Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

îVlelonessents. 514 Merian. er der fremkommet en Mængde Afarter, som man inddeler i flere Klasser, saasom Kanta- Iaper, der ere lidt fladtrykte, liave tyk Skal og ere bedækkede med Vorter; Vintermeloner af Form næsten som en Agurk og med en glat, grøn Skal; Netmeloner, overdragne med netformede Aarer, hvide Meloner, røde Me- loner etc. Man deler dem ogsaa i tre Ho- vedgrupper, nemlig rødkjødede, der stamme fra den haardføre Kantalup, grønkjødede, som stamme fra den ægyptiske Melon og som hos os opnaa mest Velsmag, og hvidkjødede, som stamme fra de kjælne persiske Varie- teter. Melonerne ere mest Gjenstand for Have- og Grønthandelen og forsendes kun sjelden langt. Vandmelonerne (s. d.) høre til en anden Planteslægt. De fra Italien, Frankrig, Ungarn og flere af de varme Lande kommende Melonkjærner, Seinen Melonuin, ere større end Agurkekjærner, men mindre end Græskarkjærner og anvendes til Saaning. Melonessents s. Frugtsessentser. Menelit s. Opal. Meneser er en mørkerød, svær, sød, aromatisk og fyrig ungarsk Vin af anerkj endt Godhed og af sjelden lang Holdbarhed; den avles i Omegnen af Byen Menes i Arader- Komitatet. Den foretrækkes endogsaa for Tokaier med Hensyn til Aroma og Bouket, men den er dog mindre fyrig. Paa Produc- tionsstedet tilbereder man en saakaldet Es- se nts af de bedste halvtørrede Druer, hvorfra alle umodne eller beskadigede Bær ere fjernede, og hvoraf Saften udpresses med en ringe Be- lastning; men denne Essents kommer i Re- gelen ikke i Handelen. En fortrinlig Sort er MeneserAusbruch.somer den eneste af Naturen søde ungarske Rødvin ; den bestaar i Regelen af 8 Dele Essents og 5 Dele sædvanlig ud- presset Most, har en behagelig Smag og en fin Aroma, der ligner Duften af Nelliker, Kanél og Violer, og har Lighed med den fineste Malaga, men er mildere og har en finere Smag; den aarlige Production deraf udgjør c. 250,000 Hectoliter. Den sædvan- lige Meneservin, uden Tilsætning af Essents, overgaar Ofener-Vin i Godhed. Meugel kaldes undertiden Mineral- gult (s. d.). Meimeskehaar s. Haar. Mentes kalder man i Frankrig nogle kiprede Tæpper af fin Faareuld; de forfær- diges navnlig i Rheims. Menyantlies s. Bukkeblade. Mercuriali^ s. Bingelurt. Mercurius s. Kviksølv. Mercurius vitæ s. Spydglanssmør. Mercurolvine ere røde og hvide Dau- phinévine af 2den Klasse fra Omegnen af Valence i Dep. Drôme, af hvilke de første fuldkommen kunne maale sig med Eremitage- vinene af 2den Klasse, imedens de hvide ere af noget ringere Kvalitet. Mergel er en Jord, som bestaar af Kalk med iblandet Lér og Kvartssand i forskj ellige Forhold og som ofte ved Jernilter er farvet gul, rød eller brun, imedens den dog ogsaa forekommer hvid eller graa. Den findes næsten overalt i Danmark, især paa Øerne og i større eller mindre Afstand fra Jordens Overflade; i Jylland ligger den ofte i betyde- lig Dybde, og i flere Egne af Halvøen findes den aldeles ikke. Desuden forekommer den mange Steder i Tyskland, England, Frank- rig etc., især i Flodleierne og ofte i betyde- lig Høide, dels haard som Sten og dels blød og skjør. I Norge forekommer den kun sjel- den og sædvanlig kun i almindeligt Lér, som paa korte Strækninger kan have et tilfældigt Indhold af Kalk, der ofte kun hidrører fra opløste Skaller af Sødyr. Efter dens fol' skjellige Sammensætninger skjelner man imel- lem flere Arter; indeholder den 5—15 pCt- Lér, kaldes den Mergelkalk, har den 20—50 pCt. Lér, benævnes den Kalk- eller Sten- mergel, har den indtil 75 pCt. Lér, kaldel man den Lérmergel, og indeholder den enda11 mere Lér, fører den Navn af Lérjord. Den indeholder desuden flere til Planternes Er- næring vigtige Bestanddele, saasom Kalt Phorphorsyre, Magnesia etc. og er derfor et fordelagtigt Gjødningsmiddel saavel for ældr0 som for nyopdyrkede Jorder, især naar de'1 findes i Nærheden af Jordoverfladen eller ka" skaffes tilveie uden altfor store Vanskelig' heder. Ved at henligge i Luften falder de'1 sædvanlig let hen til smaa, ofte kantede Stykker, især i Frostveir. Man skjelner 1 Danmark i Agerbruget kun imellem Sand' mergel og Lérmergel efter Indholdet og fore' trækker den første til sværere Jorder og om- vendt. Naar den faste Kalkmergel indeholde1 mindst 75 pCt. Kalk, anvender man de" flere Steder til Fabrikation af Cement, idøt man brænder den, maler den fin etc., og den forsendes da i Fade, som ere tilklæbede mej1 Papir. Den saakaldte graa engelske J°rj: (s. d.) er ligeledes en Slags Mergel. En Af1 rød eller broget Lérmergel, som sædvan}'» indeholder endel Gips og mange Forsten"1' ger, kaldes Keuper. Sædvanlig Mergel bøj} ser med Syre, hvilket hidrører fra den km' sure Kalks frigjorte Kulsyre. Hærdnet M®1' gel, som t. Ex. forekommer paa Bornhol'11’ kaldes Mergelsten og benyttes i Glasfabrik3' tionen. . Merian (Origanum Majorana) er en ^ det sydlige Europa og Levanten hjemm6' hørende og hos os i Haverne dyrket toaai'M urteagtig Plante med oprette, c. 25 Ctm. hø1 Stengier, som ere besatte med smaa nio"' satte, helrandede, graafiltede Blado og_ bU smaa hvide Blomster, der ere samlede i "M delig firkantede, rundagtige, svagt filt®}} Smaahoveder. Hele Planten har en behag'0} lig krydret, lidt campheragtig Lugt; den a"' vendes mest som Kryderi i Husholdningen °». ved Tilberedning af Blodpølse og komme'' Handelen tørret, enten i Bundter tillige m® Stilkene eller i Blade uden Stilkene (Hf*3 Majoranæ). Den anvendes ogsaa i Medici"® paa Grund af det indeholdte eiendommel'A Kryderstof; men hyppigere bruges dog "® deraf destillerede ætheriske Merianolie, Æt®e j oleum majoranæ, som er grønliggul og mL Tiden bliver brunlig, og som besidder Pl3^ tens Lugt og Smag i endnu høiere Grad e'L denne. Pulveriseret anvendes Merian