Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Mèi. 510 Mèi. mange Henseender forskjelligt fra det sæd- vanlige Mèi. Gjenstand for den større Handel er kun Hvede- og Rugmél, og dette navnlig i den nyere Tid, siden der er indført store Forbedringer i Constructionen af Møllerne og Malingen paa mange Steder drives i langt større Omfang end tidligere. En af de vigtigste af disse Forbedringer er, at Kornet ikke befugtes, men males tørt enten imellem Stene eller Valser, og afkøles ved en sær- egen Indretning til Forebyggelse af Ophed- ning, hvorved det bliver mere holdbart og lader sig forsende bedre end tidligere. Des- uden bliver det ogsaa endnu hyppig før Nedpakningen udsat for Sol- eller Ovnvarme for at tørres, hvorved det holder sig langt bedre. Ogsaa Anvendelsen af Dampen maa henregnes hertil, da den gjør Malingen uaf- hængig af Vandmangel og Vinterfrost, og derfor benyttes den ogsaa ved de fleste større Mølleværker. Mélhandelen er betydeligst i de nordamerikanske Fristater, som forsende store Qvantiteter Hvede- og Maismél i hele eller halve Fade eller Barrels til Europa og andre Verdensdele, men navnlig til Syd- amerika. Fra Rusland udføres især Rugmél i Mængde; derefter følger Ungarn med sine kolossale Møller ved Budapest, og ogsaa i England og Tyskland findes eri betydelig Mølleindustri. Ved at forsendes tilsøs i stærk Varme eller til de sydlige Lande er Melet let udsat for at blive fordærvet, og det maa derfor kun pakkes ganske løst i Foustagerne ; ved koldere Temperatur og i de nordlige Lande holder det sig derimod godt, om det ogsaa stampes fast deri, men det er dog aldrig saa godt efter saadanne Forsendelser, som naar det kommer frisk- malet fra Møllen. Bedst er det, naar Melet strax efter Malingen kommes i Tønderne og kun trykkes noget fastere med Hænderne; det beholder da idetmindste i de første Maaneder efter Transporten det friskmalede Méls behagelige Smag. I de amerikanske Havne bliver alt til Udførsel bestemt Mel undersøgt af særlige Vragere, som betegne Varens Qvalitet ved at indbrænde et Mærke paa Fadene, saasom Superfine, Fine etc., medens saadant Mèi, som ikke befindes at være en god Handelsvare, ikke antages til Udførsel, hvilket Forbud ogsaa bringes i Anvendelse, naar Fadene ikke holde den rigtige Vægt; disse Undersøgelser foretages i Havnestæderne og umiddelbart før Melet udføres. I Danmark har Mølleindustrien i den nyere Tid gjort betydelige Fremskridt navn- lig i Kjøbenhavn og i flere af Kjøbstæderne, hvilket hovedsagelig maa tilskrives Anvendel- sen af Dampen; man faar nu baade et bedre Product og en større Mængde end tidligere, saa at det stundom har været Tilfældet, at Prisen paa Hvedemel har været dalende, imedens samtidig Hveden er stegen i Pris. Efter Folketællingen i 1870 fandtes der her i Landet 1962 Møllere, hvoraf 28 i Kjøben- havn (hvoraf 18 Dampmøllere), 179 i Kjøb- stæderne og 1755 paa Landet; i 1860 var Antallet af Møllere i hele Landet kun 1570. Efter den af E. Møller-Holst udgivne Land- brugs-Ordbog er Fremgangsmaaden hos os følgende: Paa Kværnen frembringes først Skraa eller usigtet Mél, som altsaa inde- holder alle Kornets Bestanddele. Ved Sigte- mél forstaas alene sigtet Rugmél; størst Omhu anvendes imidlertid paa Hvedemelet, som indvindes ved, at den formalede Hvede bringes paa Sigten, saa at Melet udskilles, imedens Resten, som bestaar af Klid og Kjærner, passerer en Kjærnesorterer, hvis Masker skille Kjærnen fra i forskjellige Fin- heder, imedens Klidene gaa fra for Enden af Sortereren. Den indvundne Kjærne passerer derpaa Raffinérmaskinerne, hvor den enten ved blæsende eller ved sugende Luftstrømme befries fra alle sine Klidpartikler og derpaa atter overgives til Kværnen, hvor den for- males og derefter igjen bringes paa en Kjærnesigte, som frasigter det nn udmalede Mél. Den resterende Kjærne føres derefter endnu én eller flere Gange paa Kværnen og over Sigterne, alt efter Hvedens Beskaffen- hed og det Product, som man vil udvinde. Det sidste Gang udvundne Mél holdes f°r sig selv og gaar i Handelen som Nr. 2 Mél; det udgjør i Regelen over 2 pCt. af Hvedens Vægt. Af Mél Nr. 1, Flormel, udvindes sædvanlig 71—72 pCt., efter Hvedens Qvali' tet. Den efter den sidste Formaling til- oversblevne Kjærne, Strømelet (Klid) udgjér over 3—4 pCt. Den Malemaade, som an' vendes her i Landet, er det saakaldte Pia*' mølleri, der gaar ud paa at udvinde saa- meget Mél som muligt hvergang Kornet gaar igjennem Kværnen, hvorfor Stenen0 føres meget nær til hinanden; den egner egentlig kun til vor almindelige Hvede, de£ er mild nok, og hvis Klid ere seige nok til at kunne taale en saa nærgaaende Behandling I Sydeuropa, navnlig i Ungarn, vilde de à0/ voxende haarde Hvedearters Klid blive pulvefI' serede ved at behandles saaledes og fordæk0 Melet, hvorfor man der anvender Høitmøller'eI- hvorved Kornene efterhaanden sønderdeles mindre og mindre Gryn, som efter paa vanlig Maade at være frigjorte for alle KlJ<tJ dele blive malede paa éngang til Mél, s011 oftest ved Hjælp af særlige Valseværker. jT I Tyskland skjelnor man efter Melets (M^ tet imellem følgende Sorter; det fineste HvejF mél kaldes Auszug eller Griesmehl; deren0 følger Mundmehl, Semmelmehl og Polling Det fineste Rugmél kalder man Vorlauf eU Weissroggenmehl, det ringere SchwarzroggeL. mehl eller Schweinemehl; Dinkelmél sta^ Hvedemelet nærmest, men giver et fast6 Brød; Byg- og Havremél benyttes kun s? f Tilsætning til ordinairt Brød og udgr0 ingen egentlig Handelsartikel. Skalde)6 af det til Mélfabrikationen benyttede K°^ benævnes Kleie (Klid) og anvendes hove sagelig til Kvægfoder. , De vigtigste Kjendetegn paa Godhed af Mél ere dets Farve og dets Tørhed; Jg( mere hvidt og tørt det er, desto bedre det ogsaa at være, thi tørt Mél modtaøj mere Vand og giver derfor ogsaa mere nh end fugtigt. Naar man gnider det let imeh