Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Metal d’Alger. 520 Meter. efter deres Sjeldenhed, dels efter den mere eller mindre vanskelige Fremstilling af dem, og dels efter deres Anvendelse eller andre Omstændigheder. I Tyskland har Prisen paa et Pund af følgende Metaller i den nyere Tid omtrent stillet sig saaledes : Jern Mark 9Pfg. Vismutli .... 15 — 58 — Antimon 1 — 55 — Zink — 48 — Magnesium... 199 — 49 — Nikkel ... 10 — 73 — Kobber 1 — 08 — Guld .... 1293 — 22 — Tin 1 — 42 — Bly — 31 — Sølv .... 80 — 87 — Kviksølv ..., 5 — 80 — Arsen. .... » — 65 — Platina .... 494 — 21 — Natrium .... 13 — 73 — Forøvrigt henvise vi til de særlige Artik- ler om de forskjellige Metaller, af hvilke de, som ikke maatte findes omtalte under deres Bogstav, endnu ikke have fundet nogen tech- nisk Anvendelse. Metal d’Alger er en af 19 Dele Tin, 1 Del Kobber og lidt Antimon bestaaende Legering, som især anvendes til Bordklokker. Metalmor eller Moiré métallique kalder man lakeret Blik med fjeragtige krystallinske Figurer, der ligne dem paa en frossen Bude; de frembringes ved at ophede de af fortinnet Blik forfærdigede Gjenstande og derpaa dyppe dem i en Blanding af Salpetersyre og for- tyndet Saltsyre, hvorefter de overdrages med en farvet, gjennemsigtig Lakfernis. Paa denne Maade forfærdigede man tidligere mange la- kerede Blikvarer, saasom Lysestager, Vaser, Tobaksdaaser etc., men de ere nu tildels gaaede af Mode. Metalpapir kalder man det med uægte Guld eller Sølv overdragne Guld- eller Sølv- papir, undertiden ogsaa Papir med paatrykte Guld- og Sølvblomster paa farvet Grund. Metalsafran s. Spydglans. Metalsølv s. Bladsølv. Metaltraad s. Traad. Metalulcl eller Slaggeuld kaldes ot Pro- duct, som man tilbereder ved at lede hede Dampstraaler igjennem flydende Slagge ; Mas- sen blærer sig da op og trækkes til de fineste Traade, der kruse sig og have megen Lighed med Uld. Dette i den nyere Tid opfundne Product er en meget slet Varmeleder og be- nyttes derfor til Beklædning af Dampkjedler og Damprør, ligesom ogsaa til Fodring og Udfyldning af Væggene i ildfaste Penge- skabe. Meteorjern eller Jernmeteoriter kaldes de jern- og nikkelholdige kosmiske Legemer, som bevæge sig i Verdensrummet med plane- tarisk Hastighed og som ved at træde ind i Jordens Atmosphære blive glødende af den stærkt sammenpressede Luft, indtil de om- sider explodere og falde til Jorden i mange større og mindre Stykker. De mest bokjendte ere fundne i Sibérien, Grønland og Frankrig. Bestaar deres Masse hovedsagelig af Kisel- forbindelser med andre isprængte Mineralier, kaldes de Stenmeteoriter. Meteorstaal fabrikeres ved til almin- deligt Støbestaal at tilsætte Nikkel enten alene eller i Forbindelse med lidt Zink, Sølv eller Chrom. Meter, Fr. Mètre, er Grundénlieden for det i Frankrig vod Lov af 10de December 1799 paabudne Maal- og Vægt-System, som senere efterliaanden er blevet lovmæssigt gjældende i mange andre Lande, om det og- saa endnu ikke i flere af disse er blevet al- mindeligt i den daglige Handel og Vandel, hvilket dog kun vil blive et Tidsspørgsmaal. Det metriske System er saaledes indført i Norge, Sverig, Tyskland, Østerrig, Ungarn, Schweiz, Holland, Belgien, Italien, Spanien, Portugal, Grækenland, Bumænien, Tyrkiet, samt udenfor Europa i Brasilien og andre sydamerikanske Stater, ligesom ogsaa i Cen- tralamerika og flere Steder. Da det neppe kan være Tvivl underkastet, at dette System i en ikke fjern Fremtid ogsaa vil blive ind- ført i Danmark, tro vi her at burde skjænke det en nøiere Omtale. Det metriske Systems Hovedfortrin bestaa i, at det gjennemgaaende er inddelt efter De- cimalsystemet, saa at altsaa Beductionstallet fra en lavere til en høiere Enhed stedse er 10; at det har ensartede Betegnelser for de forskjellige Slags Maal og Vægt baade møC* Hensyn til Underafdelingerne og de høier® Enheder, og at alle disse have Meteren tn Grundlag, om ogsaa Systemet omfatter flere Grundénheder efter de forskjellige Arter Man- I hver af disse dannes Benævnelsen paa de høiere Enheder ved foran Grundénlieden at sætte de græske Talord Delta, Hekto, Kilo og Myria, som betegne resp. 10, 100, 100® og 10,000 Enheder, imedens Navnene paa de lavere Enheder fremkomme ved foran Grund" énheden at sætte de latinske Talord Deel* Centi og Milli, som altsaa betegne resp. Vio’ Vi oo ~ °8' Vi ooo af samme. Længdemaalet, der danner Grundlaget i01 hele Systemet, har som Grundénhed selve Meteren, som er en Timilliondel af Meridian* buen fra Polen til Æqvator igjennem Pans> Vi o af en Meter = 1 Decimeter = 3,823 danske Tommer, Vi o o — 1 Centimeter ^ 4,588 d. Linier og ’/1000 = 1 Millimeter ^ 0,458p, d. Linier, imedens 1 Myriameter 10,000 Meter, 1 Kilometer = 1000 M., * Hektometer = 100 og 1 Dekameter = Meter. I Meter er lig: 1,593o9 Alen i Danmark, saa at 5 Meter paa en ubetydelig Brøk nær er lig 8 Alen. 1,69850 Alen i Norge. 1,08406 Alen i Sverig. 1 Stab i Tyskland. 1,09863 Yards i England. 1 È1 i Nederlandene. 1 Meter i Østorsig. l>408io Arschin i Busland. 1,08667 EHen i Schweiz. 100 Meter er altsaa lig 159,809 danske MeI1 == 100 tyske Stab etc. Som Vei- eller Milemaal benytter man 1