Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Madhuca. 490 Magnesia. en Yærdi af c. 62,000 £. Den vigtigste Plads for Handelen med Madeiravine er Øens Hovedstad Punchal. — Uforfalsket Madeira er en af de hedeste og stærkeste Yinsorter, idet den indeholder 16—22 Volumenprocenter vandfri Alkohol, imedens Portvin indeholder 18—23, Sherry 15—20, Malaga 12—16 og de franske Eødvine samt Champagne, Ehinskvin og ungarske Yine kun 9—12 Volumenpro- center. Forøvrigt blive ogsaa mange franske Languedocvine tilberedte som Madeira og bragte i Handelen under dette Navn, og som ovennævnt forfærdiges der i England megen kunstig Madeiravin, som enten sælges alene eller blandet imellem den ægte. lladhnca eller Madhubrama kaldes det Træ (Bassia longifolia), som afgiver Galam- smør og Ilipeolie (s. disse); det voxer i det indre Afrika og i Ostindien, og har et meget fast og haardt Yed, der benyttes som Gavn- tømmer, og dets tørrede Blomster, som have nogen Lighed med Eosiner, spises og ud- gjøre en Handelsartikel. Ogsaa Frugterne ere spiselige, og Træet dyrkes derfor hyppig i Ostindien. Madiafrø, ogsaa kaldet Madfrø ere de aflange, graa, Kommen lignende Frø af Ma- diaplanten, M. sativa, som hører hjemme i Peru og Chili, hvor den fra gammel Tid har været dyrket som Olieplante, og som i den nyere Tid ogsaa dyrkes i Frankrig og andre sydeuropæiske Lande samt i Tyskland, navn- lig i Wurtemberg. Det er en énaarig, klæb- rig Plante med en henved 1 Meter høi Sten- gel, smalle, treribbede Blade, lysegule Blom- ster og kantede Skålfrugter. Man har ogsaa forsøgt dens Dyrkning i Sverig og ligeledes her i Landet, hvor den dog, saavidt vides, kun har været dyrket i nogle Aar paa Landbo- høiskolen, uden at den ellers har vundet Udbredelse. Den af de olierige Frugter ud- vundne fede Olie, den saakaldte Madiaolie eller Madfrøolie, hvoraf der skal kunne er- holdes indtil 30 pCt. af Frugternes Yægt, er tyktflydende, brunliggul, har en eiendom- melig Smag og afsætter ved at henstaa rolig et slimet Bundfald samt indtørrer i Luften. Den er anbefalet dels som Næringsmiddel ligesom andre spiselige Olier, dels som Brænd- olie, men skal da ose, og navnlig til Fabri- kation af Sæbe og Fernisser; den forekom- mer dog kun meget sjelden i Handelen, og Plantens Dyrkning synes overalt at være aftagen. iliadiran er Navnet paa en rød, fyldig, stærkt farvet og temmelig skarp Vin, som dyrkes i Omegnen af Byen af samme Navn i det franske Dep. Øvrepyrenæerne. Den holder sig godt paa Foustager i 9—10 Aar; aftappet paa Flasker antager den efter 5 Aars Forløb en lysere Farve og bliver vel- smagende. Førend den forsendes blandes den ofte med hvide Vine for at gjøre den lettere og behageligere. Madrashamp s. Sunnhamp. Madrastørklæder ere brogede Bom- ulds- eller Halvsilketørklæder med indvævede stribede, tærnede eller toppede Mønstre; de kom tidligere fra Ostindien, men forfærdiges nu overalt i Europa. Man kalder dem ogsaa Pulicats (s. d.). Magdalarødt s. Naphtalin. Magenta s. Aniiinrødt- Magisteri um Bisnmthi eller Mar- casitæ, s. Vismuthvidt. — M. Jalappæ s. ialappeharpix. Magnesia alba s. Magnesia, kulsur Magnesia, brombrintsur Brommagniutn eller Brommagnesium (Brometum magnesi- cum, Magnesia hydrobromica), tilberedes ved at opløse kulsur Magnesia i Brombrintesyre. Den er et let henflydende Salt, som ved Af- dampningen taber noget af Syren, saa at der fremkommer et basisk Salt; anvendes i Me- dicinen. Magnesia, brændt (M. usta) erholdes ved Glødning af kulsur Magnesia, som derved omtrent taber Halvdelen af sin Vægt, idel Kulsyren og det chemisk bundne Vand und- viger. Man har let og tung brændt Mag- nesia, fremstillede ved Brænding af respec- tive let og kulsur Magnesia; den første {Oxt dum magnesicum leve) er et snehvidt P1“' ver, endnu mere let end M. alba, medens den anden (Oxydum magnesicum ponderosutn)el temmelig tung; de ere begge uden Sæao’ uopløselige i Vand, men let opløselige i Sy' rer, uden at der dog da maa opstaa noge° Brusen. Anvendes i Medicinen i Stens)'!?' domme, som et syremættende og mildt ang- rende Middel, der har en meget mild, l°^a Virkning; udrørt i Vand bruges den ogs;|a som Modgift imod Arsenikforgiftning. ia den let trækker Luftens Kulsyre til sig, in;>a den opbevares i godt proppede Flasker. , Magnesia carbonica s. Magnes,a’ kulsur. Magnesiacement har i den sener6 Tid vundet endel Betydning, navnlig l,lli Steder, hvor andet Bygningsmateriale er van- skeligt at skaffe. Det er ved Brænding 11 Magnesiakalksten eller Dolomit at man frem- stiller den, men den maa ikke ophedes j°_ stærkt og aldrig mere end til Rødglødkeue’ efter Afkøling blandes den med Vand, efter den lidt efter lidt hærdes til en iab. Masse. I Anglesea i England, liere Steder Østorrig, og i Amerika etc. er denne Sla» Mørtel almindelig benyttet, uagtet den i Retninger staar tilbage for Kalk og Lern#, tel. En Blanding af brændt Magnesia n^o en Opløsning af Chlormagnium af 20—®'* Beaumé giver en udmærket Cement til ningsbrug; den kan blandes med 20 V®^ dele Sand og dog bevare sine gode Egel1' skaber. Den brændte Magnesia hertil ^ man ved Glødning af Magnesit. Denne ment anvendes ogsaa til Støbning af Oro9' menter til Bygningsbrug, til en Slags k’lir stig Elfenben o. s. v. Magnesia, chlorundersyrlet, fremstil}6, ved Blanding af 10 Dele Chlorkalk, opløf i 200 Dele Vand og 10 Dele Magnesiasulpl1", i 20 Dele Vand; efter at Bundfaldet har sig, afgydes den ovenstaaende klare VædA’ som i Techniken anvendes som Blegevæd8^ for Tøi og Papirmasse. Magnesia, citronsur (Citras magw#*'