Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Møllesten.
548
Møllesten.
trinlig Sort, som er meget udbredt i Hande-
len, er de saakaldte rhinske eller Ander-
nacher-Møllesten, som forfærdiges af en po-
røs Lava, som er flydt ud af det Krater, der
nu er udfyldt af Laacher Søen ikke langt
fra Andernach ved Rhinen. Denne bestaar
af en mørkegraa, slagget, men ikke glasagtig
Masse, den saakaldte Møllestenslava, som
gjennemgaaende har smaa, uregelmæssige
Fordybninger med skarpe Rande, hvoraf der
stedse kommer nye tilsyne efterhaanden som
Stenen slides, saa at den stadig vedbliver at
være skarp. Disse Stene brydes indtil en
Dybde af 70 Meter ved Byerne Ober- og
Niedermendig samt Maien i Omegnen af An-
dernach, hvorfra de udskibes; i de fleste andre
større Rhinbyer findes der Oplag deraf. Og-
saa Belgien har en lignende Lava i Henne-
gau (ved Charleroi, Dinant etc.) og leverer
meget gode Møllesten. — De bedste af alle
ere dog de franske saakaldte Champagne-
Møllesten fra La Ferté sous Jouarre (Seine
et Marne) ved Meaux, et af de betydeligste
Stenbrud i Europa; det indtager et Rum af
8 Kilometer i Omkreds og strækker sig hen-
imod Epernay og Montmirail, imedens Kva-
liteten dog ikke er saa god ved Ydergræn-
serne. Disse Møllesten bestaa af mange Styk-
ker, som forbindes med hverandre ved en
Slags Kit og omgives af Jernbaand. Mate-
rialet hertil kaldes Møllestenskvarts og findes
i kantede Blokke, der ere leirede løse i Sand
og Lér; det er en Kvartssten med talrige
Blærerum, der ere udforede med et kiselag-
tigt Overtræk; en anden Art af Stenen er
mere tæt og hornstenagtig. De Stene, som
bestaa af et meget hullet Mineral, kaldes
Stene à la française, af mindre porøst à la
demi-anglaise og de tætteste à l’anglaise.
Den første Kvalitet af disse Stene er hvid,
noget gjennemskinnende og gjennemtrukken
af blaaAarer; den anden er lysegul og inde-
holder en stor Mængde smaa Blærerum; Far-
ven er imidlertid ikke det afgjørende Moment
ved Bedømmelsen af Stenenes Godhed, som
mere beror paa deres Porøsitet, det vil sige
det Antal af Blærerum, som findes i samme.
Naar Stenene ere tildannede og sainmen-
føiede, paaføres do endnu et Overtræk (re-
chargement) af Gips og raa Stenbrokker, og
naar det forlanges gives de ogsaa en Skærp-
ning før Forsendelsen. Den fuldstændige
Tildannelse af en saadan Møllesten medtager
sædvanlig 5—6 Uger. I Kjøbenhavn tindes
der to Møllestonsfabrikantor, nemlig F. Jen-
sen og H. J. Schmidt, som forfærdige saa-
danne sammensatte Møllesten af ligesaa god
Kvalitet som de franske ; men Raamaterialet
dertil indforskrives selvfølgelig fra Frankrig.
— Møllesten fra La Ferté forsendes til alle
Lande og navnlig i Mængde til Amerika;
man anslaar det Antal, som aa dig udskibes
derfra, til 2 à 3000 Stykker til en Middel-
pris af 350 Francs. De i Møllesteushandelen
fra La Ferté forekommende Benævnelser Tar-
terel, Bois de la Barre og Bois de Justice
betegne kun nogle af de bedste Stenbrud 1
Byens Omegn. Desuden har Frankrig flere
andre Møllestensbrud i Normandiet, Dordogne,
Calvados etc.
Ogsaa i England findes der flere Brud,
navnlig i Omegnen af Conway i det nord-
lige Wales, samt i Skotland i Alley-Craig
ved Stirling, hvor der forfærdiges Møllesten,
som kunne sammenlignes med dem af 2den
Kvalitet fra La Ferté; men Landet indfører
dog en Mængde fra Frankrig. I Aaret 1867
udgjorde Indførselen af Møllesten til Eng-
land 3,242 Tons til en Værdi af 14,470i.—
I Sverig findes der Møllestensbrud paa Goth-
land, og i Norge ved Selbo i det Trend-
hjemske. — Øen Milo i Archipelaget leverer
fortrinlige Møllesten, som mest udføres til
Grækenland, Italien og andre Middelhavs-
lande, hvor de benyttes til at male den meget
haarde Hvede, som bruges til Fabrikation al
Maccaroni, Vermicelli etc.
Danmark indførte i Aaret 1877 c. 7,200
Møllesten under 14" Diam., hvoraf 5400 fr®
Sverig; 9,471 Stkr. 14 à 20" Diam., hvoraf
c. 5,000 fra Sverig og 4,000 fra England;
2,279 Stkr. 21 à 32" Diam., hvoraf 938 fra
England og 927 fra Sverig; 384 Stkr. 33 a
40" Diam., samt 11,839 Cubikfod Møllesten
over 41" Diam., mest fra England og Hol-
land. — 1 1878 udgjorde Indførselen af
forannævnte 5 Størrelser resp. 6,278, 6,452,
1,452 og 303 Stkr. samt 11,534 Cbfd., og 1
1879 resp. 9,398 (hvoraf 7,153 fra Sverig °£
1,545 fra England); 13,611 (8,300 f. Sverig,
5,260 f. England) ; 2,494 og 279 Stkr. sa®1
9,790 Cbfd. over 41" Diam., hvoraf IMt
Cbfd. fra England og 3353 Cbfd. fra Holland
— Der udførtes her fra Landet i 1879 i a ,
c. 1750 Stkr. mindre Møllesten, som mest g1^
til Island og Færøerne, og 1284 Cbfd. støfr,
Sten, hvoraf 877 Cbfd. udførtes til Sverig ^
259 Cbfd. til Norge.
Norge indførte i Aaret 1878 162
Stk}''
Møllesten til en Værdi af 16,900 Kr. og
førte kun 8 Stkr.
Imedens Møllesten tidligere havo udgl^
en ikke uvigtig Handelsartikel, hav Møll®’1'j
i den nyere Tid stræbt henimod det
ganske eller tildels at opgive Brugen af Mø'u
sten og ved Hjælp af andre Redskaber
at
tilveiebringe et bedre og finere Product ^
tidligere. Allerede for c. 15 Aar siden
fandtes saaledes i Skotland den saakam
Desintegrator, som bestod af to runde St^
skiver af c. 1 Meter i Gjennemsnit, som lD
vendig vare besatte med Stifter og som !
tes til at rotere i modsat Retning med
' W.d
Hastighed, saa at Sæden, som førtes ind ^
Skivernes Midte, findeltes ved at slynges
imod Stifterne. Senere fremkom i Hamn0 ?
en lignende Maskine under Navn af DisnFU
brator, som bestod enten af to Skiver, hvm
kun den ene roterede med fordoblet Hast1»
hed, eller af tre Skiver, nemlig to stuL
staaende, imellem hvilke en tredie med t>t
ter paa begge Sider besat Skive rotere
Ingen af disse Maskiner have imidlertid eim
vundet nogen større Udbredelse; de s)rUj
ogsaa kun at være practisk anvendelige