Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Merluschki. 516 Meslis. men mindre fin; det kom ogsaa til Østerrig, men blev, ligesom det forrige, krydset med andre Racer. — Til Frankrig bragtes der allerede i Aaret 1763 spanske Væddere, og 1786 oprettedes der i Rambouillet et Stam- skæferi af ægte Merinosfaar; men den egent- lige Udbredelse derfra begyndte først i Aaret 1806. Disse Faar, som høre til de sværeste Merinosformer, bleve snart stærkt søgte til Krydsning saavel i Frankrig, som i andre Lande, navnlig paa Grund af Kjødets stigende Betydning for det samlede Udbytte. Af denne Grund er man i Frankrig gaaet endnu videre, idet man har begyndt at krydse Rambouillet- faarene med engelske Kjødracer, navnlig de svære Dishley-Faar, som ligeledes i Danmark i den nyere Tid have vundet Udbredelse som Stamdyr istedetfor de til Racernes Forædling tidligere her benyttede Negretti- og Ram- bouilletfaar. Ogsaa til England indførtes der i Aarhundredets Begyndelse spanske Meri- nosfaar, og man forsøgte da ved Krydsning at forædle de allerede iforveien fortrinlige Faarehjorde; men i de sidste Decennier har man tildels opgivet Merinosracerne og der- imod mere lagt sig efter at forbedre de inden- landske Racer, Merluschki s. Baranker. Merrima c Prints kalder man i Nord- amerika en Art der trykkede Kattuner med mørkebrun Grund og lyseblaa Prikker. Merskum, T. Meerschaum, Fr. Ecume de mer, E. Seafoam, er et af Magnesia, Ki- selsyre og Vand bestaaende Mineral af hvid, gullig eller rødlig Farve, som findes flere Steder i Tyrkiet, Grækenland, Lilleasien, paa Krim, i Spanien, Frankrig, England, ved Haubschitz i Mähren etc., i uregelmæssige, amorphe, tætte, hvide, gullige, graalige, uigjennemsigtige, matte Masser. Det har en Vægtfylde = 0,8—1,5, saa at nogle Stykker kunne være saa lette, at de flyde paa Vand, imedens andre synko tilbunds, hvilket beror paa Massens større eller mindre Tæthed; dets Haardhed i tør Tilstand er kun = 2,2—2,5, saa at det kan ridses med Neglen. Strax naar det er taget op af Jorden, er det blø- dere og ligesom fedtet, men det bliver snart en haard og fast Masse, der dog let kan skæ- res med en Kniv. Det har et fint jordagtigt eller fiadmusklet Brud, klæber stærkt til Tun- gen og bliver voxglinsende ved at gnides. Det er navnlig det tyrkiske og græske, som anvendes til Pibehoveder og Cigarrør, hvortil de andre Sorter i Regelen ikke ere tjenlige, hvorfor disse mest benyttes til Porcellain- fabrikation. Den hyppigst anvendte Sort er det tyrkiske Merskum, og det vigtigste Finde- sted herfor er Kiltschik i Lilleasien, som le- verer Størstedelen af alt det i Handelen fore- kommende Merskum; det gaar under Navn af natolisk eller lilleasiatisk M. Gruberne i Lilleasien og de første Indkjøb her ere imid- lertid saa godt som utilgængelige for Euro- pæerne, idet tyrkiske og græske Kjøbmænd bringe den raa Vare kistevis til Wien og Pest i Form af Klumper af forskiellig Stør- relse, saakaldte Klodser, som ere grovt af- rundede paa alle Hjørner og Kanter og be- skaarne paa flere Steder. Da der ofte i det Indre af disse Stykker findes enten haardere Steder, som bestaa af Kridt- eller Flintestens- fragmenter, eller tomme _, blæreagtige Hul- heder, vælger man til Pibefabrikation Styk- ker af Middeltyngde, da de meget lette Styk- ker sædvanlig indeholde de nævnte hule Rum og de meget tunge udkrystalliseret Kvarts eller andre Forurensninger. Pibehovederne formes og skæres ud af den raa Masse o g komme undertiden saaledes tildannede fra Natolien; men da den i Tyrkiet brugelige Form ikke er yndet i de fleste andre Lande, forsendes Pibehovederne sædvanlig i raa Til- stand især til Triest og Wien, hvortil de an- komme indpakkede i flettede Kurve, og hvor de da gjøres færdige og forsendes videre ind- pakkede i Bomuld i Kister, som indeholde 1000 à 1100 Stykker af forskjellig Størrelse. De tørrede og helt tildannede Pibehoveder blive kogte i Melk og polerede først med Skavgræs og derpaa med blødt Skind, hvor- efter de sædvanlig koges endnu engang i Vox; i Tyrkiet farves de ogsaa undertiden paa for- skiellig Maade. Ofte bliver Merskum ogsaa pulveriseret og slemmet, hvorpaa det ved Slemningen fremkomne Bundfald blandes med brændtPibelér og presses i Messingforme, hvori der er graveret Blomster eller andre Figurer. Naar Massen da er stivnet tilstrækkelig, tages Hovederne ud af Formene, bores og tørres fuldstændig; de koges derefter i Vox eller Stearin, dyppes i varmt Vand og afskrabes samt poleres med Trippelse eller læsket Kalk Denne Fremgangsmaade benyttes dels med de ved Forarbeidningen af Merskum aftal' dende Spaaner og Stumper, og dels med de større urene og haarde Stykker. De paa denne Maade forarbeidede Pibehoveder kaldes Masse- eller uægte Merskumshoveder og ad- skille sig fra de ægte ved en noget større Haardhed, en høiere Vægtfylde og et mere ensartet Udseende paa Overfladen; forøvrigt ere de ofte neppe til at skjeine fra de ægte, ikke engang af Kjendere. Hovedstedet f°r Fabrikationen af disse uægte Hoveder er Rusla i Thüringerwald; men de forfærdiges nu ogsaa i Wien, Pest, Nürnberg, Prag °g flere Steder. Det anses i Almindelighed for at være et godt Tegn paa et ægte Hoved, at der findes Smaafeil paa dets Overflade, saa- som Sand, Aarer, Skyer etc., som aldrig _f°re' komme paa de uægte. Andre, men mindre paalidelige Kjendetegn ere, at en Sølvmønt ikke giver nogen Streg paa et ægte Hoved, og at dette ved at gnides med den flade Haand ikke tager imod Smuds; dette gjsider dog kun ældre Hoveder og ikke nye paa Grund af Voxet, hvori de ere kogte. Den vigtigste Plads for Forarbeidningen af Mer- skum er Wien, hvorfra der forsendes en stor Mængde Pibehoveder og Cigarrør af forskiel- lig Kvalitet over hele Verden, navnlig ogsaa til Orienten. Merskum, hvidt, eller Merskumsbén s. Blækspruttebén. Mes darin kalder man i Levanten Kor- duan. , Meslis er Navnet paa en Art fransK