Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Malagavine. 496 Malt. dog lader ogsaa Trævlemalachit sig ofte skære og slibe, thi undertiden ere dens Træv- ler saa faste og tætsluttende, at den viser sig fuldkommen tæt i Bruddet. Desuden an- vendes Malachit ogsaa til Udvinding af Kob- ber og i pulveriseret Tilstand til Anstrøgs- larve under Navn af Bjerggrønt (s. d.). Malaga vine kalder man forskjellige paa Bjergene i Omegnen af Byen Malaga i den spanske Provins Granada avlede søde, fyrige Vine, som mest ere hvide, undertiden ogsaa røde. Iblandt de hvide er Pedro-Xi- menes fra Omegnen af Guadalupar den for- trinligste; den er likøragtig, fin, délicat og har megen Aroma. Den Yin, som sædvanlig kommer i Handelen under Navn af Malaga og som paa Productionsstedct kaldes farvet Vin, er mørk ravfarvet og som ung meget sød; naar den er bleven ældre, taber Sødmen sig og Vinen bliver samtidig finere og faar mere Corpus, Fyrighed og en meget behage- lig Bouket. Den udføres ikke førend den er tre Aar gammel, men den kan da lagres i over 100 Aar uden at tabe i Godhed, idet den tvertimod stedse bliver bedre. Malaga- vinens Værdi stiger med Alderen; imedens saaledes cn saakaldet Botta ung Vin kun koster c. 150 Francs, betales der stundom for den samme Qvantitet meget gammel Vin 5000 Fr. og derover. De yngre, i de høiere Bjergegne producerede Vine, som udmærke sig ved en lys Farve og en meget behagelig Smag, kaldes i England Mountains eller Bjergvine. En meget farvet, sød og pikant Sort benævnes Tinto; endvidere avles der en tør, hvid Vin, som kaldes Malaga-Sherry og som har megen Lighed mod Shorryvin, som den ogsaa ofte udgives for. En stærk gul Sort med en fortrinlig Aroma kaldes Malaga- Draabe- eller Taaremuskat; mindre holdbar end denne er Malvasier-Malaga, og i Nær- heden af Havet voxer en lettere Vin, som kaldes Morilla. Ved Velez-Malaga, som lig- ger 5 Mil østlig for Malaga, dyrkes der lige- ledes meget Vin, der sædvanlig sælges for ægte Malaga, skjøndt den er af noget ringere Qvalitet. Malaguettapelier eller Guineapeber s. Paradiskorn. Malakka bonnei* s. Acajounødder. Malerguld s. Broncepulver. Malguevin er Navnet paa en behage- lig, mavestyrkonde Kødvin, som avles i Om- egnen af Fort la Malgue ved Toulon; den er temmelig fyrig, har en smuk Farve og en behagelig Aroma. Den behøver kun at lagres i kort Tid for at blive god, men holder sig desuagtet længe og vinder med Alderen i Styrke. Mallal er et spansk Vinmaal = c. 16 d. Potter. Malle (Silurus glanis), T. Wels, er den største europæiske Ferskvandsfisk; den kan naa en Længde af 2 Va Meter og en Vægt af over 3 Ctr. og lever i de fleste større Floder i Tyskland, Ungarn, Kusland, Sverig etc. Den er sortegrøn med mørkere Pletter, gullig under Bugen, har et tykt Hoved og cn stor, næsten frøagtig Mund med 6 lange Skjægtraade, er meget graadig, træg og seig- livet. Dens Kjød er vel grovere end Laxens, men navnlig af unge Fisk er det blødt, fedt velsmagende og nærende, hvorfor det hyppig spises baade frisk og marineret. Af Huden og Svømmeblæren tilbereder man en Slags Husblas. Mallen opholder sig mest paa Bun- den af Vandet, tildels nedgravet i Dyndet, og lever baade af mineralsk og vegetabilsk Føde. Mallemolles er Navnet paa nogle ostindiske Musseliner af overordentlig Blødhed' Malm eller Erts kaldes i Almindelighed ethvert Mineral, som indeholder ét eller liere Metaller i cn saadan Mængde og en saadan chemisk Forbindelse, at de kunne udskilles deraf med Fordel ; saaledes have vi Blyertser, Ko.bberertser, Sølvertser eller Malme etc. Benævnelsen »Erts« bruges ogsaa om saa- danne Mineralier, som indeholde andre nyt- tige Bestanddele end Metaller, t. Ex. Ahm- erts , Svovlerts, Vitriolerts etc. Malmene forekomme sj elden i større Mængde nær Jordoverfladen, men som oftest i de middel- liøie Fløtsbjerge, sjeldnere i de høie Up bjerge sf Granit o. dsl. Do findes dels i Spalter eller saakaldte Gange, der krydse Jordens lagdelte Stenarter paa den forskjel" ligste Maade, déls afleirede i store, kugle- formede Masser i de nævnte lagdelte Sten- arter, og déls fint fordelte i disse i Form aJ Krystaller eller smaa Korn. Sammen med Malmene paa Gangene findes altid andre Mi- neralier, hyppigst Kvarts, Syenit ellor Kalk" spath, som ofte ere forskjellige fra den Sten- art, hvoraf selve Bjerget bestaar og som he; nævnes Gangarter. Malmene brydes ofte i en betydelig Dybde under Jordens Overflade i Gruber, hvortil man enten kommer ned fra" oven i lodrette Brønde eller Schächter, elle1 fra Siden af Bjerget igjennem horizontale Gange eller Stoller. Efterat de dernæst ved Hamring, Knusning, Sigtning, Slemning etc- ere bievne tildels befriede fra de unyttig® Mineralier, hvormed de ere forbundne, under- kastes de en Kække metallurgiske Processer, hvis sidste Product er det indeholdte Metal- Malmsey s. Madeiravin. Malone er Navnet paa et Manufactur- stof, som forfærdiges paa flere af de ost- indiske Øer af Trævlerne af Bananer. . Malt kalder man Korn, som man v®d Hjælp af Fugtighed og Varme har ladet undergaa en begyndende Spiring, der ved Tørring er bioven afbrudt i rette Tid. Med Spiringen dannes af de kvælstofholdige Stol- fer i Kornet Diastas, et i Vand opløseligt kvælstofholdigt Stof, som har den Egenskab i vandig Opløsning at kunne bevirke Om- dannelsen af selv betydelige Mængder Sti- velse til Druesukker eller beslægtede Sukker; arter (Maltose). Ved at udrøre Malten 1 Vand, faar man derfor cn sukkerholdig Op- løsning, som kaldes Urt og som ved en vili" aandig Gjæring omdannes til 01. hialt ka» tilvirkes af forskjellige Kornsorter, saasom Byg, Hvede, Rug, Havre, Ris, Bønner etc., men i Regelen er Byg stedse det Materiale» som anvendes dertil, ialfald i Europa. Som