Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Moskusand. 537 Muldyret. Per (bocculi) ere svagt fedtglinsende, lade s% let trykke sammen og give ved at stry- gs paa Papir en brun, usammenhængende ■itribe. Den næste Sort bestaar af smaa Korn ytø. in granis) og staar ikke meget tilbage for '|en forannævnte. Baade fra Tonquin og fra Assam erholdes begge disse Sorter. Moskus uar i Begyndelsen en ammoniakalsk Lugt, s°ui taber sig noget i Luften, og der bliver ua tilbage det eiendommelige Lugtestof, som Selv i yderst fortyndet Tilstand har en stærk ■indvirkning paa Lugteorganerne. Paa Grund a* den høie Pris paa Moskus, bliver den Steget ofte forfalsket dels ved at blandes med wret Blod, Haar etc., dels ved at tonquinske .Unge ganske eller tildels fyldes med sibe- Moskus, undertiden endogsaa med Til- isning af smaa Blystumper for at forøge |®gten. Yed Indkjøb maa man derfor un- dersøge Pungene nøie og navnlig paasé, at hverken ere sammensyede eller sammen- S*bede, men bestaa af et eneste Stykke. Allerede i Cochincliina tilbereder man kün- dig Moskus under Navn af Wampomoskus ug bringer den i Handelen i sammensyede Stinge, der undertiden ere indsvøbte i Ris- Papir. Man bør ligeledes undersøge, om der Under den behaarede Hud ikke findes en finere j?îun Hud. Man maa heller ikke forvexlo S°skus med Desmer, som er en lignende knbstants, der- erholdes af Zibet- eller Des- JUerkatten, som lever i Arabien, Siam, Ost- udien etc., og som vil findes nøiere omtalt Under »Zibet«. Det sikkreste chemiske Kjende- ïegn paa uforfalsket Moskus bestaar i, at den upløser sig i kogende Vand indtil 4/5, og at Uenne Opløsning affarves næsten fuldstændig S Salpetersyre og bundfældes af eddikesurt ~ly og Galæbleafkog. Forfalskninger med iiarpixer, Yox, Tobak kjendes paa Lugten, >aar den udgnides paa et Stykke glødende ern. En god Moskus maa ved Tørring til Y®° C- ikke tabe mere end 45—47 pCt. i ^&gt. Forfalskning med Blod kjendes i Mi- kroskopet. Sand, Bly, Jernfilspaan blive i Asken ved Forbrændingen; en uforfalsket Uo sk ii s maa kun efterlade 5—7 pCt. let Aske s graalig Farve. I concentreret Salpeter- ^re og Svovlsyre opløses den næsten ganske, j^en slet ikke i fede og ætheriske Olier ; den ^ antændelig i Ilden, smelter dog ikke men Verlader Aske. Naar Moskus i fri Be- dring med Ilden efterlader Kul, er det et paa, at den er forfalsket. ■. Moskusand (Anas moschata) eller tyr- And hører til en fra Sydamerika stam- jUeiide Andeslægt, som især forekommer tam Orienten og undertiden ogsaa i Danmark; pi11 er sortegrøn og hvid med en stor hvid tjt paa Vingerne og har sit Navn af, at hannen har en fremtrædende Lugt af Moskus. ffoskiiHli joi t s. Moskus. ^Moskus, kunstig s. Moskus og Rav- j. »oskusoxen eller Polaroxen er en Y e, vild, langhaaret Oxeart, som findes i N°rdamerikas Polarlande, jjtoskusrod s. Sumbulrod. Moskusrotte s. Bæverrotte. Moskussvinet (Dicotyles) lever i det tropiske Amerikas Urskove; den er lille af Yæxt, er uden Hale og har paa Ryggen en Hudkirtel, der afsondrer en moskusagtig Substants. Ilost s. Cider. Ilostrlch s. Sennep. Mousquets er Navnet paa en Slags fine levantiske Fodtæpper med langhaaret Overflade og meget levende brogede Farver; de forsendes mest fra Smyrna og Salonicli til Italien, Marseille etc. Mousselin s. Musselin. Mousseron (Agaricus Mousseron eller A. prunulus) er en spiselig, velsmagende Svamp, som voxer i Juni og Juli paa fugtige Skovenge og som anvendes i Kjøkkenet til Saucer o. dsl. Den har en lysebrun, læder- agtig Hat, som i Begyndelsen er kuglefor- met, senere høit hvælvet og er omtrent 4 Ctm. i Gjennemsnit, og en kort, valseformet Stilk. Ogsaa den falske eller Høstmousse- ronen, som kommer frem senere paa Aaret, bliver spist; den bliver henved 4 Ctm. høi og har et lidt mere seigt, men ligeledes vel- smagende Kjød. Moussy er en velsmagende fransk Rød- vin af 2den Klasse, som avles imellem Eper- nay og Rheims i Dep. Marne. Mouta kaldes undertiden den ostindiske Floretsilke. Mucamid I n o....... Mucinsyre f s' Sl,msyre' MulFetter s. Stinkdyrskind. Mufflon (Ovis musimon) er en paa Kor- sika og Sardinien vildt levende Faareart af Størrelsesom det almindelige Hedefaar ; Væd- derne have store krumme Horn, imedens Hun- dyrene mest ere kullede. De have en brun- lig Uld med mange isprængte sorte Haar og en kort og fin graalig Uld under Dækhaarene, samt næsten hvide Ben. De staa tilbage for Argalifaarene i Kraft og Hurtighed, ere vanske- lige at tæmme, men indgaa frugtbare For- bindelser med de tamme Faar. Muldvarpeskind erholdes af den i hele Europa med Undtagelse af Norge, Ir- land og det nordlige Skotland levende Muld- varp; de ere i Regelen sorte, kun sjelden hvide eller plettede og have meget fine, fløilsbløde Haar. De anvendes meget i China som Pelsværk, og der forsendes derfor mange dertil fra Rusland og Sibérien; i Europa be- nyttes de kun sjelden. Muldyret er en Bastard af en Æsels- hingst og en Hoppe og næsten ligesaa stort som en Hest; det har Æselets Hoved, Hale, Øren og Stemme og er i mange Lande paa Grund af dets Udholdenhed, Taalmodighed og sikkre Gang et vigtigt baade Ride- Træk- og Lastdyr. De opdrættes navnlig i Mængde i Spanien, Portugal, Sydfrankrig og Italien, ligesom ogsaa i Syd- og Mellemamerika, og ere i mange Egne en betydelig Handelsar- tikel. I Frankrig opdrættes de fortrinsvis i Departementerne Vendée, Vienne, Sèvres og Charente, hvorfra der forsendes mange til andre Egne i Landet, ligesom ogsaa til Spa- nien og Piemont; fra Nantes udføres der