Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Musivguld. 543 Muskatnødder. ^oigtlandske Fabriker ogsaa forfærdiges i flere større Byer af særegne Instrument- magere, hvis Fabricata sædvanlig ere bedre ®g smukkere end de førstnævnte, men ogsaa betydelig dyrere. I Tyskland har navnlig F. Cerveny i Königsgrätz gjort sig be- fljendt ved sine Messinginstrumenter, og i trankrig A. Sax i Paris. — Slaginstrumen- *re^ne, saasom Trommer, Pauker, Bækkener, triangler, Klokkespil etc. bringes til at klinge 6llten ved at slaas med Hammere, Plektre etc. eller ved blot at rystes; af disse forfær- fliges Trommerne navnlig i München af egne frommefabrikanter. — Til Musik-Instrumen- ter maa ogsaa henregnes de bekjendte Spille- værker, som anbringes i Daaser, Uhre, Bryst- rraale, Signeter, alle Slags Meubler etc., og s°m mest forfærdiges i Genf. felvfrtv } s- Broncepulver. mtagkatbalsani s. Muskatnødolie. j ■Mnskatblomme (Flores Macidis, Macis eller Arillus Myristicœ), T. Muska- tenblumen, Muskatblüthe, Pr. Pleurs de mu- scade, E. Mace, Hollandsk Polie, kaldes det Orangegule, seige, kjødagtige, netformige trylster (Frøkappe), som omgiver Muskatnød- flßrne under den ydre Skal. Dens Farve er oprindelig rød; men efter Indsamlingen tryk- kes hvert enkelt Stykke fladt, tørres i Solen, be- st«nkes med Søvand og tørres derpaaigjen fuld- stændigt i Skyggen, hvorved Stykkerne blive orangegule og tillige mere bøielige, saa at A® ikke saa let gaa itu ved Indpakningen, he enkelte Stykker ere ved Grunden lukkede °g foroven spaltede, fedtede at føle paa, noget skrøbelige og have en stærk krydret Lugt og en balsamisk, noget skarp, varmende og behagelig Smag. Ligesom der gives to Slags Aødder, findes der ogsaa to Arter Muskat- Womme, dyrket og vild, hvilken sidste er af ringere Værdi, af mørkere Farve og svagere pgt og Smag. Den bedste M. kommer fra Mo- llerne, hvor man har 3 Sorter, nemlig: fllim-Folie, den bedste, erholdes af de af- Pmkkede Nødder, Rapfolie, der tages af de faldne Nødder, og Stof- eller Gruis-Folie, som erholdes af de smaa, umodne Nødder, fje nedpakkes i en Slags Kurve af Palme- Omde, som kaldes Sokkeln og som veie 160 hund Netto ; de over England kommende ere nedpakkede i Kister paa 280 Pd. eller i foustager paa 300 Pd. Netto. I Europa 8 kj einer man imellem blank eller lys Al., s°m er livlig orangegul og voxglinsende ; AfUn, som er brungraa og mat og af meget jugere Kvalitet end den første, samt kort, 'ur dels kommer af smaa, umodne Frugter °g dels er brækket itu; denne er ligeledes Y langt ringere Værdi end den lange. Paa (je engelske Markeder adskiller man den ægte flyi'kede Muskatblomme i 3 Sorter, nemlig j*e*iang M., som er den dyreste; den er hynset og udbredt fra hinanden ; Batavia M., j*°m navnlig kommer paa de hollandske Mar- keder; den staar noget tilbage for foregaaende kjendes paa sin kjødede Beskaffenhed; Singapore M. er den sletteste Sort baade af Udseende og Lugt. — Den fra Øerne Mau- ritius , Bourbon og fra Guyana kommende Muskatblomme er tyndere, lysere og af sva- gere Lugt og Smag end den ostindiske; den forekommer dog ikke ofte i den europæiske Handel. — Foruden den ovenfor omtalte vilde M. kommer der ogsaa i Handelen Frø- kappen af Jttyristica fatua og nialabarica, der mest anvendes til at forfalske den ægte M. og kjendes paa at den er mere langagtig, kun lidet delt, lukket foroven, kun af svag krydret Lugt og af brun Farve. — Muskat- blommer anvendes som Kryderi i Hushold- ningen og til Bagværk, ligesom ogsaa under- tiden i Medicinen. Mnskatnødder (Nuces Moschatæ eller Myristicœ), T. Muskatnüsse, Macisnüsse, Fr. Noix Muscades, E. Nutmegs, ere de feil- agtig som Nødder betegnede Frugtkjærner af det paa de molukkiske Øer hjemmehørende, men nu ogsaa paa Sumatra, Mauritius, Suri- nam og paa Antillerne dyrkede Muskatnødde- træ, Myristica f'ragrans. Hollænderne tillode tidligere Træets Dyrkning kun paa de 4 Bandaøer Neira, Rhun, Lonthoir-Banda og Pulo-Ay, og udryddede den paa alle de øv- rige Øer; den hele aarlige Production maatte afleveres til en bestemt Pris til det hollandsk- ostindiske Compagnies Functionairer, og naar Beholdningerne bleve for rigelige, lod disse endogsaa store Kvantiteter opbrændes, blot for at Prisen i Europa ikke skulde dale for- meget. Træet bliver henimod 10 Meter høit, har ægformede, tilspidsede, vellugtende, paa Overfladen smukt mørkegrønne og paa Un- derfladen bleggrønne Blade af 8—18 Ctm. Længde og 3—9 Ctm. Bredde, og bærer rund- agtig valdnødstore, indvendig hvide, udven- dig gullige, fløilsagtige, ferskenlignende Frug- ter med et bittertsmagende, tørt Kjød, som danner den ydre Skal om Kjærnen. Denne sidste er den saakaldte Muskatnød, som er omgiven af en rødlig, spaltet Frøkappe, der udgjør den tidligere omtalte Muskatblomme. Træet har næsten hele Aaret igjennem baade Blomster og Frugter; de sidste behøve hen- ved 9 Maaneder for at blive ganske modne og indsamles 2 til 3 Gange om Aaret; paa Molukkerne finder Hovedhøsten Sted i Juli og August, den næste Høst i December og den tredie i April. Naar Nødderne ere bievne modne, springer den ydre Skal op af sig selv, og de maa da indsamles, da ellers baade Nød- derne og Muskatblommen hentørres og miste deres Olie. Frugterne tørres langsomt dels i Solen og dels ved en mild, kunstig Varme, hvorefter de valses eller bankes med Stokke, saa at den ydre Skal springer af, og nu af- tages Muskatblommen forsigtigt. Før For- sendelsen blive Nødderne dyppede i Kalk- vand , dels for at de mindre let skulle fordærves og dels for at beskytte dem imod Insekter; herfra stammer det hvidlige Støv, hvormed de ere bedækkede i alle Fordybnin- gerne. De ere udvendig noget rynkede, ind- vendig rødbrunt marmorerede, have en stærkt krydret, noget fedtet Smag og en behagelig, gjennemtrængende Lugt; de lade sig skrabe med en Kniv, men maa indvendig være tætte og faste, mere brune end hvidlige, og naar