Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Maizena. 495 Malachit. Norge indførte i 1879 c. 1570 Hektoliter Mais og udførte Intet. Sverigs Indførsel i 1878 udgjorde efter den officielle Stastistik c. 384,000 Cubf. til en Værdi af c. 853,000 Kr., imedens der Intet udførtes. Englands Indførsel af Mais i 1876 ud- gjorde c. 40 Millioner Cwts. til en Værdi af c. 12x/2 Mill. £.; heraf kom c. 27 Mill. Cwts. ha de nordamerikanske Fristater; 7 M. fra Tyrkiet, 2,3 M. fra Moldau og Wallachiet, 2 M. fra engelsk Nordamerika, 0,8 fra Rus- land etc. — Udførselen fra England var i samme Aar c. 242,000 Cwts., af hvilke Tu- sinder c. 95 gik til Danmark, 52 til S verig, 22 til Frankrig, 22 til Tyskland, 18 til Norge etc. — Efter Mc. Cullocli udgjorde Indførselen i 1865 c. 7 Mill. Cwts., hvoraf C- 3 fra Tyrkiet, 2 fra Chili og 1,2 fra Rusland. Maizena s. Mais. Majolika kaldes de fine cmaillerede og Arvede Lérvarer, som især forfærdigedes i (Rt 15de og 16de Aarhundrede, navnlig i Kirkestaten og Republiken Venedig, og som dengang ikke alene bestod af almindelige 'Kugsgjenstande, men ogsaa af Kunstgjen- stande, saasom Vaser, Statuetter, Basreliefs °tc., der ikke alene udmærkede sig ved smukke og ædle Former, men ogsaa ved de (furpaa anbragte enkaustiske Malerier, som vare Copier efter Malerier af Raphael °K andre berømte Mestere. Imcca di Robbia 'ulmærkede sig særlig ved Fabrikationen deraf °S opfandt 1438 en hvid, tinholdig, uigjen- Ueinsigtig og smukt glinsende Emaille. Alle- re i det 9de Aarhundrede forfærdigede l't'aberne i Spanien majolikaagtig Fajence, ,lvorfra Kunsten blev overført til Øen Ma- KuTa, hvorfra Navnet Majolika, som denne r dengang ogsaa blev kaldet, stammer. Ma- joiikagjenstande staa nu i liøi Pris som An- Mmteter og findes mest i Museer og andre gamlinger. I Italien, England og Sverig junkeres der ogsaa i Nutiden nogle fine Î1 ajencevarer under Navn af Majolika. I Makrelen (Scomber scombrus) er en juade i de europæiske, amerikanske og in- j.sTe Farvande i stor Mængde levende graa- Rovfisk, som kan veie indtil 5 Pund, i i 0rdsøen dog sædvanlig kun 2—3 Pd., og j,a'r en Længde af c. 60 Ctm. Den har et pflehnæssigt, téndannet Legeme, en dobbelt / Agfirm c og halvmaaneformet Halefinne, er ]Ua Ryggen grønlig blaa med smaa sorte, Ølgedanncde Tværstriber, og sølvglinsende v^der Bugen; Huden er næsten nøgen og yUl1 bedækket med meget fine Skjæl. Denne ämdrefisk opholder sig mest paa Dybet i de h°.r° Have og begiver sig hvert Aar paa mse fra Vest til Øst. Den har et fast og bagende, døie’- p“1 fanges den i Mængde ved Kysterne af j.rankrig (især ved Bretagne), England (navn- ß i Kanalen), Holland og Norge (hoved- n &ehg fra Jæderen langs hele Kysten øster- aa) og ved den bohuslenske Skjærgaard. 0 ei1 spises déls fersk og déls nedsaltes den S forsendes, i Frankrig i Tønder paa 300— w , men meget fedt og svært for- meligt Kjød; i Maanederne Mai, Juni og i’fil farnes rln - "" B, 350 Stykker. Fra Norge, navnlig fra Eger- sund og Christiansand, forsendes ogsaa mange nedlagte i Is til England; i Aaret 1879 ud- førtes der saaledes fra Norge over 2 Mill. Kilo fersk Makrel til en Værdi af c. 416,400 Kroner. Ogsaa ved Kysterne af Nyfoundland, Nyskotland, Labrador etc. fanges der en stor Mængde Makrel, som mest forsendes til Syd- amerika, Vestindien, England og Spanien. — Til Makrelfamilien henhøre desuden Sværd- fiskene, Baandmakrelerne og Thunfiskene (s. d.), hvilke sidste i Norge ogsaa kaldes Ma- krelstørjer. En beslægtet Fiskefamilic er ogsaa Makrelgjedderne (Scomberesoces), hvor- til Flyvefiskene og Hornfiskene henhøre. Makron gryn er en svensk Benævnelse paa Maccaroni. Malabarcanél s. Canél, uægte. Malachit er en Kobbererts eller egont- liget vandholdigt kulsurt Kobberilte af en smuk smaragdgrøn Farve, som spiller i det Sort- agtige eller Spanskgrønne og undertiden vex- ier i Striber eller i skarpt begrænsede, skyede, bølgelignende eller kredsformige Af- tegninger ; den er silkeglinsende indtil glas- glinsende, undertiden ogsaa mat, er svagt gjennemskinnende ved Kanterne, har en Vægt- fylde af 3,6—4,0 og en Haardhed = 2,5— 3,0. Den bladede, tavleformig krystalliserede, sædvanlig perleglinsende kalder man Mala- chitspath eller bladet Malachit; den træv- lede, af Naale sammensatte, drueagtige, silke- glinsende og bløde benævnes Trævlemalachit eller Atlaserts; den bløde, voxglinsende, uigjennemsigtige, knoldede og med et glat eller musklet Brud kaldes tæt Malachit, og den matte, uigjennemsigtige og med etjord- agtigt Brud, der undertiden forekommer drypstensagtigt, kaldes Jordmalachit, Kob- bergrønt eller naturligt Bjerggrønt (s. d.). Malachit findes paa Kobbergangene i Flöts- bjergene, smukkest i Sibérien, navnlig i de Werchoturiske Kobberværker; desuden i Frank- rig ved Chessy og paa flere Steder i Ungarn, Tyskland etc. Den siberiske, som ved det første Blik udmærker sig fremfor alle andre Arter paa Grund af dens smukke Udseende, findes ofte i saa store Stykker, at man deraf forf ærdiger Bordplader, Kamingesimser, Va- ser, Dørstolper og lignende Gjenstande af betydelig Størrelse; det keiserlige Stensliberi i Peterhoff ved Petersborg forarbeider mange saadanne, som ofte af Keiseren sendes som Foræringer til fremmede Hoffer. Malachit anvendes ogsaa til Belægning af andre Gjen- stande og skæres da i tynde Plader eller Fi- nerer. I Bjergcorpsets Samling i Petersborg findes et Stykke Malachit, som er over 1 Meter langt og bredt og som veier 45 Kilo til en anslaaet Værdi af en halv Million Rubler, og i en af de Demidoffske Gruber i Ural har man endogsaa brudt en Blok af over 5 Meters Længde, 2x/2 M. Bredde og næsten 3 M. Høide. De mindre Stykker Ma- lachit staa ikke i høi Værdi og forarbeides mest til Daaser, Knivskafter, Uhrfutteraler, Knapper, smaa Vaser, Smykkestene etc. Det er hovedsagelig den tætte Malachit, som bedst egner sig til saaledes at forarbeides;