Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Mikroskop. 525 Mikroskop. Silke bestaar af glinsende, tætte, valsefor- structurløse, ikke hule Traade med ens- artet Lysbrydning. Tværsnittet af en Cocon- fraad har et stumpt - kantet Omrids. Farvet Silke viser sig undertiden paa enkelte Steder Stykket bred eller med smaa Ujevnheder. Silke adskiller sig fra alle andre Spindestoffer ved frke at have nogen indre Hulhed (Fig. 6; figuren tilvenstre farvet). En Sukkerop- løsning med Svovlsyre farver den sig rask opløsende Silketraad hurtigere rosenrød end tilfældet er med Uld; førend den endnu 6r ganske opløst, bemærker man i dens Indre 611 endnu fast Længdestribe, som ikke maa Linier eller Ridser (Fig. 2(. Sukkeropløsning og Svovlsyre farve Uldhaaret rosenrødt; men det farves aldrig blaat ved Jodopløsning og Svovlsyre. Bomuld er Frøulden af Bomuldsplanten og bestaar af lange éncellede Haar, hvis Celle- rum er c. 2/3 af hele Haarets Diameter. Ved Tørring falde de sammen og blive flade, baandformede og skruesnoede paa forskjellig Maade (Fig. 3). B. Mél- og Stivelsekorn, c. 400 Gange forstørrede. Stivelse er et Kulhydrat, som dannes i Planternes grønne Dele og altid findes i fast Fig. 11 Kartoffel. Fig. 12 Havre. f°rvexles med en indre Hulhed, da den kun den endnu uforandrede Silkesubstants. fren saakaldte Jama-may-Silke (af den chi- ^esiske Egesilkeorm) viser tydelige Striber Paalangs og en poret Tværsnitsflade. Uldhaaret er ligesom alle Haar af Patte- dyrene et cylindrisk Rør, som i Længderet- ningen er gjennemdraget af en Marvstræng, ng som udvendig er beklædt med smaaSkjæl, der ligge over hverandre ligesom Tagstenene Paa et Hus; allerede ved en ringe Grad af forstørrelse vise disse Skjæl sig som tæt og ^regelmæssigt ved Siden af hverandre liggende Form som »Stivelsekorn«; disse vise oftest en Lagdeling (fremkommen ved vandfattigere Lags Afvexling med vandrigere) omenKjærne (den vandholdigste Del af Kornet); Kjærnen erstattes ved Udtørring af eri luftfyldt Kjærne- hule. Kjærnens (eller Kjærnehulens) Belig- genhed og Lagdelingen er i Hovedsagen con- stant for Arten og derfor det bestemmende ved en Undersøgelse over en Stivelseprøves Afstamning eller Renhed. Med Jodopløsning farves Stivelse blaa; med kogende Yand svul- mer Kornene og danne Klister uden dog at opløses. De hos os almindeligst benyttede