Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Matjes.
509
Mèi.
lysegrøn, og bliver tyk ved Opbevaring og
har en brændende, krydret Smag.
Matjes s. Sild.
Matrosklæde, Singonne eller Ange-
line kaldes et tykt, meget fast vævet og
stærkt valket, langhaaret og ligesom laaddent
uldent Stof, der sædvanlig er farvet sort,
saa at det ligner sorte Faareskind. Det for-
færdiges navnlig flere Steder i Bøhmen og
Mähren og anvendes til Vinterklæder af de
lavere Klasser, til Tæpper og ogsaa til
Sadeldækkener for Kavalleriet. (Se ogsaa
Capotklæde).
Matroslærred, som i Tyskland ogsaa
kaldes Bonten, kalder man en Sort ordinairt,
løst vævet Lærred, som oftest er hvidt og
blaat, men undertiden ogsaa rødt eller rødt
og blaat paa hvid Grund og enten stribet
eller tærnet. Disse Lærreder forfærdiges
hovedsagelig i Bøhmen og det sachsiske
Oberlausitz i Stykker paa 35 Meters Længde,
som ere skaarne i 3 Trediedelsstykker, bog-
formig sammenlagte i halv Bredde, manglede
°g paa Yderfladen lidt glittede. De gaa
fflest til Søhavnene og til Vestindien og
benyttes især til Matrosskjorter samt af
Negrene. Nu forfærdiger man dem ofte
ffled iblandet Bomuld, og man væver ogsaa
nogle ganske lignende Hals- og Lomme-
tørklæder, som undertiden bestaa helt af
Bomuld.
Mattara s. Gul Snerre.
Mauveïn eller Perkins Violet er Navnet
paa et sortagtig violet, kobberglinsende smaat
krystallinsk Anilinpulver, der fremstilles ved
Iltning af svovlsurt Anilin og dobbelt chrom-
snrt Kali. Ved Iltning med Bly overilte og
Eddikesyre giver Mauveïn et smukt rødt
Earvestof, som kaldes Safranin.
Mazamet er en Slags tæt, kipret, uldent
Multimi, som særlig forfærdiges i en lille
By af samme Navn i Languedoc.
Meclilinet kaldes et i England af
Bomuld og Linned vævet lint Stof, der mest
bruges til Yestestøi.
Mr c ti oa ca nit arod s. ialaperod, hvid.
Mecltlenburg-blue er Navnet paa
eu blaa Farve, som forfærdiges i England
Øg er formet i smaa Kager med paatrykt
Portrait af Dronningen og med Overskriften
»Mecklenburg«.
Mecklenburglis ere nogle glinsende,
hamastagtige uldne Tøier med brogede Striber
Øg brocherede Blomster, som forfærdiges i
England, navnlig i Bristol, Norwich, Hali-
fax etc.
.Medoestene kaldes nogle vandklare,
gjennemsigtige Bjergkrystaller eller Kisel-
Mene, som findes i Nærheden af Byen Medoc
1 Frankrig og undertiden slibes som Dia-
fflanter.
Medocvine s. Bordeauxvine.
, Meesvin er en god rød Vin, som avles
1 Omegnen af Mees ikke langt fra Digne i
det franske Dep. Nedrealperne; den hen-
regnes sædvanlig til 4de Klasse af de franske
-Bødvine, i gode Aar dog ogsaa til 3die.
Meissnerblaat s. Ultramarin.
Meissner Proberstene s. Stolpe-
nerstene.
Meissner Vine ere de paa den høire
Elbbred fra Pillnitz til Meissen i Kongeriget
Sachsen avlede røde og hvide Vine, som i
gunstige Aar ere af ret god Qvalitet og
derfor hyppig forsendes til Magdeburg, Bre-
men etc., hvor de især bruges til Forskæring
af fremmede Vine. De bedste komme fra de
kongelige Vinbjerge i Hoflösnitz ved Meissen.
Mekkabalsam {Balsamum de Mecca,
Balsamum, Gileadense eller Opobalsamum
verum) ogsaa kaldet jødisk Balsam, stammer
fra en især i Arabien mellem Mekka og
Medina voxende Busk, Balsaiuodendron Gilea-
dcnse. Den udflyder frivillig eller udvindes
ved at gjøre Indsnit i Stammen. Den her-
ved fremkommende lysegule, tyndtflydende
Balsam af en behagelig Lugt, næsten som
Salvie eller Citroner, kommer ikke i den
europæiske Handel, da den i selve Tyrkiet
vurderes saa høit, at den mest kommer til
Sultanens Hof. Derimod vindes der ved
Udkogning af Grenene med Vand en mindre
behagelig lugtende Balsam af gullig Farve,
som ofte er uklar og melkeagtig, i frisk Til-
stand omtrent af Consistents som tyk Copaiva-
balsam; den har en eiendommelig, kraftig,
krydret, anislignende Lugt og en skarp,
bitter og aromatisk Smag. Den opløser sig
ikke fuldstændigt i Vinaand, bliver hvid og
sæbeagtig, naar man gnider den i Haanden,
og udbreder sig, naar den dryppes paa varmt
Vand, paa Overfladen til en tynd Hinde,
som man kan borttage med en Fjer. Den
indeholder en ætherisk Olie, som vindes ved
Destillation, og en haard og en blød Harpix.
Den forsendes i smaa Blykapsler eller i ud-
borede Nødder og anvendes til Hudforskjøn-
nelsesmidler, thi som Medicin, hvortil den
tidligere benyttedes i forskj ellige Sygdomme,
har den neppe nogen anden Virkning end
den sædvanlige Terpentin. I Orienten bruger
man den ogsaa undertiden som Kryderi. I
Droguehandelen forekomme stundom de med
smaa Stumper Grene og Frugtstilke blandede
Stenfrugter af den nævnte Busk eller en
beslægtet Art under Navn af Carpobalsamum
eller Frugtbalsam (s. d.), der anvendes til
Køgelse, ligesom ogsaa det vellugtende Ved
som Xylobalsamum, der i Orienten bruges
til Tandstikkere.
Mel s. Honning.
Mél kaldes navnlig det ved Maling til et
fint Pulver forvandlede og samtidig fra Skal-
lerne befriede Korn, hovedsagelig Hvede og
Bug, og i mange Egne ogsaa Dinkel og
Mais. Byg og Havre males ikke ofte til
Mél, da dette kun sjelden anvendes til Brød-
bagning undtagen i daarlige Høstaar eller i
Egne, hvor der kun dyrkes lidt Bug eller
Hvede. Derimod anvendes Mél af Boghvede
og Bis ofte til flere Slags Bagværk, og det
Sidste navnlig i Tyrkiet til forskjellige Spise-
varer. Ærte-, Bønne-, Linse-, Kartoffel- og
Maismel blandes flere Steder imellem det
Mél, som benyttes til Brød. Stivelsen, hvor-
til ogsaa KartofFelmelet hører (s. disse), til-
beredes paa anden Maade og er ogsaa i