Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Muslingeguld. 545 Musselin. Dordogne. I Italien dyrkes den næsten over- alt; særlig berømt er den saakaldte Est-est- fra Omegnen af Montefiascone, den røde Aleatico fra Monte-Pulciano i Toscana, Syra- cuseren fra Øen Sicilien, den ved Yesnv Joxende og flere andre Sorter fra Kongeriget Italien. Muskatvinene fra Øen Cypern fore- h'®kkes endogsaa for de italienske Sorter, og ^erne Samos og Tenedos producere ligeledes ®eget gode Vine af denne Art. I Spanien dyrkes den navnlig i Omegnen af Xeres de la Frontera i Andalusien og i Provinsen Gia- rda, og Muskatvinene fra Øen Madera og Aa det gode Haabs Forbjerg sættes ligeledes Aeget høit. I Frankrig og Tyskland tilbe- redes der ofte kunstig Muskatvin ved til al- mindelige hvide eller røde Yine at sætte kukker, Rosiner, Hyldeblomster o. dsl. Muslingeguld s. Broncepulver. Muslingecaméer kaldes Imitationer a| de virkelige Caméer af Sten; de skæres a| de store Havmuslinger, som have en brun °her marmoreret Overflade og under denne, aaar man sliber den bort, en hvid Grund. Ae. have sædvanlig en skuffende Lighed med up ægte Caméer, men ere langt billigere end disse og finde derfor ogsaa hyppig Afsæt- *?lng for at benyttes til Brocher, Beltehol- uei'e, Armbaand etc. I de sidste 40 Aar har nian forfærdiget dem i Italien, i Begyndelsen Udelukkende i Rom, senere ogsaa i andre »Ver ; men i den nyere Tid forfærdiges de i Mængde i Paris. Muslinger kaldes undertiden alle Skal- dyr og Conchylier, men fortrinsvis de, som uave to Skaller, der ved den ene Side ere Ad'bundne ved et Hængsel og et elastisk tjaand, der tjener til at aabne Skallerne. ,ere af disse ere spiselige, navnlig den al- mindelige Musling, JHjtilus edulis (T. Mies- muschel), som næsten lever i alle Have og særlig fanges i Østersøen ved Kiel, Flens- mg, Apenrade etc. og derfor er en Gjen- mand for Delicatessehandelen. Skallerne ere Udvendig sorte, indvendig sølvfarvede, og bjudet er hvidt. Som oftest tages de ud af kalierne, lægges i Søvand og forsendes i jUuaa Foustager; mest bekj endte ere de saa- midte Kieler Pælemuslinger, som have dette Navn, fordi de sætte sig fast til Pæle, der udringes i dette Øicmed i Søen; endvidere aa mærkes de hollandske fra Seeland. De laa fanges om Efteraaret, da de om Som- j leren ofte kunne være skadelige for Sund- Aden, og de bør være saa friske som mu- jgt, da de faa en bitter og skarp Smag, naar e blive ældre. — Skallerne af de mange Ar- m Muslinger ere som bekjendt meget for- 'A)elligt formede, og flere af dem ere for- kuede med smukke, brogede Aftegninger; isse anvendes ofte til alle Slags nette Gjen- mande, saasom Punscheskeer, Lamper, Skrive- rier etc., ligesom de ogsaa forarbeides til jUuslingecaméer (s. d.), og de mindre Arter euyttes som Forsiringer paa Æsker, Kamme, jAletøier etc., imedens ogsaa mange Skaller kjøbes til Conchyliesamlinger. De oven- nævnte Gjenstande forfærdiges især i flere uanske og italienske Søstæder, ligesom der J- Hjorth: Varelexikon. ogsaa i Tyskland findes enkelte saadanne Fa- briker , navnlig i Mainz. De sædvanlige simple Muslingeskaller, saavelsom Østers- skaller, brænder man til Kalk, hvilket især ofte sker i Holland, hvor man ogsaa maler dem til Muslingesand, der bruges til Skuring. I det østlige og sydlige Asien brændes fine Muslingeskaller til Kalk, som under Navn af Chunam blandes med Arekanødder og Betel- blade for at tygges som Skraatobak. Muslingesilke eller Byssus ere de lange, silkeagtige Traade, som hos flere Ar- ter toskallede Muslinger hænge ud imellem Skallerne. Af Traadene af nogle Arter, navnlig af den ægte Pigmusling, Pinna no- bilis (T. Steck- eller Schinkenmuschel), som især lever i Middelhavet ved Kysterne af Italien og Sicilien, tilberedes i Neapel og flere Steder den saakaldte Muslingesilke, hvoraf mail forfærdiger Handsker, Strømper, Yeste og endogsaa klædoagtige Stoffer. De største af disse Muslinger ere omtrent 60 Cm. lange, 15 Cm. brede og have meget fine, silkeagtige, 18—25 Cm. lange Traade af brungul Farve. Ved Calabriens og Sici- liens Kyster blive disse Muslinger omhygge- lig pleiede. Musquaskiiid eller Ondatras kaldes de % Meter lange Skind af Bisam- eller Mo- skusrotten (s. Bisamskind). Musselin kaldes et fint, noget aabent, halvt gjennemsigtigt Tøi, som er tilvirket af de høieste Numere af Bomuldsgarn ; det forekommer mest hvidt og saavel glat som stribet, tærnet, gjennembrudt, blomstret, bro- deret etc., men ogsaa farvet eller trykket. Tidligere vævedes det kun i Ostindien og tildels af overordentlig Finhed, og da man ogsaa dertil anvendte Traade af en ostindisk Art Neider, kaldtes det i Europa ofte Net- teid ug; Navnet Musselin skal det have faaet af Byen Mossul i Mesopotamien, hvor det først blev forfærdiget. Nu væves det i stor Mængde i England, Frankrig, Schweiz, Tysk- land etc., i Schweiz navnlig i Kantonet St. Gallen og i Tyskland i det sachsiske Voigt- land , hvor der navnlig ogsaa forfærdiges mange mønstrede, brocherede og broderede Musseliner. I Østerrig tilvirkes ligeledes mange Musseliner, især i Omegnen af Wien, i Gratz, Klagenfurt, Brünn og flere Steder i Böhmen, af hvilke mange forsendes til Ita- lien og Tyrkiet. Maskinerne have ogsaa ud- øvet deres Indflydelse paa den gamle ostin- diske Industri, saa at de derværende Vævere nu sædvanlig forarbeide engelsk Garn og staa sig godt derved, idet disse lette Stoffer stadig forbruges i stor Mængde som en al- mindelig Fornødenhedsartikel i Asien, Afrika og Sydamerika. Den gamle Fabrikation af Haandspind drives dog ved Siden af i mindre Udstrækning; Hovedsædet herfor har stedse været Byen Dakka og Omegn i Bengalen. De derværende Spindersker skulle være virke- lige Kunstnerinder i deres Fag. Specielle Sorter Musselinstoffer have særegne Navne, t. Ex. Musselinets med ivævede glatte, møn- strede, atlasagtige eller ogsaa brogede Stri- ber; Moll, en Slags hvidt, meget blødt Mus- 35