Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Melkebøtte. 513 Melon. opløselig i Vand og mindre velsmagende, og man inddamper den derfor sædvanlig kun saavidt, at den har Honnings Consistents og dens Vandindhold er bragt ned til c. 25 pCt. Inddampningen foregaar i luftfortyndede Rum under Tilsætning af Rørsukker og Opvarm- ning til 100° C. for at dræbe do indeholdte Grjærstoffer, og det afkølede Product fyldes da paa Blildaaser, som lukkes hermetisk og sædvanlig veie 1 engelsk Pund. Den inde- holder 9—10 pCt. Fedtstoffer, 8—9 pCt. Æg- hvidestoffer, 15 pCt. Melkesukker, 37 pCt. Rørsukker og 2—3 pCt. Salte. Dette Product kommer i Handelen under Navn af Conden- sed milk og synes at kunne holde sig i ube- grænset Tid; ved at udrøres med 3—4 Dele Vand afgiver det en meget god Melk af sød- lig Smag. Det vigtigste Productionssted af condenscret Melk er Schweiz, hvor Anglo Swiss Condensed Milk Company i Cham ved Zug driver en stor Virksomhed og leverer det mest anséte Product. — Er Melken bestemt til at skulle bruges i Løbet af kortere Tid, saasom 1—2 Uger, tilsættes der ikke Sukker, °g Productet fyldes da paa større Blikbe- holdere, som ikke lukkes hermetisk; det kal- des Plain condensed milk og udgjør f. Ex. en stor Dél af Newyorks Melkeforsyning. Grod henkogt Melk bør have en næsten hvid Parve og ikke være klumpet; den maa lade sig let udrøre med Vand og maa have be- varet den naturlige Melks aromatiske Lugt og Smag. Af andre Dyrs Melk skulle vi endnu nævne Faaremelk, som benyttes meget i Frankrig, Schweiz og de sydeuropæiske Lande til Oste- fabrikation og som paa Island bruges til Surproduction, imedens den kun har ringe Anvendelse her i Landet; Gedemelk, som har eu sødlig Smag, og Hoppemelk, som af de asiatiske Folkeslag anvendes til Fremstilling af Kumys (s. d.). Melkebette s. Løvetand. Melkeglas, Bénglas eller Porceliains- Dlas kalder man en Slags mælkehvidt, gjen- Uemskinnende, porcellainagtigt Glas, som især anvendes til Lampekupler, Lyseskjærme, Va- Ser og undertiden ogsaa til slebne Skaale etc. Det fremstilles af en haard, hvid Glasmasse, aom er tilsat 10—20 pCt. phosphorsur Kalk i Form af Bénaske, Bakerguano eller Phos- phorit. Efter Smeltningen er Massen gjen- nemsigtig og den mælkehvide Farve frem- kommer ved gjentagon Ophedning og lang- som Afkøling.- K.ryolithglas, der indeholder ^4 pCt. Kryolith og 9 pCt. Zinkilte er ogsaa en Slags Melkeglas, der har Lighed mod fint Porcellana. Melkeliarpix (Eesina lactea) er en melkelivid eller straagul, haard, vanskelig søuderbrydelig, noget elastisk Harpix, som har Lighed med Copal, men er seigere end denne; den skal stamme fra et i Chili vox- ende Træ, Auracat ia i inimicata, men forekom- mer endnu kun sjelden i Handelen. Den brænder med en hvid Flamme og har da en skarp, aromatisk Lugt; den har en i Begyn- delsen syrlig og senere flau Smag. J. Hjorth: Varelexikon. Melkelivielt kaldes undertiden Anna- line (s. d.). Melkesukker (Saccharum Lactis) er en væsentlig Bestanddel af den dyriske Melk og fremstilles ved Inddampning af sød Valle, hvorefter det endnu om krystalliseres flere Gange for at gjøre det fuldstændig rent og hvidt. Det forekommer dels i flade, halv- gjennemsigtige Krystalskorper, der ere glatte paa den underste Side, og dels i søileformede, l1!2—2 Pund tunge Stykker, som kaldes Druer; de førstnævnte ere mindre rene og have derfor en gullig eller graalig Farve. Melkesukker er temmelig haardt, uden Lugt, af en svag sødlig Smag og knittrer mellem Tænderne; det opløser sig i 6—8 Dele Vand af sædvanlig Temperatur og i 2—3 Dele ko- gende, men danner ikke nogen Sirup dermed. Det krystalliserer i skjæve, firsidede Søiler; dets Opløsning gaar let over til Melkesyre. Det fremstilles fabrikmæssig i Schweiz og anvendes i Medicinen til Pulvere til at blande i stærkt virkende Lægemidler, til Fremstil- ling af melkesure Salte samt som Reductions- middel ved Fremstilling af Sølvbelægning paa Speile. Melkesyre (Acidum lacticum) findes i sur Melk og som Bestanddel af mange andre dyriske Vædsker, og dannes endvidere ved Gjæring af mange Plantesafter og ved For- raadnelse af dyriske Stoffer. Den fremstilles ved at lade en Blanding af Melkesukker og sur Melk henstaa i længere Tid og af og til at mætte Blandingen med Kridt. Af det derved fremkommende melkesure Kalk ud- skilles Melkesyren derpaa ved Hjælp af Svovl- syre og Spiritus. Melkesyre danner i ren Tilstand en farveløs, sirupstyk Vædske uden Lugt og af en ren sur, men tillige yderst bidende Smag. Dens Vægtfylde er 1.215; den kan i alle Forhold blandes med Vand, Vinaand og Æther og tiltrækker Vand af Luften. Med Alkalier og Metalilter giver den melkesure Salte, som dels krystallisere og dels ikke, t. Ex. melkesurt Jernforilte, der danner store lysegule eller fine hvide Naale, melkesurt Zinkilte, som er giftigt, hvilket endnu mere er Tilfældet med det melkesure Bly- eller Kobberilte. Melkesyre finder An- vendelse i Medicinen og i Chemien og tilbe- redes i de chemiske Fabriker. Melketræet s. Gaiactodeniiron. Mellag;© C* ramini» s. Græsrod. Melllt s. Honningsten. Mel nick ei* er Navnet paa en meget god Yin, som voxer i Böhmen i Omegnen af Byen Melnick ved Elben. Den er som oftest rød, men forekommer ogsaa hvid; den første bar Lighed med Burgunder. Meine vesi cat ©rin» s. Spanske Fluer. Melon (Cucumis Melo) den bekjendte græskaragtige, men til Agurkeslægten hen- hørende Plante med velsmagende Frugter, som udmærke sig ved deres Aroma og Rig- dom paa Sukker, stammer egentlig fra Per- sien, hvor Frugten har stor Betydning som Næringsmiddel; hos os dyrkes den i Driv- huse som en Luxusartikel. Ved Dyrkningen 33