Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Mosagat. 585 Moselvine. Mosagat s. Agat og Chalcedon. Mosaik, musivisk eller skjølpet Ar- beide kalder man den Kunst at fremstille Efterligninger af Malerier ved Hjælp af lut- ter smaa Stene eller Stifter af forskj ellig Farve. De enkelte Dele befæstes sammen og paa en Grundflade med en Slags Kit og sli- bes derpaa glatte. Denne Art Mosaik, som allerede var kjendt i Oldtiden, anvendes især i Italien, dels til Forfærdigelse af Smykke- sager med smaa, fine Figurer, og dels ogsaa til større Gjenstande, saasom Bordplader, Gulvbelægning etc. Man skj elner derimellem florentinsk eller Stenmosaik, hvori Tegnin- gerne ere frembragte ved at sammensætte virkelige Stene, t. Ex. Marmor, Jaspis, Agat etc., som allerede have en vis Størrelse af % til 1 Ctm., og romersk eller Glasmosaik, hvortil der anvendes ganske smaa firkantede, ensformede Stifter af Sten eller broget Glas i Forening med Emaille (s. d.). Denne sidste Fremgangsmaade staar Oldtidens nærmest, og i Sophiakirken i Konstantinopel, San Marco i Venedig og flere Steder ere Gulvene og Væggene decorerede saaledes, ligesom ogsaa blandt nyere Bygninger i Isakskirken i Pe- tersborg. I den keiserlige Samling i Wien findes et meget stort Mosaikarbeide, som den franske Regering, imedens den besad Mai- land, lod forfærdige der af Roffaelli, nemlig en Copi af Leonardo da Vincis berømte Ma- leri »den hellige Nadver« ; det er c. 8 Meter langt og halvt saa bredt, og en halv Snes Kunstnere arbeidede daglig derpaa i henved 8 Aar. — Mosaikindustrien, som i ældre Ti- ber stod paa et høit Trin, men senere næsten ganske ophørte, har i den nyere Tid atter udviklet sig i Italien, navnlig i Venedig, hvor ber fra en enkelt Fabrik leveres Emailler til dette Brug i ikke mindre end 20,000 Farve- nuancer; de komme i Handelen i Form af tynde Skiver, omtrent 10 Ctm. i Kvadrat, hvoraf Mosaikarbeideren skaffer sig korte Stænger ved at lægge Skiven over en skarp Kant og slaa paa den med en Hammer. Den Emaille, hvoraf de fine romerske Mosaik- sniykker forfærdiges, leveres derimod i Form at tynde Stænger af c. 2 Mm. Gjennemsnit, ?°m undertiden strækkes yderligere af Mosa- dtørbeiderne ved Hjælp af Glasblæselampen. Ggsaa i Rom findes i Vaticanet en betydelig Mosaikfabrik, som drives for Pavens Reg- ^ng. — De bekjendte bøhmiske Glasmosaiker tidligere omtalte under Artiklen »Mille- fi°ri«. — Træmosaik, som i Italien kaldes tarsia og i Frankrig Marqueterie, bestaar M mange i de nødvendige Former udskaarne stykker af forskjelligt farvet Træ, hvorved . ^ frembringes alle Slags Mønstre og For- dringer, især i Gulve, men ogsaa i Bord- plader, Meubler, Væggefyldinger etc. Ogsaa aenne Industri var i gamle Dage udbredt i Italien og Frankrig; i Tyskland paabegynd- Jes den først i Begyndelsen af dette Aar- lj undrede og i den nyere Tid drives den og- 8aa i Danmark, navnlig i Kjøbenhavn, hvor |Jer nu præsteres meget smukt Arbeide i ueime Retning. (Sé ogsaa Parketter). Mosaikuld, E. Wool mosaik, kaldes en paa en særegen Maade tilberedt Slags Uldtraade, der anvendes til Gulvtæpper, Skam- ler etc. En Mængde Uldtraade af samme Længde anbringes baade lodret og vandret i en Ramme og udstrækkes saaledes, at de ud- gjøre en tæt Masse, imedens de forskjelligt farvede Traade ere ordnede saaledes, at de danne bestemte Mønstre. Traadene over- skæres derpaa saaledes, at de danne cubik- formede Masser, og hver Cube anbringes da i en Ramme med de Traade lodrette, hvis Spidser danne Mønsteret; et skarpt Snit bli- ver taget af Spidserne, saa at de frembyde en glat Overflade, som derpaa bestryges med en stærkt bindende Kautschukopløsning, ved hvilken Cuberne befæstes til et Stykke tykt Lærred. Naar Fabrikatet er tørt, bliver den anden Ende af Traadene, som nu danner Stoffets Overflade, ligeledes overskaaren med et skarpt Snit, saaledes at de opretstaaende Traade danne et Lag af 1li eller !/s Tommes Tykkelse. Man har udmærket smukke, med Blomster og Prospecter forsynede Tæpper, som ere forfærdigede paa denne Maade. Mosaisk G uld kaldes en ad tør Vei fremstillet Slags Svovltin (s. Tin). Mosbitter (Cetrarinum) er et hvidt, rent og stærkt bittert smagende Pulver uden Lugt, som tilberedes af islandsk Mos og an- vendes i Medicinen. Mosbær s. Tranebær. Moscovade s. Sukker. Mosebolie (Vaccinium uliginosum) er en indtil 1 Meter høi Busk med om Efter- aaret affaldende, paa Underfladen blaagraa Blade og sorte Bær med blaa Dug, som ind- vendig ere hvide og som ere spiselige, ime- dens de dog nydte i Mængde skulle være mindre gavnlige for Sundheden; i Sibérien tilbereder man Brændevin af dem. Den voxer paa Moser i Europa, Nordasien og Nord- amerika. Moselvine ere de ved Floden Mosel, hovedsagelig i den preussiske Rhinprovins voxende røde og hvide Yine, iblandt hvilke der findes flere meget gode Sorter. De fleste ere hvide, lette, behagelige og have Lighed med Rhinskvinene, men ere mindre sure og ikke saa stærke; flere af dem, navnlig de som voxe paa Skiferjordbund, have dog en eiendommelig, mindre behagelig Grundsmag. De ere sædvanlig mest velsmagende og bedst for Sundheden efter et Aars Forløb. Man deler dem i Øvremoseler og Nedremoseler, hvilke dog begge omtrent ere af samme Kva- litet. Den bedste er Brauneberger fra den venstre Moselbred ligeoverfor Landsbyen Du- semond; den var imidlertid bedre for endel Aar tilbage, da den gjennemgaaende produ- ceredes af Rieslingplanter, end senere, da man har begyndt at dyrke ringere, men rige- ligere Udbytte givende Sorter. Sædvanlig erholder den først sin fulde Godhed i det andet eller tredie Aar, undertiden ogsaa endnu senere, men den beholder da sin hele Kraft i 6 Aar, hvorved den adskiller sig fra de andre Moselvine. Endnu sildigere bliver en anden Sort, den saakaldte Pisporter, virkelig god; det er ligeledes en hvid Yin fra den