Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Mèi. 511 Melbærris. Tommelfingeren og Pegefingeren, maa det vel ^®re fint at føle paa, men dog ikke ganske blødt; man maa ialfald kunne føle Spor af «maakorn deri. Ogsaa Smagen og Lugten fraa man lægge Mærke til; jo stærkere Smag fîvedemél liar, desto bedre er det, imedens Kugmél har den kraftigste Lugt af alle Mål- arter. Baade Lugten og Smagen fremtræder tydeligst, naar man bringer Melet i Deig- jorm. ]}et maa under ingen Omstændig- heder lugte muggent eller syrligt, eller have et skarp, ubehagelig Eftersmag, hvilket tyder jjaa, at det er fordærvet. Godt Hvedemel . Ør være hvidt med et lidt gulligt Skjær og lhke have et blaalig- eller rødlighvidt Ud- sende og ingen graa, rødlige eller sortagtige aiicter. hvilket hidrører fra Forurensninger °.g Klid eller tyder paa, at Melet er for- havet. Trykker man derpaa med Fingeren, hiaa der fremkomme en énsartet, glat For- hybning, hvori Hudfolderne vise sig aftrykte, .hers indeholder det formeget Klid. Ved at Rykkes i Haanden maa det med Lethed sig sammen med en knirkende Lyd; hanner det da en meget fast Klump, er det /■paa, at det er for fugtigt, ligesom gsaa saadant Mél afkøler Haanden stærkt, Jtøar man })ring-or den deri, hvilket ikke er jLlfældet med tørt Mél. Falder det fra • Verandre efter at være trykket i Haanden, hueholder det enten for meget Klid eller l'hi.ralske Bestanddele, i hvilket Tilfælde vjh ogsaa vil knase imellem Tænderne, ^yerken med det blotte Øie eller med hkroskopet maa man kunne opdage Mél- ïûre, Midder eller Svampesporer deri. I)et pPiskes undertiden ved Iblandinger af ^P8! Tungspath eller lignende, hvilket kan Nages ved at undersøge dets Askemængde, kN for godt Hvede- og Bugmél ikke bør phgjøre over 1 pCt., eller ved at rystes med chloroform, Melet vil da svømme ovenpaa, V-Nens de mineralske Dele som Gips osv. tø synke tilbunds. Ere disse to Mélsorter jjNdede med andet Mél af Byg, Bis, Havre, tø ais> Kartoffelstivelse etc., da vil dette neppe n.hûe opdages med Sikkerhed undtagen ved tøplp af ef godt Mikroskop. Godt Bugmél 0 P en mere eller mindre gul Farve; det c uitiaire er mere rødligt og er ogsaa mindre ],1 at føle paa. — Hvedemél indeholder 'tølo pCt. Vand, 9—12 pCt. Æghvide- f her, 68—74 pCt. Stivelse eller Mélstof, (.'T« pCt. Fedt, J/2—1 pCt. Træstof og tg 1 pCt. Aske. Bugmelets Sammensætning sjpphitrcnt den samme, men det indeholder ylen over 9 pCt. Æghvidestoffer. »Anmärks Indførsel af Mél og Gryn ud- tø, Ne iAaret 1878: af Hvede c. 3,6 Millioner fra c5 hvoraf c- 3 Mill, fra Preussen, 70,000 K fverig, 49,000 fra England, 37,000 fra k8iand etc.; af Boghvede 3,2 Mill. Pd., af (jfji^ 2,2 Mill. Pd., af Havre c. 283,000 Pd. tøLaf Byg 210,000 Pd. — Af Mél og Gryn p,Ørtes i samme Aar: af Hvede c. 102 Mill. 3^'’.hvoraf ca. 50 Mill. Pd. gik til England, 71 tøtø S verig, 13 til Norge etc.; af Boghvede c’ $ }K- Pd., af Bug c. 23 Mill. Pd., hvoraf Pl Sverig, 8 til Norge og 6 til England, samt af Byg 7,5 Mill. Pd. Næsten alle disse Udførsler fandt Sted fra Kjøbenhavn, medens der dog af Mél og Gryn af Hvede udførtes c. 11 Mill. Pd. fra Nakskov, 5 fra Svendborg og 1,3 fra Budkjøbing. — I 1879 indførtes der her til Landet af disse Fabricata: af Hvede c. 2 Mill. Pd. og af Boghvede 3,3, imedens der udførtes: af Hvede c. 90 Mill. Pd., af Bug 20 og af Byg 6,5 Mill. Pd., hvilke sidste mest gik til Norge og Island. Norge indførte i 1879 c. 21 Mill. Pd. Hvedemél, 21 Mill. Pd. Bugmél og 1 Mill. Pd. Bygmél og udførte c. 300,000 Pd. Bug- mél og 107,000 Pd. Hvedemél, hvilke 2de Partier dog vare fremmede Varer. Sverigs Indførsel i 1878 udgjorde c. 742.000 Centner Hvedemél af Værdi c. 9 Mill. Kr., 534,000 Ctr. Bugmél v. c. 3 Mill. Kr. og 13,000 Ctr. Bygmél v. c. 80,000 Kr. — Der udførtes i samme Aar c. 68,000 Ctr. Hvedemél og 23,000 Ctr. Bugmél. England indførte i 1876 c. 6 Mill. Ctr. Hvedemel til en Værdi af 4,7 Mill. £, hvoraf c. 2,5 Mill. Cwts. fra Nordamerika, 1 Mill, fra Frankrig, 1 fra Tyskland, 1/2 fra Dan- mark og Va Na Østerrig; endvidere 167,000 Cwts. Havremél fra Nordamerika, 17,000 Cwts. Bugmél, 8,000 Cwts. Maismél fra Nord- amerika etc." Udførselen udgjorde kun c. 27.000 Cwts. Hvedemél og 19,000 Cwts. Havremél af Landets Production, samt c. 14.000 Cwts. fremmed Hvedemél. Nordamerika udførte i Aaret 1880 ifølge de officielle Beretninger fra Washington 6V2 Mill. Fade Hvedemél til en Værdi af c. 38 Mill. £, og 384,000 Fade Maismél, værd c. 1,1 Mill. £. Totalværdien af Exporten derfra af Korn og Mél tilsammen beløb i 1879 c. 239 Mill. £ og i 1880 c. 263 Mill. £. Melanit er Navnet paa en sort Granat, som navnlig findes i de vulkanske Stenarter i Italien, blandt andre Steder ved Frascati, og i Breisgau og Kaiserstuhl, ligesom ogsaa i Urbjergene i Norge, i Pyrenæerne etc. Melapliyr er en finkornet, krystallinsk, rødbrun eller mørkegrøn Bjergart, som fore- kommer porphyritisk eller med Mandelsten- structur i Tyrol og Skotland; den antages at være en Blanding af Labrador og Augii Melasse s. Sukker. Melbærris (Arbutus eller Arctosta- phylos Uva ursi) T. Bärentraube, er en til Lyngfamilien henhørende, liggende, stærkt forgrenet Halvbusk med glinsende, læder - agtige, helrandede, omvendt ægformede, stedsegrønne og paa Underfiaden hvidgraa og fint netaarede Blade uden Lugt og af en sammensnærpende Smag; Blomsterne ere hvide eller blegrøde. De bæragtige Sten- frugter ere røde og af en bittersyrlig Smag. Den voxer hyppig paa tørre Moser og paa Bjergene i Scandinavien og det nordlige Tyskland; hos os findes den ofte paa Hederne i det midterste og vestlige Jylland. Bladene anvendes i Medicinen samt i Far- verierne til Graa- eller Sortfarvning af Uld. De forekomme ofte blandede med Tyttebær- blade, som dog adskille sig fra de første derved, at deres Farve falder mere i det