Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Mais. 494 Mais. einen som et meget virksomt Middel mod Blæresygdomme. I Mexico og Centralamerika tilbereder man af Saften en berusende Drik under Navn af Puique de Thaolli eller de Mais, og ogsaa af Kornene forfærdiger man forskjellige spirituøse, syrlige eller sødlige Drikke, saasom Chicha, Posole, Alextili etc. — Por at vinde Kornene maa de modne Kol- ber først fuldstændig tørres, enten ved at ophænges paa et Loft, hvilken Fremgangs- maade imidlertid medtager en Tid af over 4 Maaneder, eller ved kunstig Tarme, derpaa blive do tærskede, eller ogsaa løsriver man Kornene med en Hestestrigle eller ved Hjælp af en særlig til dette Brug opfunden Ma- skine. Ved at skraa de tørrede Kolber og bløde dem i varmt Vand erholder man et godt Kvægfoder. Mais er en af do mest udbredte Kornsorter paa Jorden og dyrkedes allerede i Amerika, da denne Verdensdel blev opdaget, som den eneste der voxende Kornsort. I det 16de Aarhundrede bragtes den til Sydeuropa, hvor- fra den senere udbredtes til de andre Lande. I hvert af Aarene 1878 og 1879 udgjorde Maishøsten i Nordamerika c. 1350 Millioner Bushels (à c. 1li dansk Td.), hvoraf der i det førstnævnte Aar udførtes c. 100 Mill. Bushels; den dyrkes der indtil 45° n. Br., og henimod dens Nordgrænse regner man at avle 30 Tdr. paa 1 Td. Land, og i do syd- lige Dele af Pristaterne det dobbelte Qvan- tum. I Europa dyrkes Mais som Kornsort til høist 49°; nordligere benyttes den kun som Grønfoder, hos os navnlig som Sommer- Staldfoder til Malkekvæg og til Svin. Om Værdien af Mais som Poder til Heste ere Meningerne delte, idet den af Nogle an- befales dertil, imedens det af Andre bestemt fraraades at benytte Mais, hverken hel eller sønderdelt, som Erstatning- for Havre til Heste. I Frankrig, Østerrig og Amerika er der i den nyere Tid anstillet flere Forsøg i det Store med Hensyn hertil, hvorefter man er kommen til det Resultat, at Maisfodrin- gen, hvad enten Mais en gives alene eller med Tilsætning af Havre, forringer Hestenes Muskelkraft og Energi, om den ogsaa kan bringe dem i god Foderstand og give dem et glat, glinsende Haarlag. Disse Forsøg foretoges imidlertid hovedsagelig med Ka- vallerihestc, og efter flere andre med Ar- beidsheste anstillede Forsøg er man kommen til et andet Resultat. Omnibusselskabet i Paris har saaledes i flere Aar fodret hver af sine henved 10,000 Heste, som arbeide strengt, daglig med 10 Pd. Havre, 6 Pd. Maisskraa samt noget Halm og Hø, og Hestene arbeide nu ligesaa godt som tidligere, da de fik 16 Pd. ublandet Havre. Til en Begyndelse bør Hestene kun gives 1 Del Mais eller noget mindre til 2 Dele Havre, hvorefter Mais- rationen efterhaanden kan forøges indtil hen- ved Halvdelen om Vinteren, men kun 1/8 om Sommeren; lidt Kogsalt paa Foderet vil bi- drage til, at Hestene gjerne æde det. Det er dog kun naar Prisen paa Mais er endél lavere ond paa Havre, at man bør prøve en saadan Forandring; thi ere Priserne paa disse to Kornsorter t. Ex. éns, maa Havren utvivl- somt foretrækkes, da den déls er lettere at fodre med, déls bedre fordøielig og déls kan opbevares med langt ringere Besvær end Maison, som let tager Varme; ene af denne Grund kan frisk Mais ikke godt benyttes. Til Luxusheste, som ikke faa megen Bevæ- gelse, egner Mais sig ikke som Foderstof, da Hestene derved blive for fede. Ifølge de her i Landet anstillede Forsøg med Maisdyrkning, kan den give indtil 40,000 Pd. Afgrøde pr. Td. Land (i Sydeu- ropa det Dobbelte), og man regner, at 70— 80 Pd. grøn Mais er fornøden til en Kos daglige Forbrug. Efter E. Wolffs Analyser indeholde Maiskorn gjennemsnitlig 10 pCt. Æghvidestoffer og 7 pCt. Fedtstoffer, saa at de i Forhold til andre Kornsorter ere fattige paa de første, men rige paa de sidste; i Næ- ringsværdi kunne 100 Pd. Mais ansés for at eqvivalere 94 Pd. Rug. — I vore Haver dyr- kes hyppig flere Varieteter af Mais soro Prydplanter, navnlig i de saakaldte Blad- grupper. Man skjelner imellem amerikanske og europæiske Maissorter og henregner sædvan- lig til de førstnævnte dem, som ere af hø1 Væxt og give et stort Udbytte, navnlig den hvide, bredkornede Mais med flade og brede Korn, som ere stillede i 8 Rader paa Kol- ben; Hestetandsmais, hvid, gul og rød, med lange smalle Korn i 12 eller flere Rader; Hønsemais med smaa, glasagtige Korn, og spidskornet Mais. I selve Nordamerika skjel- ner man anderledes; man kjender der egent- lig kun Græskarkjærnemais, som anvendes til Kreaturfoder, og Stenkorn, som benyttes til Menneskeføde. Disse saakaldte ameri- kanske Sorter forvandle sig ved efterhaanden at overføres til nordligere Egne til do euro- pæiske Sorter. Af disse kan anføres: Den store Mais, som giver størstUdbyttc af alle» bliver Meter høi og bærer lango. tykke Kolber, som indeholde indtil 1000 Kom hver : disse kunne være hvide, gule, røde, blaa, violette, sorte, stribede eller marmorerede, og ofte af forskiellig Farve i den samme Kolbe- Den almindelige Mais bliver indtil 2 Meter høi og har ligeledes tykke, men noget kor- tere Kolber. Den hurtig modnende Cinquaip tino eller Quarantino, som dyrkes meget i Italien, har i Nutiden udbredt sig over en stor Del af Europa, hvilket ligeledes er Til- fældet med Dværgmaisen, der ogsaa modnes hurtigt. — Ved Opbevaringen af Mais man man navnlig drage Omsorg for, at Kornene ere fuldkommen tørre, førend de henlæggeS i Bunker eller kommes i Sække, da de ellers let ophedes; ogsaa maa man beskytte dem godt imod Rotter, Mus og Insekter. Danmarks Indførsel af Mais udgjorde i Aaret 1878 c. 388,000 Tdr., hvoraf c. 362,000 Tdr. fra Nordamerika og 15,000 fra England, og i 1879 c. 337,300 Tdr. I Aaret 1875 ind- førtes kun c. 35,000 Tdr., i 1876 c. 119,000 og i 1877 c. 485,000 Tdr. Der udførtes her fra Landet i 1875 Intet og i de paafølgende fire Aar resp. c. 1, 12, 20 og 31 tusinde Tdr. hvoraf Størstedelen gik til Sverig.