Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Matjes. 509 Mèi. lysegrøn, og bliver tyk ved Opbevaring og har en brændende, krydret Smag. Matjes s. Sild. Matrosklæde, Singonne eller Ange- line kaldes et tykt, meget fast vævet og stærkt valket, langhaaret og ligesom laaddent uldent Stof, der sædvanlig er farvet sort, saa at det ligner sorte Faareskind. Det for- færdiges navnlig flere Steder i Bøhmen og Mähren og anvendes til Vinterklæder af de lavere Klasser, til Tæpper og ogsaa til Sadeldækkener for Kavalleriet. (Se ogsaa Capotklæde). Matroslærred, som i Tyskland ogsaa kaldes Bonten, kalder man en Sort ordinairt, løst vævet Lærred, som oftest er hvidt og blaat, men undertiden ogsaa rødt eller rødt og blaat paa hvid Grund og enten stribet eller tærnet. Disse Lærreder forfærdiges hovedsagelig i Bøhmen og det sachsiske Oberlausitz i Stykker paa 35 Meters Længde, som ere skaarne i 3 Trediedelsstykker, bog- formig sammenlagte i halv Bredde, manglede °g paa Yderfladen lidt glittede. De gaa fflest til Søhavnene og til Vestindien og benyttes især til Matrosskjorter samt af Negrene. Nu forfærdiger man dem ofte ffled iblandet Bomuld, og man væver ogsaa nogle ganske lignende Hals- og Lomme- tørklæder, som undertiden bestaa helt af Bomuld. Mattara s. Gul Snerre. Mauveïn eller Perkins Violet er Navnet paa et sortagtig violet, kobberglinsende smaat krystallinsk Anilinpulver, der fremstilles ved Iltning af svovlsurt Anilin og dobbelt chrom- snrt Kali. Ved Iltning med Bly overilte og Eddikesyre giver Mauveïn et smukt rødt Earvestof, som kaldes Safranin. Mazamet er en Slags tæt, kipret, uldent Multimi, som særlig forfærdiges i en lille By af samme Navn i Languedoc. Meclilinet kaldes et i England af Bomuld og Linned vævet lint Stof, der mest bruges til Yestestøi. Mr c ti oa ca nit arod s. ialaperod, hvid. Mecltlenburg-blue er Navnet paa eu blaa Farve, som forfærdiges i England Øg er formet i smaa Kager med paatrykt Portrait af Dronningen og med Overskriften »Mecklenburg«. Mecklenburglis ere nogle glinsende, hamastagtige uldne Tøier med brogede Striber Øg brocherede Blomster, som forfærdiges i England, navnlig i Bristol, Norwich, Hali- fax etc. .Medoestene kaldes nogle vandklare, gjennemsigtige Bjergkrystaller eller Kisel- Mene, som findes i Nærheden af Byen Medoc 1 Frankrig og undertiden slibes som Dia- fflanter. Medocvine s. Bordeauxvine. , Meesvin er en god rød Vin, som avles 1 Omegnen af Mees ikke langt fra Digne i det franske Dep. Nedrealperne; den hen- regnes sædvanlig til 4de Klasse af de franske -Bødvine, i gode Aar dog ogsaa til 3die. Meissnerblaat s. Ultramarin. Meissner Proberstene s. Stolpe- nerstene. Meissner Vine ere de paa den høire Elbbred fra Pillnitz til Meissen i Kongeriget Sachsen avlede røde og hvide Vine, som i gunstige Aar ere af ret god Qvalitet og derfor hyppig forsendes til Magdeburg, Bre- men etc., hvor de især bruges til Forskæring af fremmede Vine. De bedste komme fra de kongelige Vinbjerge i Hoflösnitz ved Meissen. Mekkabalsam {Balsamum de Mecca, Balsamum, Gileadense eller Opobalsamum verum) ogsaa kaldet jødisk Balsam, stammer fra en især i Arabien mellem Mekka og Medina voxende Busk, Balsaiuodendron Gilea- dcnse. Den udflyder frivillig eller udvindes ved at gjøre Indsnit i Stammen. Den her- ved fremkommende lysegule, tyndtflydende Balsam af en behagelig Lugt, næsten som Salvie eller Citroner, kommer ikke i den europæiske Handel, da den i selve Tyrkiet vurderes saa høit, at den mest kommer til Sultanens Hof. Derimod vindes der ved Udkogning af Grenene med Vand en mindre behagelig lugtende Balsam af gullig Farve, som ofte er uklar og melkeagtig, i frisk Til- stand omtrent af Consistents som tyk Copaiva- balsam; den har en eiendommelig, kraftig, krydret, anislignende Lugt og en skarp, bitter og aromatisk Smag. Den opløser sig ikke fuldstændigt i Vinaand, bliver hvid og sæbeagtig, naar man gnider den i Haanden, og udbreder sig, naar den dryppes paa varmt Vand, paa Overfladen til en tynd Hinde, som man kan borttage med en Fjer. Den indeholder en ætherisk Olie, som vindes ved Destillation, og en haard og en blød Harpix. Den forsendes i smaa Blykapsler eller i ud- borede Nødder og anvendes til Hudforskjøn- nelsesmidler, thi som Medicin, hvortil den tidligere benyttedes i forskj ellige Sygdomme, har den neppe nogen anden Virkning end den sædvanlige Terpentin. I Orienten bruger man den ogsaa undertiden som Kryderi. I Droguehandelen forekomme stundom de med smaa Stumper Grene og Frugtstilke blandede Stenfrugter af den nævnte Busk eller en beslægtet Art under Navn af Carpobalsamum eller Frugtbalsam (s. d.), der anvendes til Køgelse, ligesom ogsaa det vellugtende Ved som Xylobalsamum, der i Orienten bruges til Tandstikkere. Mel s. Honning. Mél kaldes navnlig det ved Maling til et fint Pulver forvandlede og samtidig fra Skal- lerne befriede Korn, hovedsagelig Hvede og Bug, og i mange Egne ogsaa Dinkel og Mais. Byg og Havre males ikke ofte til Mél, da dette kun sjelden anvendes til Brød- bagning undtagen i daarlige Høstaar eller i Egne, hvor der kun dyrkes lidt Bug eller Hvede. Derimod anvendes Mél af Boghvede og Bis ofte til flere Slags Bagværk, og det Sidste navnlig i Tyrkiet til forskjellige Spise- varer. Ærte-, Bønne-, Linse-, Kartoffel- og Maismel blandes flere Steder imellem det Mél, som benyttes til Brød. Stivelsen, hvor- til ogsaa KartofFelmelet hører (s. disse), til- beredes paa anden Maade og er ogsaa i