Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Musivguld.
543
Muskatnødder.
^oigtlandske Fabriker ogsaa forfærdiges i
flere større Byer af særegne Instrument-
magere, hvis Fabricata sædvanlig ere bedre
®g smukkere end de førstnævnte, men ogsaa
betydelig dyrere. I Tyskland har navnlig
F. Cerveny i Königsgrätz gjort sig be-
fljendt ved sine Messinginstrumenter, og i
trankrig A. Sax i Paris. — Slaginstrumen-
*re^ne, saasom Trommer, Pauker, Bækkener,
triangler, Klokkespil etc. bringes til at klinge
6llten ved at slaas med Hammere, Plektre
etc. eller ved blot at rystes; af disse forfær-
fliges Trommerne navnlig i München af egne
frommefabrikanter. — Til Musik-Instrumen-
ter maa ogsaa henregnes de bekjendte Spille-
værker, som anbringes i Daaser, Uhre, Bryst-
rraale, Signeter, alle Slags Meubler etc., og
s°m mest forfærdiges i Genf.
felvfrtv } s- Broncepulver.
mtagkatbalsani s. Muskatnødolie.
j ■Mnskatblomme (Flores Macidis,
Macis eller Arillus Myristicœ), T. Muska-
tenblumen, Muskatblüthe, Pr. Pleurs de mu-
scade, E. Mace, Hollandsk Polie, kaldes det
Orangegule, seige, kjødagtige, netformige
trylster (Frøkappe), som omgiver Muskatnød-
flßrne under den ydre Skal. Dens Farve er
oprindelig rød; men efter Indsamlingen tryk-
kes hvert enkelt Stykke fladt, tørres i Solen, be-
st«nkes med Søvand og tørres derpaaigjen fuld-
stændigt i Skyggen, hvorved Stykkerne blive
orangegule og tillige mere bøielige, saa at
A® ikke saa let gaa itu ved Indpakningen,
he enkelte Stykker ere ved Grunden lukkede
°g foroven spaltede, fedtede at føle paa, noget
skrøbelige og have en stærk krydret Lugt
og en balsamisk, noget skarp, varmende og
behagelig Smag. Ligesom der gives to Slags
Aødder, findes der ogsaa to Arter Muskat-
Womme, dyrket og vild, hvilken sidste er af
ringere Værdi, af mørkere Farve og svagere
pgt og Smag. Den bedste M. kommer fra Mo-
llerne, hvor man har 3 Sorter, nemlig:
fllim-Folie, den bedste, erholdes af de af-
Pmkkede Nødder, Rapfolie, der tages af de
faldne Nødder, og Stof- eller Gruis-Folie,
som erholdes af de smaa, umodne Nødder,
fje nedpakkes i en Slags Kurve af Palme-
Omde, som kaldes Sokkeln og som veie 160
hund Netto ; de over England kommende ere
nedpakkede i Kister paa 280 Pd. eller i
foustager paa 300 Pd. Netto. I Europa
8 kj einer man imellem blank eller lys Al.,
s°m er livlig orangegul og voxglinsende ;
AfUn, som er brungraa og mat og af meget
jugere Kvalitet end den første, samt kort,
'ur dels kommer af smaa, umodne Frugter
°g dels er brækket itu; denne er ligeledes
Y langt ringere Værdi end den lange. Paa
(je engelske Markeder adskiller man den ægte
flyi'kede Muskatblomme i 3 Sorter, nemlig
j*e*iang M., som er den dyreste; den er
hynset og udbredt fra hinanden ; Batavia M.,
j*°m navnlig kommer paa de hollandske Mar-
keder; den staar noget tilbage for foregaaende
kjendes paa sin kjødede Beskaffenhed;
Singapore M. er den sletteste Sort baade af
Udseende og Lugt. — Den fra Øerne Mau-
ritius , Bourbon og fra Guyana kommende
Muskatblomme er tyndere, lysere og af sva-
gere Lugt og Smag end den ostindiske; den
forekommer dog ikke ofte i den europæiske
Handel. — Foruden den ovenfor omtalte
vilde M. kommer der ogsaa i Handelen Frø-
kappen af Jttyristica fatua og nialabarica, der
mest anvendes til at forfalske den ægte M.
og kjendes paa at den er mere langagtig,
kun lidet delt, lukket foroven, kun af svag
krydret Lugt og af brun Farve. — Muskat-
blommer anvendes som Kryderi i Hushold-
ningen og til Bagværk, ligesom ogsaa under-
tiden i Medicinen.
Mnskatnødder (Nuces Moschatæ eller
Myristicœ), T. Muskatnüsse, Macisnüsse,
Fr. Noix Muscades, E. Nutmegs, ere de feil-
agtig som Nødder betegnede Frugtkjærner
af det paa de molukkiske Øer hjemmehørende,
men nu ogsaa paa Sumatra, Mauritius, Suri-
nam og paa Antillerne dyrkede Muskatnødde-
træ, Myristica f'ragrans. Hollænderne tillode
tidligere Træets Dyrkning kun paa de 4
Bandaøer Neira, Rhun, Lonthoir-Banda og
Pulo-Ay, og udryddede den paa alle de øv-
rige Øer; den hele aarlige Production maatte
afleveres til en bestemt Pris til det hollandsk-
ostindiske Compagnies Functionairer, og naar
Beholdningerne bleve for rigelige, lod disse
endogsaa store Kvantiteter opbrændes, blot
for at Prisen i Europa ikke skulde dale for-
meget. Træet bliver henimod 10 Meter høit,
har ægformede, tilspidsede, vellugtende, paa
Overfladen smukt mørkegrønne og paa Un-
derfladen bleggrønne Blade af 8—18 Ctm.
Længde og 3—9 Ctm. Bredde, og bærer rund-
agtig valdnødstore, indvendig hvide, udven-
dig gullige, fløilsagtige, ferskenlignende Frug-
ter med et bittertsmagende, tørt Kjød, som
danner den ydre Skal om Kjærnen. Denne
sidste er den saakaldte Muskatnød, som er
omgiven af en rødlig, spaltet Frøkappe, der
udgjør den tidligere omtalte Muskatblomme.
Træet har næsten hele Aaret igjennem baade
Blomster og Frugter; de sidste behøve hen-
ved 9 Maaneder for at blive ganske modne
og indsamles 2 til 3 Gange om Aaret; paa
Molukkerne finder Hovedhøsten Sted i Juli
og August, den næste Høst i December og
den tredie i April. Naar Nødderne ere bievne
modne, springer den ydre Skal op af sig selv,
og de maa da indsamles, da ellers baade Nød-
derne og Muskatblommen hentørres og miste
deres Olie. Frugterne tørres langsomt dels
i Solen og dels ved en mild, kunstig Varme,
hvorefter de valses eller bankes med Stokke,
saa at den ydre Skal springer af, og nu af-
tages Muskatblommen forsigtigt. Før For-
sendelsen blive Nødderne dyppede i Kalk-
vand , dels for at de mindre let skulle
fordærves og dels for at beskytte dem imod
Insekter; herfra stammer det hvidlige Støv,
hvormed de ere bedækkede i alle Fordybnin-
gerne. De ere udvendig noget rynkede, ind-
vendig rødbrunt marmorerede, have en stærkt
krydret, noget fedtet Smag og en behagelig,
gjennemtrængende Lugt; de lade sig skrabe
med en Kniv, men maa indvendig være tætte
og faste, mere brune end hvidlige, og naar