Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Mesolan. 517 Messing. Seildug af ren Hamp, 28 Pariser Tommer bredt, som især forsendes fra Eennes. Mesolan, Mezzolan eller Messelan kaldes et ordinairt, men meget fast Stof af Uld og Linned, som oprindelig forfærdigedes i Italien, navnlig i Ancona og Kimini, men som nu ogsaa eftergjøres flere Steder i Syd- tyskland og Frankrig. Det forekommer baade glat, kipret, stribet og trykket, ligesom man ogsaa skjelner imellem enkelt og dobbelt. Mesolitli eller Naalesien er en Slags Natrolith, som bestaar af kiselsur Lérjord- Natron-Kaik ; det findes navnlig paa nogle Steder i Tyrol, Böhmen og Baden i vulkanske Stenlag. Den benyttes især til hieroglypliiske Ringe, hvis Stene betegne et Navn og i hvilke den bruges for Bogstavet N, hvormed intet Navn paa de andre dertil brugelige Stene begynder. Messin er en let og behagelig, men ikke meget holdbar Yin, som avles i Omegnen af Metz i det franske Moseldepartement. Messing;, Fr. Laiton, Cuivre jaune, E. Brass, er en af Kobber og Zink bestaaende Legering af gul Farve, der ligner Guldets; det modtager en smuk Politur, er temmelig haardt, men bliver ved gjentagende at glødes °g hamres meget strækkeligt og elastisk, giver en klar Tone og foraarsager mindre Friktion med Staal og Jern end disse Me- taller indbyrdes. Det lader sig fortinne lige- så godt som Kobber; men det lader sig endnu lettere og billigere forsølve og forgylde end dette. Let indeholder sædvanlig 30 pCt. Zink, un- dertiden ogsaa mindre, men ordinairt Støbe- messing ogsaa betydelig mere; jo mere Zink det indeholder, desto mere bleg og næsten graalig er Farven. I engelsk Messing har man fundet 66,1 pCt. Kobber, i tysk 79,6 Ppt. ; som oftest ligger dets Gehalt imellem disse to Tal, og man kan med et rundt Tal anslaa Forholdet til 70 Kobber til 30 Zink. Ofte indeholder det ogsaa en ringe Tilsæt- ning af Tin og Bly, som hidrører fra For- tinningen og det vedhængende Slaglod af det til Fabrikationen anvendte gamle Kobber; mr Messing, som er bestemt til Traad og Blik, ere disse fremmede Metaller imidlertid skadelige, da de forringe Strækkeligheden, hvorimod de ere uden Betydning med Hen- syn til Støbemessing. Messing er billigere end Kobber, besidder en smukkere Farve, større Modstand imod iltende Paavirkninger, større Haardhed og giver smukt Støbegods, miedens Kobber er uanvendeligt til Støbning ; "L kan hamres, strækkes, valses og trækkes U1 Traad, men kun i kold Tilstand, og under I orarbeidningen maa det af og til udglødes mr at betage det den Haardhed, som det an- tager under Paavirkningen af Yalsningen, Hamringen etc. Det har en Vægtfylde = h)0 (støbt) — 8,35 (hamret), smelter lettere ®nd Kobber og bliver tyndtflydende, saa at h mulighederne lettere udskille sig, og da det tillige giver skarpe Aftryk og ikke bliver mæret, egner det sig fortrinligt til Støbning. "®d on kortvarig Neddypning i stærk Sal- petersyre antager -det efter at være poleret en guldlignende Glans paa Overfladen og kal- des da gulbrændt (gelbbrændt). I glødende Tilstand er Messing skjørt og gaar i Stykker under Hammeren; det har ogsaa den mærke- lige, men mindre gode Egenskab, at det kan blive skjørt ved gjentagne Bysteiser, saa at t. Ex. Messingkjeder, hvori Lamper ere op- hængte, kunne sprænges alene ved Lampens Vægt. En Tilsætning af ca. 2 pCt. Bly gjør Messing bedre skikket til at afdreies paa Dreiebænken, imedens en ringe Tilsætning af Tin er hensigtsmæssig for Messing, som skal graveres, idet Graveringen derved bliver skar- pere og Spaanen ruller sig bedre op. For- øges Zinkmængden i Messing til 40 pCt., kan Legeringen smedes og valses i Varmen; en saadan Legering er det navnlig i England meget benyttede Yellow Metal eller Muntz- mefal, som anvendes til Skibsforhudnings- metal og Bolte, navnlig fordi det holder sig rent i Søvandet. En Legering af 60 Dele Kobber, 38 Zink og 2 Jern kaldes Aichmetal og kan ligeledes smedes. Ved Hvidmessing forstaar maxi meget zinkrige Legeringer ; saa- danne ere t. Ex. Bathmetal med 45 pCt. Zink og det saakaldte Lüdenscheider Knappemetal, der indeholder 80 pCt. Zink. En Legering af 5—8 Dele Kobber og 1 Del Zink (sæd- vanlig 85 pCt. Kobber og 15 pCt. Zink) er Tombak. Lignende Legeringer ere Prins- metal, Mannheimer-Guld, Semilor, Oreid, Pinchback, Talmi-Guld (med lpCt. Tin) etc. Smeltes Messing sammen med 20—35 pCt. Nikkel, faar man Nysølv. De vigtigste af disse Legeringer ville findes nøiere omtalte i særlige Artikler under deres resp. Benæv- nelser. Messing fremstilles ved at smelte Kobber sammen med rent metallisk Zink, ved Sam- mensmeltning af Garkobber med metallisk Zink eller ved Sammensmeltning af Sortkob- ber med et Zinkilte, navnlig Galmei og Kul- pulver ; paa de første Maader foregaar Smelt- ningen hurtigere, hvorfor de ogsaa hyppigst anvendes; men med Galmei og Kulstøv er- holder man imidlertid et bedre og mere strække- ligt Metal. Til Smeltningen benyttes Digler af ildfast Lér, hvoraf der nedsættes 7—9 i en Ovn og Diglerne bedækkes med Kulpul- ver. Tidligere fandt Smeltningen Sted i to Operationer, idet man først sammensmeltede en Legering, som kun indeholdt 20 pCt. Zink, den saakaldte Arco, Raa- eller Stykmessing. og senere ved Tilsætning af mere Zink og ny Smeltning omdannede den til egentlig Messing. Nu udføres Smeltningen kun én Gang og den sidste Zinkmængde tilsættes, naar Massen er kommen i Flus. Naar Smelt- ningen er tilendebragt gydes Indholdet af alle Diglerne over i en enkelt stor Digel, hvor det omrøres og afskummes, og Massen udhældes da til det saakaldte Tavlemessing. Dette udhældes imellem to Granitplader til større Tavler af ca. 1 Ctm. Tykkelse, som man skærer i smallere Stykker, som udham- res eller valses til Blik, og for at forfærdige Traad deraf, bliver Blikket igjen skaaret i smalle Strimler, som da blive trukne. Ved disse Behandlinger bliver Messinget skjørt, hvorfor det stadig maa gjøres strækkeligt