Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Møntsystemet. 550 Naaletræer. de ligesaa vel som Cinnober, der af og til tilsættes slette Sorter for at forhøie Farven, blive tilbage, naar M. koges med Salpeter- syre med en Tilsætning af Oxalsyre eller Sukker, imedens ren Mønnie og Blyilte op- løse sig klart derved. — Mønnie anvendes som Anstrøgsfarve paa Træ og Metalvarer, til at farve broget Papir, til Fernisser, Kit for Glasrør og Dampledningsrør, som Tætnings- middel for Fuger i Dampkjedler, til Segllak, som Iltningsmiddel i Tændsatsen paa Fyr- stikker, til Fabrikation af Bly- og Flintglas, kunstige Ædelstene, til Glasur paa Stentøi etc., ligesom det ogsaa benyttes i Apothe- kerne til Salver og Plastre. — lernmønnie er et livlig rødt, findelt Jernilte, som især fabrikeres i Belgien og som anvendes som Anstrøgsfarve paa Jerngjenstande istedetfor den sædvanlige Mønnie, hvortil det godt egner sig, ligesom det ogsaa er billigere. Møntsystemet i Danmark er det samme som i Norge og S verig. Ifølge den danske Møntlov af 28de Mai 1873 er Guld Grundlag for Møntsystemet, imedens Sølv og ringere Metal benyttes som Skillemønt. Mønt- énheden benævnes Krone, og denne deles i 100 Øre. Af Guld præges kun 20- og 10- Kroner, henholdsvis 124 og 248 af et Kilo- gram fint Guld; Finheden er 9/i0 o: 9 Dele Guld og 1 Del Kobber. Af Sølv præges Mønter paa 2 Kroner og 1 Krone, begge af Fin- hed 8/i0, paa 50 og 25 Øre, begge af Finhed 6/xo) °£ paa 10 Øre af Finhed 4/10. Af Bronce, som bestaar af 95 Dele Kobber, 4 D. Tin og 1 D. Zink, præges Mønter paa 5, 2 og 1 Øre. Forholdet imellem Værdien af fint Guld og Sølv er ifølge den forannævnte Lov 14,88 :1. Af Skillemønt er Ingen pligtig til at mod- tage større Beløb ad Gangen end 20 Kroner i 2 og 1 Kronestykker, 5 Kroner i mindre Sølvmønt og 1 Krone i Broncemynt. 1 dansk Krone = i Frankrig, Belgien, Italien og Schweiz 1 Franc 39 Cents, - England......... 1 Sh. 1 d., - Holland......... 67 Cents, - Tyskland........ 1 Mark 12 Pfenn, - Østerrig........ 57 Kr., - Rusland.........35 Kopek, - Spanien......... 1 Peseta 39 Centimer, - Portugal........ 248 Beis, - Grækenland...... 1 Drachme 39 Lepta», - Tyrkiet......... 6 Pjastre 4 Para. Mørtel kaldes den Blanding af Kalk, Tilslag og Vand, hvormed Fugerne i Mur- værk udfyldes og som forbinder Stenene til en sammenhængende Masse, idet den efter kort Tids Forløb hærdner og bliver fast. Den almindelige Mørtel eller Luftmørtel er Murkalk, som tilberedes af læsket Kalk og Tilslag og som hærdner ved Luftens Paavirk- ning; i frisk Tilstand bliver den imidlertid blød af Vand, og den kan derfor ikke benyt- ses til Murværk under Vand eller paa fugtig« Steder. Hertil maa anvendes den saakaldt« Vandmørtel eller hydraulisk Mørtel, som vil findes omtalt under Cement. Til Fremstil- ling af almindelig Mørtel maa man helst be- nytte Regnvand eller Aavand og ialfald saa saltfrit Vand som muligt, da de i Vandet indeholdte Salte let fremkalde Fugtighed i Murværket. N. Naale ere som bekjendt tynde Metal- stifter, som bruges til at gjennemstikke, be- fæste eller sammenhefte Tøier eller andre Stoffer; efter deres forskjellige Bestemmelse kaldes de Synaale, Knappenaale, Brodérnaale, Haarnaale etc., af hvilke de vigtigste ville findes omhandlede i særlige Artikler under deres Benævnelser. Naalefile kalder man en Art fine, runde File af Staaltraad, med et Hul ved Skaftet, hvorved de erholde en Slags Lighed med Sy- naale; de benyttes mest af Guld- og andre Metalarbeidere til fine, gjennembrudte Gjen- stande. De forfærdiges i England og i Tysk- land kun i Nürnberg, hvorfra de endogsaa forsendes til England. Naaletræer (Coniferæ) kaldes med et Fællesnavn en af over 350 Arter bestaaende, i de nordlige Lande hjemmehørende Klasse af Træer eller Buske med ranke, udelte, har- pixagtige Stammer og naaleformede, spidse eller skjældannede, stedsegrønne, læderagtig6 og som oftest fleraarige Blade; kun L*ri'e' træets Blade falde af hvert Aar henim°d Vinteren. I de ældste Tider bestod Skovene i Danmark hovedsagelig af Naaletræer, hvil- ket fremgaar af de talrige Rester deraf, so® findes i vore Tørvemoser; men efterhaanden bleve Naaletræerne fortrængte af Løvtræ«1» navnlig af Ege- og Bøgetræer, og i Midten af forrige Aarhundrede fandtes der neppe Naaleskov noget Sted her i Landet. I Slut- ningen af Aarhundredet paabegyndtes imid- lertid Naaletrækulturen flere Steder i Dan-