Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Mestique. 519 Metaller. sende, gjennemsigtige, farveløse, firsidede Prismer eller Naale. Mestique kaldes undertiden den ægte Cochenille. Metaller kaldes en Række Grundstoffer, som adskille sig fra de andre saakaldte ikke- metalliske Grundstoffer eller Metalloider ved forskjellige fremtrædende Egenskaber. Alle Metaller besidde i ren Tilstand en eiendom- melig Glans, den saakaldte Metalglans, navn- lig i høi Grad Sølv, Guld og Kviksølv; de ere endvidere alle gode Ledere for Tarme og Electricitet, dog i forskjellige Grader. Saa- ledes er Sølv en bedre Leder for begge end Kobber, som igjen er en bedre Leder end Guld osv. Med Undtagelse af Kviksølv ere Mie Metaller faste ved sædvanlig Temperatur. I compact Tilstand ere de næsten alle hvide, undertiden med et blaat eller graat Skjær; kun Guld, Kobber, Calcium og Strontium have særlige, for dem eiendommelige Farver. Man kjender mange Metaller i krystalliseret Tilstand, og sandsynligvis ere de alle istand til at kunne krystallisere. Metallerne ere alle i høi Grad uigjennemsigtige. selv i Skikkelse af yderst tynde Blade; kun Guldet i Form af Bladguld lader Lyset skinne igjennem med grøn Parve. Alle Metaller ere smeltelige, idet de ved en vis Temperatur blive flydende ; uogle kunne ikke blot blive flydende, men kunne endogsaa overføres i Dampform. Saa- danne Metaller kalder man flygtige eller de- Stillérbare. Sædvanlig anfører man som et særligt Kjendetegn for Metallerne en meget høi Vægtfylde; der gives imidlertid flere Me- taller, som endogsaa ere betydelig lettere end Mand, t. Ex. Lithium 0,59 og Kalium 0,86, imedens andre vistnok ere langt tungere end Mand, saasom Guld 19,2, Platina 21,5 og Osmium 22,5. Forskjellige Metaller kunne hamres eller valses tii meget fine Smaablade °g kaldes derfor hammerbare, andre kunne udtrækkes til meget fin Traad og benævnes Strækkelige; de, som hverken besidde den ene eller den anden af disse Egenskaber, kalder man skjøre. Metallerne lade sig egent- hg ikke opløse som saadanne, men forbinde sig stedse med en Del af deres Opløsnings- middel og gaa da i Opløsning som Ilte eller som Salt. Allerede i de ældste Tider var man bekjendt med Metallerne og deres store Anvendelighed; men man kjendte dog længe ikkun 7 Metaller, som allerede Perserne be- tegnede med de 7 Planeters Navne og som ogsaa senere af Alchymisterne blevo tildelte Tegnene for de efter de gamle Guddomme opkaldte Planeter, som tillige angav de 7 Mage i Ugen. Disse vare følgende: Guld (Solen), Sølv (Maanen), Kviksølv (Merkur), Kobber (Venus), Jern (Mars), Tin (Jupiter) og Bly (Saturn). Senere opdagede man flere Metaller, og da nogle af dem ikke vare strækkelige eller kun i ringe Grad, saasom mnk, Vismuth, Nikkel, Spydglans etc., kaldte man dem Halvmetaller. De øvrige eller virke- hge Metaller delte man i ædle, som forbleve uforandrede ved at smeltes, nemlig Guld, Sølv og Platina, og uædle, som ved Smelt- ningen forvandledes til Metalkalke og derfor tabe deres mstalliske Udseende. Som en Følge af Chemiens hurtige Fremskridt i den nyere Tid er imidlertid Antallet af Metallerne for- øget betydeligt. De inddeles i lette og tunge Metaller. De første deles igjen i 1) Alkali- metaller: Kalium, Rubidium, Cæsium, Natri- um, Lithium; 2) Alkaliske Jordmetaller: Ba- rium, Strontium, Calcium og Magnesium, og 3) De egentlige Jordmetaller: Aluminium, Beryllium, Zirkonium, Yttrium, Erbium, Tho- rium, Lanthan, Didym og Cerium. — De tunge Metaller deles i 1) uædle: Mangan, Nikkel, Jern, Kobolt, Uran, Chrom, Wolfram, Zink, Molybdæn, Vanad, Kadmium, Indium, Bly, Kobber, Thallium, Vismuth, Tin, Titan, Tantal, Niob; og 2) ædle: Sølv, Guld, Pla- tina, Palladium, Iridium, Ruthenium, Rhodi- um og Osmium, — medens Kviksølv danner Overgangen mellem begge Grupper. Ved Smeltning kan man forbinde de forskjellige Metaller med hverandre, og man erholder da de saakaldte Legeringer; Metallernes Forbin- delser med Kviksølv kalder man Amalgamer. En saadan Legering har andre Egenskaber end de Metaller, hvoraf den bestaar; navnlig er Smeltepunctet tilbøieligt til at dale i Le- geringer, saa at det endog kan bringes be- tydeligt nedunder Smeltepunctet for det let- test smeltelige af de til Blandingen anvendte Metaller. Bly smelter ved 335° C., Vismuth ved 2650 og Tin ved 235 °, men blandes 4 Vægtdele Vismuth med 1 Bly og 1 Tin, syn- ker Legeringens Smeltepunct til 94° C., saa at den altsaa allerede smelter i kogende Vand, imedens man skulde antage, at der til Smelt- ningen mindst behøvedes Tinnets Smelte- punct. Ved at variere Sammensætningen kan man faa Smeltepuncter imellem 100 og 200 Grader; det er saadanne letsmeltelige Lege- ringer, som man benytter til at tage Afstøb- ninger af Træsnit og desi. — Med Ilt for- binde Metallerne sig til Metalilter og efter Indholdet af Ilt danne de lavere og høiere Iltningstrin; de høieste af disse ere Metal- syrerne. De ædle Metaller kunne ikkun ved Kunst forbindes med Ilt. Forbindelser med Brint ere kun bekjendte fra Tellur og Palla- dium; derimod forbinde de fleste sig med Metalloiderne og lettest med Svovl. — I Na- turen findes Metallerne enten gedigne o: i metallisk Skikkelse, eller forertsede, blandede med andre ikke metalliske Legemer, eller iltede som Ilter enten som saadanne eller forbundne med Syrer. De gedigne Metaller have vel metallisk Form og Egenskaber, men de ere sjelden ganske rene; som oftest ere de blandede med andre Metaller, ligesom og- saa hyppig med andre Legemer, dog kun me- chanisk, saa at de med Lethed kunne skilles derfra; af Malmene og Ilterne blive de ved Hjælp af Tilslag udskilte ved stærk Hede. Det fra de fremmede Iblandinger befriede Metal, navnlig naar det udskilles smeltet ved Ophedning af Malme og Ilter og synker til- bunds i Smeltekarrene, kalder man ogsaa Re- gulus eller Metalkonge; det siges derfor at være i regulinsk Tilstand i Modsætning til forertset eller iltet Tilstand. Metallernes Pris er meget forskiellig og retter sig dels