ctm. lange Hale henved 60 Ctm. lang og c. 30 Ctm. høi; den lever hovedsagelig i do nordlige Lande i Europa, i Asien og Amerika i Skovene og fjernt fra menneskelige Boliger, men findes kun sj elden i de tempererede Lande. Den er lysebrun indtil mørk kasta- niebrun eller næsten sortebrun; Brystet og Struben ere gule, Halen og Benene sorte, og den har et meget tæt og fint Haardække, hvorfor dens Skind staar i høiere Pris end den førstnævntes. Værdien retter sig efter Farven ; de dyreste ere de ganske mørke, zobelbrune med Byg- og Halehaar, hvis Spid- ser ere dybt sortebrune og med sortagtige Hofter og Ben og uden nøgne Pletter, der undertiden forekomme ; saadanne Skind sæl- ges ikke sjelden blandede imellem Zobelskind. De smukkeste komme fra Norge, de næst- bedste fra Skotland, og derefter følge efter Qvaliteten Skindene fra Italien, som ere mørkebrune, men noget korthaarede, Sverig, Nordtyskland, Schweiz og den baierske Høi- slette, Tartariet, Busland, Tyrkiet og Un- garn; i Amerika forekommer hverken Hus- maaren eller Ædelmaaren. Skindene af den første af disse betaltes for nogle Aar tilbage paa de tyske Messer med 3 à 4 Thaler pr. Stk., imedens Ædelmaarens Skind kostede 5 à 10 Th. Husmaaren fanges sædvanlig i Fælder og forekommer meget hyppigere end Ædelmaaren, der som oftest skydes. De gulo Halsstykker af denne afskæres undertiden tilligemed en smal brun Band og anvendes under Navn af Maarhalse til Pels-Dame- kraver o. dsl. — 3) Den canadiske Ædel- maar, ogsaa kaldet Pekan eller Fiskevæsel, M. canadensis, har ved Boden graalige eller brune, derefter gullighvide og i Spidserne sortebrune Haar, hvide Bande om Ørene og næsten ganske sort Hals, Bug, Hale og Ben. Skindene komme sædvanlig i Handelen fra Nordamerika under Navn af Canada-Maar- I lilw llif t i li s 'gli Ri! j|3 ild ' J i m Mf ■j|j *,■ ; J! âîl'll li# j-| « «PK ( ! I i : ‘fié i Af' i 11 li tøf hl -