Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Mosagat.
585
Moselvine.
Mosagat s. Agat og Chalcedon.
Mosaik, musivisk eller skjølpet Ar-
beide kalder man den Kunst at fremstille
Efterligninger af Malerier ved Hjælp af lut-
ter smaa Stene eller Stifter af forskj ellig
Farve. De enkelte Dele befæstes sammen og
paa en Grundflade med en Slags Kit og sli-
bes derpaa glatte. Denne Art Mosaik, som
allerede var kjendt i Oldtiden, anvendes især
i Italien, dels til Forfærdigelse af Smykke-
sager med smaa, fine Figurer, og dels ogsaa
til større Gjenstande, saasom Bordplader,
Gulvbelægning etc. Man skj elner derimellem
florentinsk eller Stenmosaik, hvori Tegnin-
gerne ere frembragte ved at sammensætte
virkelige Stene, t. Ex. Marmor, Jaspis, Agat
etc., som allerede have en vis Størrelse af
% til 1 Ctm., og romersk eller Glasmosaik,
hvortil der anvendes ganske smaa firkantede,
ensformede Stifter af Sten eller broget Glas
i Forening med Emaille (s. d.). Denne sidste
Fremgangsmaade staar Oldtidens nærmest, og
i Sophiakirken i Konstantinopel, San Marco
i Venedig og flere Steder ere Gulvene og
Væggene decorerede saaledes, ligesom ogsaa
blandt nyere Bygninger i Isakskirken i Pe-
tersborg. I den keiserlige Samling i Wien
findes et meget stort Mosaikarbeide, som den
franske Regering, imedens den besad Mai-
land, lod forfærdige der af Roffaelli, nemlig
en Copi af Leonardo da Vincis berømte Ma-
leri »den hellige Nadver« ; det er c. 8 Meter
langt og halvt saa bredt, og en halv Snes
Kunstnere arbeidede daglig derpaa i henved
8 Aar. — Mosaikindustrien, som i ældre Ti-
ber stod paa et høit Trin, men senere næsten
ganske ophørte, har i den nyere Tid atter
udviklet sig i Italien, navnlig i Venedig, hvor
ber fra en enkelt Fabrik leveres Emailler til
dette Brug i ikke mindre end 20,000 Farve-
nuancer; de komme i Handelen i Form af
tynde Skiver, omtrent 10 Ctm. i Kvadrat,
hvoraf Mosaikarbeideren skaffer sig korte
Stænger ved at lægge Skiven over en skarp
Kant og slaa paa den med en Hammer. Den
Emaille, hvoraf de fine romerske Mosaik-
sniykker forfærdiges, leveres derimod i Form
at tynde Stænger af c. 2 Mm. Gjennemsnit,
?°m undertiden strækkes yderligere af Mosa-
dtørbeiderne ved Hjælp af Glasblæselampen.
Ggsaa i Rom findes i Vaticanet en betydelig
Mosaikfabrik, som drives for Pavens Reg-
^ng. — De bekjendte bøhmiske Glasmosaiker
tidligere omtalte under Artiklen »Mille-
fi°ri«. — Træmosaik, som i Italien kaldes
tarsia og i Frankrig Marqueterie, bestaar
M mange i de nødvendige Former udskaarne
stykker af forskjelligt farvet Træ, hvorved
. ^ frembringes alle Slags Mønstre og For-
dringer, især i Gulve, men ogsaa i Bord-
plader, Meubler, Væggefyldinger etc. Ogsaa
aenne Industri var i gamle Dage udbredt i
Italien og Frankrig; i Tyskland paabegynd-
Jes den først i Begyndelsen af dette Aar-
lj undrede og i den nyere Tid drives den og-
8aa i Danmark, navnlig i Kjøbenhavn, hvor
|Jer nu præsteres meget smukt Arbeide i
ueime Retning. (Sé ogsaa Parketter).
Mosaikuld, E. Wool mosaik, kaldes
en paa en særegen Maade tilberedt Slags
Uldtraade, der anvendes til Gulvtæpper, Skam-
ler etc. En Mængde Uldtraade af samme
Længde anbringes baade lodret og vandret i
en Ramme og udstrækkes saaledes, at de ud-
gjøre en tæt Masse, imedens de forskjelligt
farvede Traade ere ordnede saaledes, at de
danne bestemte Mønstre. Traadene over-
skæres derpaa saaledes, at de danne cubik-
formede Masser, og hver Cube anbringes da
i en Ramme med de Traade lodrette, hvis
Spidser danne Mønsteret; et skarpt Snit bli-
ver taget af Spidserne, saa at de frembyde
en glat Overflade, som derpaa bestryges med
en stærkt bindende Kautschukopløsning, ved
hvilken Cuberne befæstes til et Stykke tykt
Lærred. Naar Fabrikatet er tørt, bliver den
anden Ende af Traadene, som nu danner
Stoffets Overflade, ligeledes overskaaren med
et skarpt Snit, saaledes at de opretstaaende
Traade danne et Lag af 1li eller !/s Tommes
Tykkelse. Man har udmærket smukke, med
Blomster og Prospecter forsynede Tæpper,
som ere forfærdigede paa denne Maade.
Mosaisk G uld kaldes en ad tør Vei
fremstillet Slags Svovltin (s. Tin).
Mosbitter (Cetrarinum) er et hvidt,
rent og stærkt bittert smagende Pulver uden
Lugt, som tilberedes af islandsk Mos og an-
vendes i Medicinen.
Mosbær s. Tranebær.
Moscovade s. Sukker.
Mosebolie (Vaccinium uliginosum) er
en indtil 1 Meter høi Busk med om Efter-
aaret affaldende, paa Underfladen blaagraa
Blade og sorte Bær med blaa Dug, som ind-
vendig ere hvide og som ere spiselige, ime-
dens de dog nydte i Mængde skulle være
mindre gavnlige for Sundheden; i Sibérien
tilbereder man Brændevin af dem. Den voxer
paa Moser i Europa, Nordasien og Nord-
amerika.
Moselvine ere de ved Floden Mosel,
hovedsagelig i den preussiske Rhinprovins
voxende røde og hvide Yine, iblandt hvilke
der findes flere meget gode Sorter. De fleste
ere hvide, lette, behagelige og have Lighed
med Rhinskvinene, men ere mindre sure og
ikke saa stærke; flere af dem, navnlig de
som voxe paa Skiferjordbund, have dog en
eiendommelig, mindre behagelig Grundsmag.
De ere sædvanlig mest velsmagende og bedst
for Sundheden efter et Aars Forløb. Man
deler dem i Øvremoseler og Nedremoseler,
hvilke dog begge omtrent ere af samme Kva-
litet. Den bedste er Brauneberger fra den
venstre Moselbred ligeoverfor Landsbyen Du-
semond; den var imidlertid bedre for endel
Aar tilbage, da den gjennemgaaende produ-
ceredes af Rieslingplanter, end senere, da
man har begyndt at dyrke ringere, men rige-
ligere Udbytte givende Sorter. Sædvanlig
erholder den først sin fulde Godhed i det
andet eller tredie Aar, undertiden ogsaa endnu
senere, men den beholder da sin hele Kraft
i 6 Aar, hvorved den adskiller sig fra de
andre Moselvine. Endnu sildigere bliver en
anden Sort, den saakaldte Pisporter, virkelig
god; det er ligeledes en hvid Yin fra den