Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Maccaroni. 489 Madeiravin. pves sædvanlig for ægte. I Tyskland for- J æreliges den mest af renset Klovfedt, som Mandes med vellugtende Olie og farves rød aied Alkanna. I England fremstilles den Jjjter den industrielle, i London udkommende lidende Industry (Januar 1880) af følgende ■mgredientser : Solsikkeolie 100 Gram (à 15 J/2 Grains); Gaasefedt og Kamfedt: 15 Gram af aver; flydende Storax, Æggeolie, Timians- J)lei Cacaosmør: 8 Gram af liver: Neroli 4 Gram; Peruviansk Balsam 0,6 Gr. og Bosen- ol>e 0,05 Gr. Jlaccaroni s. Nudler. Macemimer eller Mazaminer er Nav- ty) paa en meget velsmagende, mild, saavel !lvid som rød italiensk Yin, som navnlig dyr- Omegnen af Padua og Yicenza. glacis s. Muskatblomst, ilacisnødder s. Muskatnødder, "lackintosli er et tidligere til Over- ^akker meget benyttet vandtæt Manufactur- ai, som har sit Navn efter Opfinderen; det 'estaar af to Lag uldent eller Bomuldstøi, Som ere klæbede sammen med enKautschuk- °Pløsning. Det er nu næsten ganske gaaet a: Gi’Ug, da de deraf forfærdigede Klædnings- stykker viste sig at være skadelige for Sund- en, fordi det tætte Stof tilbageholdt Le- keniets Uddunstninger. Jlacoiivine s. Burgundervine. Macuba s. Tobak. ”tadapollam kalder man i England ty Sort ordinairt, kipret Bomuldstøi, som s&r forsendes i Mængde til de oversøiske pQde; Stykkerne ere sædvanlig 24 Yards a’ige og c. 1 Meter brede. , 'ladeira-Maiiogni, E. Madeira-wood, , jfides det fra Øen Madeira kommende Ycd a. den vellugtende Cailcedra (s. d.), Cedrela ''«»rata ; det liar omtrent den samme Farve Mahognitræ, men er blødere og lettere. , 'lildeiravin, den paa den portugisiske I Madeira avlede stærke, fyrige og vclsina- jjjtyde Vin, inddeles i tro Klasser: Malvasier- •jtydeira, Dry-Madeira eller Madeirasekt, og '"ito. Malvasier-Madeiraen, som i England Ssaa kaldes Madeira-Malmsey, erholdes af •Østokke, som bleve forplantede til Øen i ^ret 1421 fra Øen Can dia, og som bære jtyget store Drueklaser. Den har en meget !"> sødlig og stærk Smag og bliver med bø'ene stedse bedre. Den først af Druerne Nossede Most, som kaldes Pingo, afgiver en ^ordentlig fin, délicat og lysfarvet Vin; ("‘U| presser dog Skallerne og Stilkene endnu tygang, hvorved man erholdcr den saakaldte “Osto, som afgiver en meget fyldig og i de ,ørste Aar haard Yin, men som sædvanlig J)uges som Tilsætning til Pingoen. Malm- tyy-Madeiraen presses af Druer, som voxe i ■ Ns sydlige, klippefulde Egne, hvor de ere fl(*satte for Solstraalernes fulde Paavirkning J8 ikke afplukkes, førend de ere overmodne, jty Dry-Madeiraen er ravfarvet, spirituøs, r°niatisk, men lidt bitteragtig og har ofte G) svag moskuslignende Bismag; den bliver I te farvet mørk med Tinto. Da den vinder ty tydeligt i Godhed, naar den har passeret G"iien, sende de engelske Handelshuse paa Madeira den ofte til Ostindien og tilbage igjen, og den benævnes da East-India-Ma- deira; paa selve Øen kalder man den Vinho de rota. Man naar imidlertid nu paa Ma- deira næsten det samme Maal ved at lagre Vinen i ophedede Bum, hvorved den allerede efter nogle Maaneders Forløb bliver ligesaa god, som om den havde henligget 5 eller 6 Aar. I samme Hensigt nedgraver man ogsaa den paa Flasker aftappede Vin i dybe Gru- ber, som ere fyldte med Hestegjødning. — Tinto er af rød Farve og saa svær, at den neppe kan drikkes i ublandet Tilstand; den forsendes næsten udelukkende til England. — Madeiravinen udmærker sig navnlig ved sin Holdbarhed; i Foustager naar den først sin fulde Godhed efter 8—10 Aars Forløb og aftappet paa Flasker endogsaa først efter 16—20 Aar, efter hvilken Tid den har mistet sin Skarphed og erholdt den yndede, bitter- agtig søde Smag. Den voxer egentlig kun i den sydlige Del af Øen; i den nordlige Del avles der ogsaa en meget god, lettere Vin, som har Lighed med Bhinskvin, men som ikke kan taalc Søtransporten. Den meste Madeiravin gaar til Ost- og Vestindien, China, Nordamerika og England. Omendskjøndt Ma- deiravinen af Naturen er temmelig stærk, tilsættes den dog et Qvantum Druebrænde- vin efter at være klaret fra de Foustager, hvori den har gjæret, og førend den udføres, gives den atter en lignende Tilsætning. Dette skal være nødvendigt for at den skal kunne holde sig i den høie Temperatur, som den udsættes for paa Beisen til Indien og China, hvortil store Partier forsendes. Ved disse Transporter vinder Vinen vel betyde- ligt, baade med Hensyn til Mildhed, Smag og Bouket; men det er dog ikke altid Til- fældet, at de Madeira vine, som have gjort do længste Beiser, ere de bedste. Hovedsagen er selvfølgelig Vinens oprindelige Qvalitet, og der forsendes ofte Vine fra Madeira til Indien for at tilbageføres, som ere af en saa ordinair Qvalitet, at de ved den endelige Ind- førsel i England eller andre europæiske Lande staa tilbage for de directe fra Øen indførte Vine. I England ere Madeiravinene nu langt- fra saa efterspurgte som tidligere, dels paa Grund af Øens begrænsede Production, som i de bedsto Aar neppe har oversteget 20,000 Piber, imedens den i den nyere Tid har været betydelig mindre, og dels som en Følge af de mange forfalskede Vine, som solgtes og endnu sælges under Navn af Ma- deira, og den blev derfor næsten ganske for- trængt af Sherryvinene. En ødelæggende Druesygdom hjemsøgte Øen i Aaret 1852 og tilintetgjorde næsten alle Vinplanterne, saa at hele Productioncn i Aaret 1856 kun ud- gjorde c. 200 Piber; senere har dog Forhol- det i denne Henseende bedrot sig betydeligt, skjøndt der endnu langtfra produceres saa- meget som tidligere. Imedens Indførselen af Madeiravin til England i Aaret 1827 ud- gjorde c. 808,300 Gallons (à 4,7 d. Potter), var den i 1867 sunken til c. 20,000 Gallons, men er dog atter senere tiltagen, saa at den i Aaret 1876 udgjorde c. 130,000 Gallons til