Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Møllesten. 548 Møllesten. trinlig Sort, som er meget udbredt i Hande- len, er de saakaldte rhinske eller Ander- nacher-Møllesten, som forfærdiges af en po- røs Lava, som er flydt ud af det Krater, der nu er udfyldt af Laacher Søen ikke langt fra Andernach ved Rhinen. Denne bestaar af en mørkegraa, slagget, men ikke glasagtig Masse, den saakaldte Møllestenslava, som gjennemgaaende har smaa, uregelmæssige Fordybninger med skarpe Rande, hvoraf der stedse kommer nye tilsyne efterhaanden som Stenen slides, saa at den stadig vedbliver at være skarp. Disse Stene brydes indtil en Dybde af 70 Meter ved Byerne Ober- og Niedermendig samt Maien i Omegnen af An- dernach, hvorfra de udskibes; i de fleste andre større Rhinbyer findes der Oplag deraf. Og- saa Belgien har en lignende Lava i Henne- gau (ved Charleroi, Dinant etc.) og leverer meget gode Møllesten. — De bedste af alle ere dog de franske saakaldte Champagne- Møllesten fra La Ferté sous Jouarre (Seine et Marne) ved Meaux, et af de betydeligste Stenbrud i Europa; det indtager et Rum af 8 Kilometer i Omkreds og strækker sig hen- imod Epernay og Montmirail, imedens Kva- liteten dog ikke er saa god ved Ydergræn- serne. Disse Møllesten bestaa af mange Styk- ker, som forbindes med hverandre ved en Slags Kit og omgives af Jernbaand. Mate- rialet hertil kaldes Møllestenskvarts og findes i kantede Blokke, der ere leirede løse i Sand og Lér; det er en Kvartssten med talrige Blærerum, der ere udforede med et kiselag- tigt Overtræk; en anden Art af Stenen er mere tæt og hornstenagtig. De Stene, som bestaa af et meget hullet Mineral, kaldes Stene à la française, af mindre porøst à la demi-anglaise og de tætteste à l’anglaise. Den første Kvalitet af disse Stene er hvid, noget gjennemskinnende og gjennemtrukken af blaaAarer; den anden er lysegul og inde- holder en stor Mængde smaa Blærerum; Far- ven er imidlertid ikke det afgjørende Moment ved Bedømmelsen af Stenenes Godhed, som mere beror paa deres Porøsitet, det vil sige det Antal af Blærerum, som findes i samme. Naar Stenene ere tildannede og sainmen- føiede, paaføres do endnu et Overtræk (re- chargement) af Gips og raa Stenbrokker, og naar det forlanges gives de ogsaa en Skærp- ning før Forsendelsen. Den fuldstændige Tildannelse af en saadan Møllesten medtager sædvanlig 5—6 Uger. I Kjøbenhavn tindes der to Møllestonsfabrikantor, nemlig F. Jen- sen og H. J. Schmidt, som forfærdige saa- danne sammensatte Møllesten af ligesaa god Kvalitet som de franske ; men Raamaterialet dertil indforskrives selvfølgelig fra Frankrig. — Møllesten fra La Ferté forsendes til alle Lande og navnlig i Mængde til Amerika; man anslaar det Antal, som aa dig udskibes derfra, til 2 à 3000 Stykker til en Middel- pris af 350 Francs. De i Møllesteushandelen fra La Ferté forekommende Benævnelser Tar- terel, Bois de la Barre og Bois de Justice betegne kun nogle af de bedste Stenbrud 1 Byens Omegn. Desuden har Frankrig flere andre Møllestensbrud i Normandiet, Dordogne, Calvados etc. Ogsaa i England findes der flere Brud, navnlig i Omegnen af Conway i det nord- lige Wales, samt i Skotland i Alley-Craig ved Stirling, hvor der forfærdiges Møllesten, som kunne sammenlignes med dem af 2den Kvalitet fra La Ferté; men Landet indfører dog en Mængde fra Frankrig. I Aaret 1867 udgjorde Indførselen af Møllesten til Eng- land 3,242 Tons til en Værdi af 14,470i.— I Sverig findes der Møllestensbrud paa Goth- land, og i Norge ved Selbo i det Trend- hjemske. — Øen Milo i Archipelaget leverer fortrinlige Møllesten, som mest udføres til Grækenland, Italien og andre Middelhavs- lande, hvor de benyttes til at male den meget haarde Hvede, som bruges til Fabrikation al Maccaroni, Vermicelli etc. Danmark indførte i Aaret 1877 c. 7,200 Møllesten under 14" Diam., hvoraf 5400 fr® Sverig; 9,471 Stkr. 14 à 20" Diam., hvoraf c. 5,000 fra Sverig og 4,000 fra England; 2,279 Stkr. 21 à 32" Diam., hvoraf 938 fra England og 927 fra Sverig; 384 Stkr. 33 a 40" Diam., samt 11,839 Cubikfod Møllesten over 41" Diam., mest fra England og Hol- land. — 1 1878 udgjorde Indførselen af forannævnte 5 Størrelser resp. 6,278, 6,452, 1,452 og 303 Stkr. samt 11,534 Cbfd., og 1 1879 resp. 9,398 (hvoraf 7,153 fra Sverig °£ 1,545 fra England); 13,611 (8,300 f. Sverig, 5,260 f. England) ; 2,494 og 279 Stkr. sa®1 9,790 Cbfd. over 41" Diam., hvoraf IMt Cbfd. fra England og 3353 Cbfd. fra Holland — Der udførtes her fra Landet i 1879 i a , c. 1750 Stkr. mindre Møllesten, som mest g1^ til Island og Færøerne, og 1284 Cbfd. støfr, Sten, hvoraf 877 Cbfd. udførtes til Sverig ^ 259 Cbfd. til Norge. Norge indførte i Aaret 1878 162 Stk}'' Møllesten til en Værdi af 16,900 Kr. og førte kun 8 Stkr. Imedens Møllesten tidligere havo udgl^ en ikke uvigtig Handelsartikel, hav Møll®’1'j i den nyere Tid stræbt henimod det ganske eller tildels at opgive Brugen af Mø'u sten og ved Hjælp af andre Redskaber at tilveiebringe et bedre og finere Product ^ tidligere. Allerede for c. 15 Aar siden fandtes saaledes i Skotland den saakam Desintegrator, som bestod af to runde St^ skiver af c. 1 Meter i Gjennemsnit, som lD vendig vare besatte med Stifter og som ! tes til at rotere i modsat Retning med ' W.d Hastighed, saa at Sæden, som førtes ind ^ Skivernes Midte, findeltes ved at slynges imod Stifterne. Senere fremkom i Hamn0 ? en lignende Maskine under Navn af DisnFU brator, som bestod enten af to Skiver, hvm kun den ene roterede med fordoblet Hast1» hed, eller af tre Skiver, nemlig to stuL staaende, imellem hvilke en tredie med t>t ter paa begge Sider besat Skive rotere Ingen af disse Maskiner have imidlertid eim vundet nogen større Udbredelse; de s)rUj ogsaa kun at være practisk anvendelige