Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Mosestaarer. 536 Moskus. venstre Moselbred, som især i Begyndelsen har en lidt begagtig' Smag og en stærkere, gjennemtrængende, men ikke saa fin Bouket som den forrige. Til 1ste Klasse lienhøre endvidere: Zeltinger, Wehlener og Graacher; til 2den Wintericher, som er den sødeste af dem alle og uden Grundsmag, samt Minhei- mer, Throner, Uerziger, Trabener, Bernka- steller etc., og til 3die Klasse henregnes Yinene fra Cus, Lieser, Neumagen, Trarbach o. fl. De omkring Epinal, Chaumont, Metz, ligesom ogsaa de i det Luxemburgske avlede Vine henregnes ligeledes til Moselvinene; særlig yndede ere Dalé og Sainto-Kuffine, som begge ere røde Vine fra Omegnen af Metz. Mosestaarer s. Hjobstaarer. Mosepost (Ledum palustre), T. Wilder Eosmarin, Porst, er en lav, perennerende Lyngvæxt, som voxer i sumpet Jordbund i det nordlige Europa; den har smalle, lancet- formede, mørkegrønne, i Eanden tilbagerul- lede, læderagtige Blade, hvis Underflade er rustfarvet filtet. Blomsterne staa ved Enden af Grenene, Kronerne ere smaa og hvide, Frugten en femdelt Frøkapsel. Bladene for- vexles undertiden med dem af Andromeda po- lyl'olia, hvilke sidste dog ikke ere indrullede i Eanden. Af Planten udvinder man Ledum- campher og af Bladene Leditansyre. Plan- . ten har en stærk balsamisk, terpentinagtig Lugt, en bitter, krydret, campheragtig Smag, og fremkalder Bedøvelse, Hovedpine o. dsl. Den indeholder ætherisk Olie, Harpix og Garvesyre og maa opbevares i godt lukkede Glas. Den deraf udvundne ætheriske Olie er gul, flyder paa Vand, har en brændende aro- matisk Smag og en gjennemtrængende, be- døvende Lugt. Den anvendes hovedsagelig i Garverierne, undertiden ogsaa i Medicinen, og desuden bruges den til at fordrive Vægge- tøi, Møl og andre Insekter. Moskns eller Bisam er en mørkebrun, kornet, temmelig blød Substants af en bitter Smag og en stærk, gjennemtrængende, længe vedholdende Lugt, der udbreder sig overor- dentligt og meddeler sig i høi Grad til Alt, hvad den kommer i Berøring med; den af- sondros i en rundagtig Pung, der findes paa Underlivet bag Navlen hos Hannen af den i Bjergsletterne i det østlige Asien, Himalaja, Thibet, Tonkin, Sibérien og Tartanet i Nær- heden af Snegrænsen levende Moskushjort eller Bisamdyr, Mosehus luoschiferus, en min- dre Hjorteform af et halvaarigt Eaadyrs Stør- relse, men uden Takker. De afskaarne Punge bringes i Handelen i tørret Tilstand og be- staa af to ydre og tre indre Lag Hud, af hvilke det inderste indeholder Moskus til en Vægt af 5—24 Gram. De ere ægformede og glatte paa den ene Sideflade og paa den anden hvælvede og besatte med stive, snoede, gulbrunlige Haar og har midtiHaar- væxten en lille Aabning; derefter følger endnu en Læderhud, derpaa en hvid, glinsende, der- efter igjen en netagtig foldet, sølvglinsende og tilsidst en meget fin og tynd brun Hud. Den i den sidstnævnte indeholdte Moskus bestaar af rundagtige, mere eller mindre løse I Smaaklumper, der ere gjennemvoxede med et lysere, meget fint Hudlag. I Handelen skjel- ner man imellem to Hovedsorter af Moskus, nemlig 1) den tonquinske, thibetske, chine* siske eller orientalske, Mosehus tunquinensh eller orientalis, og 2) den kabardinske, sibe- riske eller russiske, M. cahardinus. Den førstnævnte, som iEegelen udføres over Can- ton og London, er den bedste og anvendes næsten udelukkende i Medicinen. Pungene ere næsten cirkelrunde, fladtrykte paa den ene Side og stærkt hvælvede paa den anden, 3—5 Ctm. i Gjennemsnit, c. 4 Ctm. høie, 16—40 Gram. tunge og indeholde 4—24 Grann Moskus; de større, tykkere og skjøre Haar ere afskaarne, saa at der kun er korte, opretstaaende Stumper tilbage, imedens de andre, som ere finere, mere bøielige og at lysere, næsten gul Farve, rage mere eller mindre frem og bøie sig i Midten concentrisi' sammen, og den lille Aabning, som findes der, er undertiden forseglet. Man erholder denne Slags Moskus over London i firkan* tede, indvendig med Bly forede og udvendig med Silketøi overtrukne Kasser, i Begeh11 med 25 Punge i hver; de enkelte Punge ere sædvanlig indviklede i dobbelt Papir, hvoraf det ene er beskrevet med chinesiske Bogstø' ver eller Tegn. Den er meget dyr og fore' kommer ogsaa undertiden udtagen af P>111' gene, men den er da meget hyppig forfat' sket. Thibet-eller Yunan-Moskus er af møg6* fin Kvalitet og foretrækkes endogsaa for deü tonquinske; den kommer i glatte, svagt be- haarede Punge med et Indhold af lys, g111' brun eller lidt rødlig Farve og har en meget fin Lugt. En fra Assam kommende Sorb som omtrent er lige saa god som den tom quinske, har sædvanlig vedhængende Stykket af Dyrets Bug- eller Halehud, ofte besat ntfd en penselformet Busk brune Haar. Under Navn af bengalsk Moskus forekommer ep ligeledes god, men dog noget ringere Sort1 mørkebrune, med kortere og tættere buskede, lysere, graagullige Haar besatte Punge, der sædvanlig ere forsynede med røde Skrifttegn' — Den kabardinske Moskus kommer fra de kaukasiske Lande ved det kaspiske Hav og er af meget ringere Kvalitet end den ton- quinske, hvorfor den ogsaa kun koster omtrent v4 saameget. Pungene ere mindre, tørre, mere aflange og fladtrykte, ogsaa undertiden uregelmæssig kantet sammenskrumpede ; Haa' rene ere mere graalighvide og temmelig lange> og Indholdet er temmelig fast, af temmehg lys Farve og næsten trævlet at føle paa. Stykket veier 8—23 Gram og indeholdf1’ 25—28 pCt. Moskus af en svag, ubehagebf? ammoniakalsk Lugt, omtrent som Hestesved’ Den kommer i Eegelen til Europa over Pe" tersborg og Moskau og anvendes kun tilPar- fumeribrug. Til Brug udtages Indholdet af Pungene og befris saavidt muligt fra de fine Haar, hv?r' med det er blandet {Mosehus ex resicir Den bedste Moskus er den, som forekom®61 i smaa Klumper af en Ærts Størrelse o g a mørkebrun Farve, dels runde og dels ovale, sædvanlig lidt fladtrykte. Disse SmaakhuO'