Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Møllesten. 549 Mønnie. Klidudmaling og Grynmaling, altsaa som Hjælpemaskiner. En ulige større Betydning maa derimod tillægges de for en halv Snes Aar siden af Wegmann i Neapel opfundne Valsemaskiner, hvis Forfærdigelse Opfinderen overdrog til en Maskinfabrik i Pest i Ungarn, som til Maski- nerne anvendte riflede Valser af liaardtstøbt Jern, som roterede med forskjellig Hastighed, imedens Wegmann anlagde en selvstændig Fa- brik for Porcellainsvalser i Zürich i Schweiz. Anvendelsen af Valsemaskinerne viste sig snart at være et saa betydningsfuldt Frem- skridt i Mølleriet, at næsten alle de større Møllere i Pest i Løbet af et Par Aar rem- placerede deres Møllesten med Riffelvalser, °g det varede ikke længe, førend Valsesy- stemet udbredte sig til Østerrig, Tyskland °S flere andre Lande i Europa, ligesom og- saa senere til Nordamerika, hvor man for Ti- (len er i Begreb med at indføre denne For- andring i do fleste større Møller; i Frankrig nar Systemet imidlertid endnu ikke fundet stor Indgang, idet kun nogle enkelte Møller tfl Dato ere bievne forsynede dermed. — I ne første Aar ansaas disse Apparater vel kun særlig egnede for de Lande, hvor der produ- °oredes haard Sæd, saaledes som i Ungarn; ®en med de Forbedringer, som stadig ere foretagne dermed, navnlig ved Anvendelsen al større Valser, ere de ogsaa komne i Brug ’Egne, hvor Platmølleriet hører hjemme og tlvor der avles blød Sæd, og de have saaledes ^gsaa vundet Indgang i Skandinavien, hvor !!e synes, at de skulle foraarsage næsten en Agnende Omvæltning som i Ungarn. I Dan- mark ere saaledes allerede flere større Møller Udrettede efter Valsesystemet, ligesom ogsaa * Norge og Sverig; her i Norden ville de (’°g ikke ganske kunne fortrænge Mølleste- som vistnok ogsaa i Fremtiden ville Aævde deres Plads dels i de mindre Mølle- üer og dels som Hjælperedskaber i de større Ved Siden af Valsemaskinerne. En saadan Riffelvalsestol bestaar af 2 eller parallelt med hverandre liggende ligestore, "fon med forskjellig Hastighed roterende Val- _eri som ere forsynede med skraa Rifler og y”} dreie med hinanden, saaledes at den alse, hvorpaa Remskiven sidder, gjør 250 mdreininger, imedens den ved Hjælp af et andhjul trækker den anden, som kun gjør o’ Omdreininger i Minutet. Tilførselen til alserne sker ved Hjælp af »Fødevalser«, pm fordele Produetet ligelig over Valserne. A Valsestol med 4 Valser og med en Reni- le for hvert Par Valser vil kunne skraa ‘ J2 Centner i Timen med et Kraftforbrug J 3 Heste, og indvindes der ved denne første ‘ araaning c. 15 pCt. Mél; en saadan Valse- >askine koster for Tiden her i Byen c. 1500 y-rØQer. Riflingen af Valserne bør regel- mæssig fornys efter et halvt eller et helt j!lrs uafbrudt Brug ; en Maskine til at skærpe i e opslidte Valser er fornylig opstillet i Kjø- øuhavn, ligesom ogsaa selve Maskinerne i øn nyeste Tid forfærdiges her i Byen. Ved )ørste Overgang blive Kliddene ikke helt eüe, men maa bearbeides videre paa Valser med finere Rifling eller paa andre Hjælpe- maskiner, saasom den ovennævnte Dismem- brator eller med franske Møllesten. Det Mél, som frembringes ved Valsemøllerj skal i smukt Udseende og Hvidhed langt overgaa det ved Møllesten frembragte, ligesom det ogsaa skal egne sig bedre til Bagning; men for Mølle- riernes Vedkommende maa det dog ikke lades ude af Betragtning, at Formalingen med Valsemaskiner under forresten lige Forhold medtager længere Tid end med Møllesten. MøTnrt s. Rosmarin, vild, Mønnie (Minium), T. Mennige, Fr. Mine orange, Mine anglaise, E. Red lead, er et tungt, kornet, skarlagenrødt Pulver, som er en Forbindelse af 65,1 Blyilte og 34,9 Bly- overilte og fremstilles ved en fortsat svag Glødning og meget langsom Afkøling i sær- egne Ovne af fintdelt Blyilte eller af Bly- hvidt under Luftens Adgang. Ogsaa ved Glødning af svovlsurt Bly, Salpeter og Soda og Udludning af den glødede Masse med Vand har man i den nyere Tid fremstillet Mønnie. — Mønniebrændingen udfordrer, for at man skal erholde den livligste Farve, en høi Grad af Dygtighed, Sagkundskab og Paa- passelighcd; ved en mangelfuld Brænding indeholder den ofte indtil 50 pCt. uforandret Blyilte. Den sædvanlige M. indeholder gjerne over 20 pCt., medens den fine M. kun inde- holder 4—5 pCt. deraf. Det har en Vægt- fylde = 8,940—9,0. — Den meste i Hande- len kommende Mønnie forfærdiges i England hvor Fabrikationen begunstiges ved Billig- heden af de dertil nødvendige Materialier, nemlig Bly og Kul; navnlig fabrikeres det meget i Derbyshire i Byerne Chesterfield og Wirksworth, hvorfra det forsendes i Fade paa 5—10 Centner. Der gives flere Sorter deraf, som adskille sig fra hverandre ved on mere eller mindre høirød Farve; i Handelon vurderes den Mønnie høiest, som har den stærkeste Farve og er mest findelt. I den nyere Tid er der ogsaa opkommet flere Fa- briker i Frankrig, Venedig, samt i Tyskland, navnlig i Coin, Breslau, Nürnberg, Schwein- furt etc., og disses Producter skulle være ligesaa gode, undertiden ogsaa bedre end den engelske Vare, samt desuden billigere. Den smukkeste Sort Mønnie er Pariser- eller Orange-Mønnie, som ikke brændes af Blyilte, men af fint Blyhvidt. En anden Sort, som har Lighed med Cinnober, kaldes Blyrødt eller Blycinnober, og en mere teglstensrød, lidt gulagtig Sort benævnes tyrkisk Mønnie. — Uren Mønnie indeholder ofte Kobber, som gjør den uskikket til Emaille- og Glasfabri- kation, da Glasmassen derved antager en blaa- grønlig Farvetone. Til dette Brug pleier man derfor at prøve den ved Glødning af 3 Dele Mønnie og 1 Del Sand i en Muffel; Massen er da grønfarvet, hvis M. indeholdt Kobber. Dette kan ogsaa kjendes ved at di- gerere Mønnien med en Blanding af Vand og Ammoniakvand, hvorved der ved Tilstede- værelse af Kobber fremkommer en blaa Op- løsning. — Mønnie er hyppig forfalsket med Tagstensmél, Tungspat, Jernilte og Bolus. Saadanne Iblandinger kunne kjendes paa at