Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Messing. 518 Mesterrod. igjcn ved Glødning, hvorved det bliver graat paa Overfladen; for da at gjøre det blankt igjen, koges det i raa Træeddike og skrabes eller poleres. Man skjelner derfor imellem sort eller graat og lyst eller blankbeitset Mes- singblik, ligesom man ogsaa har en Sort, der kun er blank paa den ene Side. Det svæ- reste Blik, som mest er sort, er det foran- nævnte Tavlemessing; det tyndere, som kun er bøiet éngang sammen, kaldes Plademes- sing; endnu tyndere, som er bøiet flere Gange sammen, Latunmessing, og det tyndeste, som er sammenrullet, benævnes Rullemessing. — Naar det Kobber, som benyttes til Forfær- digelsen af Messing, indeholder Jern eller Bly eller naar Galmeien er blandet med Sand eller Svovl (hvilket dog aldrig er Tilfældet med den sædvanlige Ovngalmei), erholdes kun det ovennævnte Stykmessing som Pro- duct; for at gjøre dette anvendeligt til Traad eller Blik, smelter man det endnu engang med Kobber tilligemed Zink og Kul. Vil man give Messinget en særlig smuk Moiré, saa lader man det koge i en vandig Kobber- vitriolopløsning; der viser sig da udmærket smukke Reflexer i forskjellige Nuanceringer efter Mængden af dot indeholdte Kobber eller Zink. Ved det til Uhrværker, leonisk Guld, Flagerguld etc. bestemte Messing lader man ikke Kobberet smelte, men kun fuldstændig gjennemtrænges af Zinkdampe. Kobberets Affinitet til Zink er nemlig saa stor, at det absorberer Zinket, førend det selv smelter, naar det kommer i Berøring med dette i fly- dende eller dampformig Tilstand; naar man derfor opheder Kobberstænger tilligemed Zink i et Jernrør, saa trænger Zinket lidt efter lidt ind i Kobberstængerne og forvandler disses Ydre til Messing. — Messing kan gives en smuk brun eller violetbrun Farve med 2 Kvint almindeligt Svovlantimon kogt med 12 Kv. Ætsnatron i 2 Pd. Vand, og en smuk blaaliggrøn Farve ved at lægges i en Vædske, der tilberedes ved Kogning af 2 Kvint Svovl- pulver, 12 Kv. Ætsnatron og lJ/4 Pd. Vand. — Brillantering af Messing kan foretages ved først at dyppe Gjenstandone i Salpeter- syre, hvorpaa de hurtigt vaskes af med Vand; derpaa dyppes de under en stadig Omrøring i en Blanding, der er tilberedt Dagen ifor- veien af 4 Pd. Salpetersyre 360 B., 3 Pd. Svovlsyre 60° B., 15 Kvint Saltsyre, 30 Kv. Alun, 17 Kv. Salmiak og 10 Kv. Kønrøg, hvorefter de hurtig afvaskes med Vand. Ved Tilberedningen af denne Blanding maa Sal- petersyren først hældes i Karret, derpaa til- sættes pulveriseret Alun, Salmiak og Kønrøg, derefter Saltsyren og tilsidst efter et Par Ti- mers Forløb Svovlsyren. — Forgyldnings- messing er en særegen Legering, som bestaar af 2 Pd. Kobber, 2 Pd. Zink, 32 Gr. Tin og 16 Gr. Bly; ved Støbningen gives den en flad Overflade, og da den kun er meget lidet porøs, medgaar der forholdsvis kun lidet Guld til Forgyldningen. I Tyskland lindes der flere Steder Messing- værker, som tildels ogsaa levere Kjedler og andre lignende Kar, navnlig i Ulm, Nürnberg og Fürth, hvor der især f'orfærdiges mange støbte Gjenstande, Iserlohn, hvorfra man er- holder de bekjendte Gardinbøiler og Meubel- zirater af tyndt Messingblik, Altona, Stoll- berg ved Aachen etc. I Belgien forfærdiges især mange Kjedler og Skaale i Lüttich, lige- som der ogsaa findes Messingværker i Namur, Arion etc. England har mange og betydelige Messingværker, hvorfra der ogsaa udføres meget af Landet; Messingvarer forfærdiges navnlig i Birmingham. Frankrig har Fabri- ker i Departementerne Eure, Antennerne, Orne og Øvrerhinen, men forfærdiger ikke tilstrækkeligt til Landets eget Behov og ind- fører derfor meget fra Udlandet, navnlig frø Rhinpreussen. Ogsaa i Sverig fabrikeres der meget Messing af god Kvaltitet. Messilig'traad fremstilles ved Træk- ning, undertiden af runde, støbte Stænger, men oftest af smalle Strimler Messingblik, som i Tyskland kaldes Drahtriemen, Regale eller Zaine; da den bliver skjør ved Træk- ningen, maa den under Arbeidet flere Gange glødes og overstryges med Talg. Man skjel- ner navnlig imellem sort og blank eller lys; den første er giødet endnu engang efter den sidste Trækning, hvorved den bliver blødere og mere bøielig. Den blanke er enten lys* haard, naar den efter den sidste Glødning endnu er trukken flere Gange, eller lysblød, naar den er giødet tilsidst og derpaa renset med fortyndet Svovlsyre, eller ogsaa under- tiden trukken igjennem et meget skarpt Træk- hul for at gjøre don endnu blankere. De for- skjellige Sorter betegnes sædvanlig med Nu- mere, men forekomme ogsaa under andre Be- nævnelser, saasom Glarmestertraad, Uhrmager- traad, Paternostertraad, Kronetraad etc. Be sværere Sorter indtil 0,6 Mm. nedad kaldes ogsaa Mønstertraad, og de finere Skivetraad. Façonnerot Messingtraad forfærdiges i ineg^ forskjellige Former, saa at den ved at skæres i Stykker kan anvendes til Trykforme. Traa- den forfærdiges mest paa Messingværkerne, navnlig i Aachen, Iserlohn, Goslar, Würzburg, Nürnberg, Fürth etc.; den kommer i Hande- len i Ringe af forskiellig Vægt. llesterre«! (BMzoma Imperatoria eller Ostruthii) stammer fia en i Mellemeuropa8 Alpolande voxende Skjærmplante, Imperatoria Ostruthium. Den er af 5—8 Ctm.’s Længde og 2—3 Ctm.’s Tykkelse, knudret ringet, rynket, udvendig mørkegraa og indvendig lys citrongul. I Tværsnittet viser der sig i Bark- laget, navnlig i Mellembarken talrige med eu citrongul, halvflydendeog stærktlugtende Bal- sam fyldte Harpixbeholdere. Lignende findes ogsaa i Marvlaget. Mesterroden har en be- hagelig, angelicalignende, men dog kraftigere Lugt og en skarp og bitter Smag. Den bar ogsaa næsten de samme Virkninger som An- gelicaroden, men benyttes endnu kun i Dyr- lægepraxis, samt desuden ogsaa som Tilsæt- ning til Likører og Brændevin. Ved længere Henliggen taber den sin Lugt, bliver orm- stukken og sortagtig, hvorfor man maa ud- søge den frisk efter de ovenfor beskrevne Kjendetegn. Den indeholder ætherisk One Harpix, Stivelse og et eiendommeligt Stof som kaldes Imperatorin og Ostruthin, gli11'