Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Melde. 512 Melk. Brunlige og at de paa Underfladen ikke ere aarede, men puncterede, ligesom de ogsaa ere smallere ved Basis og ombøiede i Banden. Ogsaa Bærrene ligne meget Tytte- bær i Udseende, men have en flau, melet Smag. Bladene af Melbærris forblive temme- lig grønne ogsaa efter at være tørrede. De indeholde megen Garvesyre, lidet Gallussyre, som ellers ikke findes færdigdannet i Na- turen, samt Arbutin, der danner lange, farve- løse Søiler af en bitter Smag. Et andet Farvestof, som indeholdes i Bladene, er Urson, farveløse Naale, som blive orange- farvede med Svovlsyre og gule med Salpeter- syre. Melde (Atriplex) er en især ved Strand- bredder voxende Plante, som har Lighed med Gaasefod (s. d.) og som forekommer i flere Arter, der som oftest ere beklædte med smaa hvide Skjæl eller Mél. Den saakaldte Svine- meltie, A. patula, voxer ofte som Ukrudts- plante paa Agerjorden, imedens Havemelden, A. hortensis, dyrkes hos os til Kjøkkenbrug under Navn af Mélspinat. Meldrøie (Secale cornutum eller Clavus secalinus), ogsaa kaldet Moderkorn, T. Mutter- korn, kalder man de sygelig forvandlede Legemer, som voxe frem af Frugtknuderne af forskjellige Græsarter, især Bugens, og indtage Kjærnens Plads. De ere 2—4 Ctm. lange, 8 Mm. brede, valseformede, lidt krum- mede, furede, udvendig sortviolette, ind- vendig lysere, have en svag, ubehagelig eller ogsaa slet ingen Lugt og en lidt sødlig- bitter Smag. De findes ogsaa undertiden paa Hvede, Byg, Bapsgræs og andre Græs- arter, men ere da mindre og ofte neppe be- mærkelige. Blandet i Brød i større Mængde ere de meget skadelige for Sundheden, og de bør derfor omhyggelig fjernes fra Bugen, førend denne anvendes til Brødbagning, hvilket kan ské ved Haandvindmøller. Ogsaa for Hus- dyrene er Meldrøie meget farlig; baade Fjerkræ og Fedekvæg ere dræbte ved at fodres mod Bug, som var stærkt blandet dermed. Da den har en eiendommelig Ylrkning paa Liv- moderen, anvendes den i Medicinen i smaa Doser til Befordring af Fødselsveer og til- lige som et virksomt blodstillende Middel. Til dette Brug maa den helst indsamles af Bugen, førend denne endnu er moden, tørres ved en mild Varmo og opbevares saaledes, at den hverken angribes af Insekter eller Skimmelsvampe, og Beholdningen deraf bør fornyes hvert Aar; knuste eller itubrækkede Meldrøier ere ubrugelige. Naar den er fuld- stændig udviklet, maa den aldeles ingen Stivelse indeholde, og er da indvendig af en lys violet, mod Banden mørkere Farve. Meldrøie, der indvendig er hvid eller meget lys maa forkastes. De virksomme Stoffer deri ere Ergotinin, Ecbolin, Sclerotinsyre, Sclero- muein etc. Dannelsen af Meldrøie, som nu er en formelig Handelsartikel, skyldes det første Udviklingstrin af en Kjærnesvamp, Claviceps purpurea, som angriber Bugens Frugtknude, medens dens andet og tredie Udviklingstrin tilendebringes paa Jorden, hvorfra den næste Aar atter forplanter sig til Bugen. Meleguettapeber s. Paradiskorn- Melier kaldes en Art hvide Druerosin61 fra Omegnen af Poitiers i Frankrig. Meliloteurt s. Stenkløver. Melis s. Sukker. Melisse ogsaa kaldet Hjertensfryd s‘ Citronmelisse. . Melisseolie ( Ætheroleum Melismi udvindes af Melisseplanten ved Destillati?® med Vand og er en klar, flygtig, stæjy aromatisk lugtende og skarpt smagende Oh6’ som især tilberedes i Frankrig og Timring0®; Den anvendes til Parfumerier, men også* Medicinen, samt til Fremstilling af Melisse' spiritus. Melissespiritus tilberedes ved at de' stillere Melisseblade og flere andre krydr6“ Plantedele med Vinaand. Da den tidlig0*, især tilberedtes af Karmelitermunkene, s?1® holdt >Fremgangsmaaden derved hemmehg- kaldes den ogsaa Karmelitervand. Den *®' vendes i Medicinen baade til indvortes 6» udvortes Brug, navnlig som et oplive11“ Middel. , Melk er, som bekjendt, den hos ® qvindelige Pattedyr af Melkekjertlerne aj' sondrede Vædske, der tjener til Afkonu®?^ første Næring. Af størst Interesse er melken; den er noget mere tykflydende e®v Vand, har en Vægtfylde af 1,80—1,40 omtrent samme Koge- og Frysepunct S(T Vand. Den indeholder c. 87 pCt. j 3Va pCt. Fedt, 4 pCt. Æghvidestoffer, ^ hvilke det vigtigste er Caseïn, 5 pCt. Mely' sukker samt nogle Salte. Den mest van'f. fulde af disse Bestanddele er Fedtet, “A forekommer som mikroskopiske Kugler forskjellig Størrelse; naar Melken henstå rolig, stige Størstedelen af disse FedtkugJ6 op til Overfladen og danne Fløde. Melk6 gaar let over i Gjæring, især i Varme, hv<\ ved Melkesukkeret forvandles til Melkest1^ der neutraliserer det Alkali, som hoW Caseïnet opløst, og dette udskilles da s6 store hvide Klumper, med andre Ord, Melk . bliver sur og løber sammen. Dette sk ligeledes, naar man bringer sød Melk i h , røring med Osteløbe (s. d.) Den faste 1U af sammenløbet Molk kaldes Ost i udstra Betydning; den flydende Del kaldes Valle » kan benyttes til Fremstilling af Melkesukk (s. d.). Ved at kjærne Fløden o: ved C™ røring sætte Fedtkuglerne i stærk BevægePj gnides disse imod hverandre og forene tilsidst til en fast, sammenhængende nemlig Smør. Som Handelsvare har frisk Melk kun tydning paa selve Productionsstederne ® nærmeste Omegn; inddampet kommer 11. derimod ofte i Handelen under Navn af C6 denseret Melk og anvendes mest som Ski proviant, men ogsaa til de store Byers I syning med Melk, navnlig i Nor damej1 ^ Den kan inddampes lige til Tørhed og l0lelj kommer da i Form af Kager eller Mél; 11Ur dels er denne Fremgangsmaade bekostelig L. dels er den helt inddampede Melk mindre