Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Myronsyre. 547 Møllesten. °g 11/2—3 Cm. tykke. De ere de største og 6^e pæreformede, deres Kjød er tættere, næ- ®ten sortagtigt og temmelig fast og haardt. j5' M. Indie*, indiske eller sorte M., de apodne, sorte Frugter af det samme Træ. y M. citrinæ, gule M., ere ægformede eller parere pæreformede, 3—4 Cm. lange, fem- jputede, gulligbrune og graagult filtede; de pve en spiselig Kjærne og indeholde i Skal- erne meget Garvestof og en skarp Harpix. J M. Eiublicæ, graa M., erholdes af den i jMindien buskagtig voxende Eiublica offici- ns : de ere sortebrune, rundagtige, omtrent ®aa store som smaa Muskatnødder og danne Udelte stenfrugtagtige Kapsler, som ere Jnkede og fint askegraat filtede. I Hande- .Je komme de modne Frugtskaller, blandede ??e(i Kjærnehuse og Frø, hvorfra de ved Tør- have skilt sig. I Ostindien syltes de riske med Sukker eller saltes og anvendes om Tilsætning til Spisevarer, og Bladene >£ Blomsterne bruges som et Middel mod larrhoe og Cholera. Myronsyre, Myrosin s. Sennep. f, 3tyrrha {Gummi-resina Myrrha) er ^Qimiharpixen af Balsaaiodendron Ehrenber- par|mii og maaské ogsaa af B. Myrrha, buskag- ÿo Træer, som voxe i Abyssinien, Nubien, den , h'ìkanske Somalikyst og ved Grænserne af det ykkelige Arabien ; den flyder ud enten af sig elv eller efter Indsnit. Den er mørkere eller Jj8ere rødbrun, noget gjennemskinnende, fedt- posende, især i Bruddet, lader sig vanske- pulverisere, er mere opløselig i Vand end Alkohol; ved at ophedes smelter den ikke, pen brænder strax. Den har en eiendomme- ,l£ stærk, aromatisk Lugt samt en bitter, jpdret Smag. Den kommer i Handelen i °rn og Klumper af meget forskiellig Form £ af en Hasselnøds indtil et Æbles Stør- else; jo lysere den er, desto høiere betales po Tidligere kom den bedste Myrrha fra j.Miep(tyrkisk Myrrha) og en ringere Sort a Ostindien (ostindisk M.); nu faar man Jästen al Myrrha i Kister paa 100—200 Pd. t O Ostindien. I Handelen skjeiner man ^ellem: Udsøgt M. (Myrrha electa), som er lue Oneste, lysere, udsøgte Stykker, og na- (j 6| M. i Mnrrb.n. naturalis filler in star, Oeri M. {Myrrha naturalis eller in sortis), er bestaar af uformelige, uanselige, ofte i -o eller mindre sammenhængende, mør- k?re, uklare Stykker af forskiellig Størrelse, finked0 me(i Jord og Barkstykker. Myrrha ^des, navnlig i naturlig Tilstand, ikke sjel- / 11 blandet med Senegal-Gummi, Bdellium tid ^ °£ anfB'e Gummiharpixer, der imidler- jg^den Vanskelighed kunne kjendes fra den ' Ste Myrrha paa Lugten, Udseendet og paa (} denne sidste ved Udrivning med Vand nner en gul Emulsion afMyrrhaens karak- etiske Lugt og Smag, og paa at Salpeter- yre farver M. og en Tinetur deraf smukt lin et,. imedens dette ikke finder Sted ved åndingerne. Myrrha indeholder 2—3 pCt. therisk Olie, 30 pCt. Harpix og ca. 60pCt. ^ninmi. “ “ ------ til Den anvendes i Medicinen baade oj. ndvortes og indvortes Brug imod Saar og lQihindeaffectioner ; fremdeles udgjør den hyppig en Bestanddel i Tandpulvere, Tand- tineturer og Røgelser etc. Myrte, almindelig eller Garvermyrte {Myrtus communis), et i Asien, Nordafrika og det sydlige Europa hjemmehørende og hos os paa Grund af dets sirlige, altid frisk- grønne Blade og fine, hvide Blomster især som mindre Busk hyppig i Stuer og Drivhuse dyrket Træ. I Provence og Dalmatien anvendes dets Blade til Garvning og bringes i Hande- len pulveriserede ligesom Sumak; endvidere udvindes deraf ved Destillation med Vand en ætherisk Olie til Parfumeribrug. Myrtevox s. Voxtræet. Myseost eller Mysost tilkommer kun uegentlig Navn af Ost, idet den tilberedes ved Indkogning af den søde Valle (norsk »Myse«) af Komelk eller Gedemelk, eller af en Blanding af Ko- og Gedemelk; til den fedeste og bedste Myseost, som er tillavet af Gedemelk, tilsættes lidt Fløde under Til- virkningen. Som Næringsmiddel kan den ikke erstatte Ost, men den yndes dog af Mange og er særlig at anbefale for Bryst- svage; den indeholder ikke Ostestof, men hovedsagelig Melkesukker, som giver den en sødlig Smag, samt endvidere Fedt, Æghvide, Salte og lidt Karamel. Den tilberedes kun i de nordiske Lande og navnlig i Mængde i Norge, hvorfra der forsendes meget til Ud- landet; i Danmark er Productionen deraf kun ubetydelig. God Myseost bør være lys gul- brun og saa fin i Massen, at den smelter paa Tungen, uden at der spores mindste Korn deri. Myxæ s. Brystbær, sorte. Mellesten, T. Mühlsteine, Fr. Pierres meulières, E. Mill-stones, som benyttes til Findeling af Korn etc. i de sædvanlige Møl- ler og hvis gode Kvalitet er af største Vig- tighed for Mølleriet, findes ikke i alle Lande og udgjøre derfor en betydelig Handelsar- tikel for de Egne, hvor de forekomme og tildannes. Af en god Møllesten forlanger man fremfor Alt en betydelig Haardhed og Seighed, saa at den er istand til at findele Kornet tilstrækkeligt uden at slides formeget ; de almindelige hvide Sandsten kunne ikke benyttes i de større og bedre Møller paa Grund af deres ringe Grad af Haardhed, som har til Følge, at Sandkornene deri let løsne sig og forurense Melet, og denne Slags Sten benyttes derfor endnu kun i de mindste Mølleværker. Haardere Stenarter ere Granit, den saakaldte Møllestenskvarts og Møllestens- lava. — Møllesten af 'Sandsten med ensar- tede, temmelig fine Korn levere de wiirtem- bergske Egne ved Neckartenzlingen, Detten- hausen etc. indtil langt nedad Rhinens Bred- der, især til Brug til Risafskalning ; endvidere Harzbjergene (Blankenburg etc.), Thüringen (Crawinkel), Sachsen (Pirna), Schlesien, Böh- men (Omegnen af Prag) o. s. v. Savoien og Schweiz levere fortrinlige Granitmøllesten, som forsendes vidt omkring, og i Ungarn forfærdiges der i den nyere Tid af en Art Kvarts meget gode Møllesten, som efter Raa- materialets Findested kaldes Foreysten og som ere billigere end de franske. En for- 35*