Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Mahoods. 493 Mais. og dels stribet, tlammet, pyramidetegnet etc. Det kommer sædvanlig i Blokke af 3 Meters Længde og kun 60—70 Ctm. Bredde. — Det afrikanske Mahogni stammer ikke fra det egentlige Mahognitræ, men fra Swietenia senegalensis, og er af meget ringere Qvali- tet end det vestindiske. Fra Madagascar kommer en Art af dyb rødbrun Farve og violet eller grønt marmoreret, under Navn af Mandrice, men det erholdes ligeledes af et andet Træ end Mahognitræet. Forøvrigt betegner man endnu flere andre Træsorter, som have større eller mindre Lighed med det ægte Træ, med Navnot Mahogni, saasom Madeira-Mahogni (s. d.), det afrikanske Aca- joutræ eller Cailcedra (s. d.) og det hvide Mahogni eller Acajoutræ af det vestindiske Nyretræ, Anacardium occidentale, som af- giver Acajouharpix og Acajounødder (s. disse); dette er ikke saa haardt som ægte Mahogni og har ofte Knaster, Bevner og andre Feil. Providence- og Bahama-Mahogni ere meget ordinaire Sorter. — Man erholder hovedsage- lig Mahognitræ over London, Hamborg, Bre- men, Amsterdam etc. enten i hele Stammer eller i Planker, ogsaa i Stykker af 6—18 Ctm. Bredde og Tykkelse; ofte erholdes det ogsaa skaaret til Finerer. — Indførselen til England af Mahognitræ, som i Aaret 1840 kun var 23,115 Tons, var i 1867 stegen til 52,737 Tons og udgjorde i 1876 omtrent det Samme, nemlig 52,461 Tons til en Værdi af c. 446,350 £., hvoraf c. 33,000 T. kom fra Mexico, 7000 fra Honduras, 5,500 fra Cen- tralamerika og 4000 fra Haiti og St. Do- mingo. Mahoods, Mahouts eller Mahous er Navnet paa on Art fint, let, tæt valket Halv- klæde, mest af lyse Farver, navnlig ogsaa skarlagen- og carmoisinrøde, som hovedsage- lig gaar til Tyrkiet og Levanten. Det for- færdiges i flere Qvalitetor i de franske, en- gelske, hollandske og tyske Fabriker. (Sé °gsaa Carcassonneklæde.) MaiMomst s. Lilleconval. Maiforelle, ogsaa kaldet SølvforeMe eller Sølvlax (Salmo argenteus), er en til Laxeslægten henhørende Fisk af Va—1 Me- ters Længde og af indtil 6 Punds Vægt; <len er paa Byggen brun, paa Bugen og Si- derne sølvhvid med et rødligt Skjær og har sorte Pletter og Sidelinier. Den lever især i Indsøerne i Østerrig og Schweiz. Maigront s. Cinnober, grønt. Maikenswrack s. Sild. Mailandsk huld kaldes Sølvlahn, som er forgyldt paa den ene Side. Maille chort kaldor man i Frankrig Argentan eller Nysølv. Mailly er Navnet paa en baade hvid og rød Champagnevin af første Klasse, som dyrkes i Omegnen af Byen af samme Navn 1 Nærheden af Bheims. Den hvide har megen Lighed med Sillery og sælges ogsaa sædvanlig for denne. Mais (Zea Mais) ogsaa kaldet tyrkisk Hvede og i Ungarn og Østerrig Kurkuruz, er en fra Amerika og Vestindien stammende °g i hele Sydeuropa og on stor Del af Asien og Afrika hyppig dyrket enbo Græsart med forskjellige Han- og Hunblomsterstande. Han- blomsterne danne nemlig en stor, langgrenet Top i Spidsen af Straaet, imedens Hunblom- sterne sidde i tykke, valseformede Kolber, som ere sidestillede paa Stengien. Det ofte indtil 4 Meter høie, marvfyldte Straa skyder lange Trævlerødder af en Penneposes Tyk- kelse fra de nederste Led; de talrige store Blade ere lysegrønne, bølgede og have en bred, hvid Kibbe i Midten. Hunblomsterne ere omsluttede af en Skede, hvori der dan- ner sig en 18—25 Ctm. lang og 3—6 Ctm. tyk Frøkolbe, paa hvilken der sidder 100— 200 eller endnu flere Korn saa tæt sammen- pakkede i lige eller spiralformede Bader paa- langs, at de ganske dække Avnerne og Axen ; Kolberne ere omgivne af store, papirsagtige Hylsterblade, ud af hvilke de meget lange, traadformedo Grifler rage frem under Blom- stringen som en hængende Hørtot. Kornene ere af en Ærts Størrelse, sammentrykkede vod Grunden og kantede, glinsende, hvid- gule, undertiden ogsaa røde, blaa, graa, brun- lige, sortagtige eller isprængte flere Farver; de indeholde en af gulagtigt Mél bestaaende Kjærne, som er et godt Næringsmiddel baade for Mennesker og Dyr og som i mange Lande udgjør Befolkningens Hovednæringsmiddel. Endvidere bruges Kornene som Kaffesurrogat, til Stivelse, Gryn, som Tilsætning til flere Spisevarer og i den nyere Tid i stor Ud- strækning til Brændevinsbrænding. For Ame- rikas tropiske og subtropiske Zone er Mais, som der kan give et Par hundrede Fold, endnu i vore Dage af største Vigtighed som Ernæringsplante, idet en stor Del af det Brød, som bruges der, bages deraf i Form af flade og usyrede Kager {Tortillas). Ogsaa i Ungarn, Tyrkiet, Italien, Spanien, Irland og flere Lande benytter man hyppig Mais- mél til Brødbagning, dog sædvanlig blandet med Hvede- Byg- Bug- eller Kartoffelmél, da det, naar det anvendes alene, modstaar Gjæringen og ikke er bindende nok. Der- imod tilbereder man i Italien en Slags Grød deraf, som kaldes Polenta og som er Land- boernes almindelige Kost. Det Fabrikat, som forekommer i Handelen under Navn af Mai- zena og anbefales som Fødemiddel, er ren Maisstivelse. Af Maismalt brygger man og- saa 01, som i Styrke og Velsmag ikke skal staa tilbage for det bedste Bygøl. De umodne Maiskolber nydes mange Steder i ristet eller kogt Tilstand eller nedsyltede i Eddike som smaa Agurker eller Bønner, og overhovedet er næsten enhver Del af Planten anvendelig. Straaene, Bladene og de afkornede opblødte eller kogte Kolber give et meget godt Kvæg- foder, og de tørre Straa bruges til Tagtæk- ning og Brændsel og i Amerika til Kurve. De Kolberne omgivende Dækblade kunne an- vendes som Udstopningsmateriale samt i Pa- pirfabrikationon. I Begyndelsen af Somme- ren, naar Kornene begynde at udvikle sig, indeholder Straaet, især den nederste Del deraf, en sød Saft, hvoraf der kan tilberedes Sirup, Sukker og Brændevin. Griflerne have i den senere Tid fundet Anvendelse i Medi-