Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Musselin de laine. 546 Myrobalaner. selin; Vapeur, meget aabent og fint; Zephyr, det allerfineste Musselin. — I England for- færdiges der Musselin i stor Mængde, navn- lig i Manchester, Glasgow og flere Byer; disse Stoffer hunne i Finhed og Yarighed maale sig med de ostindiske, imedens de sam- tidig ere betydelig billigere; med Hensyn til smukt Udseende og Mønstrenes Mangfoldig- hed indtage de franske dog Forrangen. I visse Brancher leverer ogsaa Schweiz et for- trinligt Fabrikat, hvilket ogsaa kan siges om det sachsiske Yoigtland. Musselin de laine s. Uldmusselin. Mutzschener Diamanter kaldes nogle vandklare Bjergkrystaller, som findes ved den lille By Mutzschen i Sachsen og som anvendes slebne til mere ordinaire Smykkesager. Mynte (Mentha) er en Slægt af Læbe- blomsternes Familie med næsten regelmæssig Krone og lige lange Støvdragere. Flere Ar- ter ere vildvoxende hos os paa Marker og fugtige Steder ; de ere fleraarige Planter med krybende Rodstok, x/2—1 Meter høie Steng- ier og modsatte, elliptiske, saugtakkede Blade. De udmærke sig ved en eiendommelig stærk, men ret behagelig Lugt. De vigtigste Arter ere: Ager-Mynte, IH. arvensis, en graagrøn, filtet Plante, som voxer almindelig som Ukrudt paa Enge og fugtige Marker; Vand- Mynte, M. aquatica, med oprette Stengier og mere langstilkede Blade, voxer ved Grøfter og i Moser; Graa-Mynte, IH. silvestris, en graafiltet Plante med ægformede, spidse Blade; Grøn-Mynte, M. viridis, med mere langstrakte Blade og næsten uden Haarklæd- ning; Rundbladet Mynte, M. rotundifolia, stærkt behaaret og med ovale, i Spidsen af- rundede og rynkede Blade; Kruse-Mynte, ffl. crispa, er omtalt under K. ; Peber-Mynte, IH. piperita, er næsten glat med oprette, rød- brune Stengier, stilkede, spidse, saugtakkede Blade og lillafarvede Blomster; den er vildt- voxende i England, men dyrkes nu ogsaa i andre Lande, og indeholder en ætherisk Olie, der vindes ved Destillation og anvendes i Medicinen samt til Pebermyntekager. Paa Grund af den vellugtende ætheriske Olie, som de fleste til denne Familie hørende Planter indeholde, benyttes flere af dem som Kryder- urter, til Likørfabrikation og til medicinsk Brug, hvortil de indsamles kort førend Plan- terne blomstre. Myremalm s. Jern. Myrespiritus (Spiritus Formicarum) vindes ved Destillation af vandig Vinaand over Myrer og indeholder disses Syre og lidt ætherisk Olie; den fremstilles ogsaa ved at opløse Myresyre i Yinaand og anvendes i Medicinen, navnlig som et Indgnidningsmid- del ved rheumatiske Smerter. Myresyre (Acidum Formicarum) fin- des i Myrer, i Kaalormenes hule Haar, i Brændenelder, Grantræernes Naale, gammel Terpentinolie, hvori den dannes ved Luftens Indflydelse, etc. og opstaar ved Iltning af mange organiske Stofler. Den har megen Lighed med Eddikesyre og fremstilles ved Destillation af Myrer med Vand, men des- uden ogsaa endnu renere ved Iltning af for- skjellige organiske Legemer, saasom Sukker. Stivelse, Gummi etc.; bedst vindes den ved at opvarme Glycerin med Oxalsyre, som da spaltes i Myresyre og Kulsyre; Destillatet mættes med kulsurt Natron, inddampes til Tørhed og destilleres paany med concern treret Svovlsyre. Den er i concentrerei Til- stand en klar, farveløs Yædske af en stik- kende sur Lugt, som let antændes og bræn- der med blaa Flamme ; den koger ved 980 G og fryser ved -J- 10 til brede, glinsende Blade, og paa Huden har den en saa ætsende Yirkning, som om Stedet var blevet berørt med et glødende Jern. Dens specif. Vægt er 1,235 ; med de *dle Metalilter, saasom Sølv- eller Kviksølvilte, iltes den ved Op- varmning let til Kulsyre og Vand, imedens Metallet udskiller sig i metallisk Tilstand; med concentreret Svovlsyre spaltes den 1 Kulilte og Yand. Den hører til de heftig virkende Lægemidler. Dens Salte ere sæd- vanlig letopløselige; Blysaltet er dog tungt- opløseligt, krystallinsk og meget sødt. Myreæg ere Myrernes Pupper og lar- ver og udgjøre i tørret Tilstand en Handels- artikel, idet de anvendes som Foder til nnge Fasaner og Sangfugle. Paa mange Steder» navnlig ved Nürnberg og Riga, indså® de i store Kvantiteter og forsendes v® omkring. Myreæther, Myrenaphta eller myre' surt Æthylilte (Æther formicicum) frefj’ stilles ved Destillation af Svovlsyre og kohol over myresurt Natron som en vandktø Vædske af en gjennemtrængende, behag®1': Araklugt. Den benyttes i Forbindelse ®e, andre Æthere til Fabrikation af kunstig og Rum samt Likører og Frugtbonbons. Be er meget flygtig, koger ved 55° C., har 6 Vægtfylde = 0,918, brænder med en Flamme, og den maa opbevares i godt h‘K kede Beholdere. M y riagra m = 10,000 Gram = 30 K1 logram = 20 danske Pund. — Myria®ejG = 10,000 Meter = 10 Kilometer = 3b®”" danske Fod. (Sé under Meter.) Myricavox s. Voxtræet. Myricin s. Vox. Myristicin s. Muskatnødolie. ,e Myrobalaner (Myrobalani) ere ( tørrede Frugter af flere Terminalia-Arte ’ som voxe i Ostindien ; de anvendtes tidligel i Medicinen som et afhørende og orme®, drivende Middel, men benyttes nu kun Farvning som Surrogat for Galæbler, da indeholde meget Garvestof. Følgende J° skjellige Sorter, som man erholder fra En» land, ere vel i det Ydre forskjellige fra hv® andre, men have den samme meget bij® . og sammensnærpende Smag. 1) JHyrobal* Bellericæ, belleriske eller runde M., ere ®‘ askefarvede med et rødligt Skjær, femside • haarde, ægformede og af Størrelse som ® ^ skatnødder; indvendig er Kjødet let, p0lf ’ brunligt og skjørt. De erholdes af Tenu*11, lia bellirica. 2) JM. Cbebulæ, store M., “ modne Frugter af M. Cbebula, ere ora ’ mørkebrune, femribbede, indtil 4 Cm. lane