Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Magnesia.
491
Magnetkis.
eus, M. citrica), fremstilles ved at opløse
Citronsyre i Yand, lidt efter lidt tilsætte
brændt Magnesia til denne Opløsning indtil
fuldstændig Mættelse og derpaa afdampe den
langsomt. Der danner sig da et lividt,
amorpht Pulver, som er opløseligt i Yand,
især i varmt. Den anvendes som et alførende
Middel. Pra England er der kommet et Præ-
parat i Handelen under Navn af Effervescent
citrate of Magnesia som et mildt afførende
Middel; det indeholder imidlertid sjelden
Magnesia, men bestaar af en granuleret Blan-
ding af Vinsyre og Soda, der ved Opløsning
i Vand bruser.
Magnesia, kiselsur, forekommer na-
turlig som Merskum, Serpentin, Talk, Olivin
(s. d.), og som Bestanddel af flere Mineralier,
saasom Basalt, Hornblende, Porphyr etc.
Magnesia, kulsur. Forekommer i Na-
turen som Magnesit (s. d.); dette er neutral
kulsur Magnesia. Den samme Forbindelse
dannes ved Fældning af en Opløsning af
svovlsur Magnesia med Sodaopløsning, uden
Anvendelse af Varme. Det er et tungt, hvidt
og krystallinsk Pulver, som anvendes i Medi-
cinen (Carbonas magnésiens, Magnesia car-
bonica ponderosa), som syremættende og
tøildt afførende Middel. Fra England er dette
Salt først bragt i Handelen, men det frem-
stilles paa alle Apotheker. — Fælder man
derimod svovlsur Magnesia eller Chlormag-
öesium med Soda i Varme, udfælder det lette
basiske kulsure Magnesia, ogsaa kaldet hvid
Magnesia (Hydratocarbonas magnésiens,
Magnesia alba, Magnesia carbonica eller
subcarbonica). Det fremstilles i det Store
kommer i Handelen i teglstenfoimede
ovide Stykker af 25 Ctm. Længde, der veie
0- 120 Gram, især fra England og fra Fa-
brikerne ved Stassfurth, hvor det tilvirkes
8Çin Biprodukt. Det anvendes meget i Me-
dicinen som Pulver, der er meget let, hvidt
°g af svag ludagtig Smag.
Magnesia, melkesur, erholdes ved at
ln&tte Melkesyre med kulsur Magnesia og
Paafølgende Afdampning, danner Krystal-
torper og glinsende, luftbestandige Søiler,
dar en mild, lidt bitter Smag, opløser sig i
Dele koldt og 6 Dele kogende Vand, men
ikke i Vinaand; anvendes i Medicinen.
Magnesia, naturlig kulsur eller Mag-
nit, er et Mineral, som allerede i mange
pr har været en vigtig Handelsartikel, da
pt benyttes til Fabrikation af Sodavand og
jddre kunstige Mineralvande, idet der ved
Odvirkning af Svovlsyre udvikles Kulsyre og
det omdannes til Bittersalt. Ogsaa i Soda-
A brikerne har det fundet Indgang, navnlig i
r'Ogland, hvortil der f. Ex. alene fra den
O'feske 0 Eubøa aarlig indføres over 2 */2
pUJioner Kilo. Det er et hvidt, haardt Mi-
■J^al med et tæt Brud og det forekommer i
jt^ngde ved Frankenstein i Schlesien, i
i doliren, Piemont, samt i Nordamerika, Græ-
sland, Lilleasien og Ostindien. Om dets
Anvendelse til Cement s. Magnesiacement.
aiMagnesia, phosphorsur, fremstillesved
p blande en Opløsning af phosphorsurt Na-
°n med en Opløsning af svovlsur Magnesia;
der danner sig da Prismer af en svagt kø-
lende Smag, som forvittre i Luften. Den er
tungtopløselig i koldt Vand og anvendes som
Purgérmiddel.
Magnesia, saltsur Chlormagnium eller
Chlormagnesium (Chloretum magnesieum
eller M. muriatica), er et li vidt, let henfly-
dende, i Vand og Vinaand let opløseligt Pul-
ver af en modbydelig, stikkende Saltsmag,
som man erholder ved at mætte kulsur Mag-
nesia med Saltsyre og under Tilsætning af
Salmiak afdampe den til Tørhed; den bruges
i Medicinen, Photographien etc. Den vindes
ogsaa af Saltsolernes Moderlud, men er da
ikke ren, men blandet med andre Salte, hvor-
for den mest benyttes til Fremstilling af
Bittersalt og Magnesia alba. Jfr. Chlor-
magnium.
Magnesia, svovlsur s. Bittersalt.
Magnesiavand er on Slags kunstigt
Mineralvand, som bruges meget i Frankrig
og Tyskland. Det bestaar af en Opløsning
af kulsur Magnesia i kulsurt Vand og drik-
kes ogsaa hyppig med Melk.
Magnesia, vinsur eller vinstensur, er et
hvidt, krystallinsk, mildt, bittersaltagtig sma-
gende, i Vand lidt tungt opløseligt Pulver,
som anvendes i Medicinen; det fremstilles ved
at digerere en Opløsning af Vinsyre med
kulsur Magnesia og inddampe den filtrerede
Opløsning.
Magnesit s. Magnesia, naturlig kulsur.
Magnesium eller Magnium er et sølv-
hvidt, stærkt glinsende, strækkeligt Metal af
Haardhed omtrent som Kalkspath; i ren Til-
stand findes det ikke frit i Naturen, men
derimod meget udbredt i Forbindelser, som
Chlormagnesium og Brommagnesium i Hav-
vandet og som Carnallit, Kieserit, Schoenit,
Kainit, Magnesit og Dolomit og i Forbin-
delse med Kiselsyre i en Mængde Mineralier.
Det lader sig hamre og file, er tungere end
Vand (Vægtfylde = 1,743), smelter ved lidt
over 400 0 C. og lader sig destillere ved Hvid-
glødhede. Det forandrer sig ikke i tør Luft
ved almindelig Temperatur, taber sin Glans
i fugtig Luft, antændes, naar det ophedes i
Luften og forbrænder under en overordentlig
Lysudvikling til Magnesia; en antændt Mag-
nesiumtraad brænder med et saa blændende
hvidt Lys, at Øiet ikke kan taale det. En
saadan brændende Traad giver 500 Gange
saa stærkt Lys som et Stearinlys. Vand de-
componerer det ved over 30 0 C. under Brint-
udvikling; af fortyndede Syrer opløses det
hurtig. Det vindes ved Decomposition af
Chlormagnium ved den galvaniske Strøm,
eller ved at ophede en Blanding af Chlor-
magnium, Kogsalt, Flusspath og Natrium og
udvaske Productet med Vand.
Magnet jernsten s. Jern.
Magnetkis er et broncegult indtil
staalgraat Mineral, som bestaar af 60 pCt.
Jern og 40 pCt. Svovl og har en Haardhed
= 4; den anvendes især til Fremstilling af
Svovl, Svovlsyre, Jernvitriol etc. og forekom-
mer i England, Sachsen, Schlesien, Bayern
og i Norge, navnlig i Trondhjems Stilt, hvor
den ofte optræder sammen med den der saa al-