Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Natron.
556
Negenøie.
Stoffer, der ere blegede med Chlor (Træmasse,
Straa, Klude, Garn og vævede Stoffer af
Hamp, Hør, Bomuld og Jute) saavel som til
Blegning og Vaskning af Uld. Som Middel
til Conservering af 01, Yin, Kjød, Ægge-
blomme for Hvidgarvere etc. bliver det og-
saa meget anvendt. Det fremstilles ved at
overmætte en stærk Sodaopløsning med Svovl-
syrling i Varme og lade Yædsken udkrystal-
lisere i Kulden.
Natron, vinsurt (Tartras natricus, Na-
trum tartaricum) er et hvidt, mildt saltag-
tig smagende, i Vand let opløseligt, i Vin-
aand uopløseligt Salt, som fremstilles ved at
mætte Vinstensyre med kulsurt Natron og
afdampe til Krystallisation; det anvendes i
Medicinen som Afføringsmiddel. (Sé ogsaa
Seignettesalt.)
Natron, ætsende s. Natron kaustisk.
Natriimalunimat s. Lérjordnatron.
Natskygge (Solanum), T. Nachtschat-
ten, henhører til den over hele Jorden ud-
bredte og i talrige Arter forekommende Nat-
skyggefamillie, som især er udbredt i det
tropiske Amerika. Hertil hører Kartoflen
(s. d.) og desuden to hos os almindelige Ar-
ter, nemlig Bittersød, som vil findes omtalt
under B., og sort Natskygge (S. nigrum),
som er en i Nord- og Mellemeuropa-paa Mød-
dinger, ved Veikanter og som Ukrudt i Ha-
ver hyppig voxende énaarig, sildig blom-
strende Giftplante med sorte, kugleformede
Bær, som det er skadeligt at nyde for Menne-
sker og større Dyr, imedens de kunne ind-
virke dræbende paa Fjerkræ og mindre Dyr.
De mørkegrønne, stilkede, ægformede, tan-
dede Blade anvendtes tidligere ofte i frisk
Tilstand udvortes imod Hovedpine. Af denne
og nogle andre Natskyggearter udvinder man
Solanin (s. d.).
Nannilmrgervine ere røde og hvide
Vine, som avles paa de imod Syd liggende
Skraaninger ved Floderne Saale og Unstrut
i Omegnen af Naumburg og Freiburg i Preus-
sen; de røde, som mest komme af Burgun-
derranker, ere i gode Aar gode Bordvine
og benyttes ogsaa ofte til Forskæring af
franske Vine.
Naur s. Ahorn.
Navarra vine henhøre for en Del til
Spaniens bedste, navnlig de to Sorter hvide
Vine, Rancio og Peralta, som produceres i
Omegnen af Byen Peralta; den første er
stærk, fyrig og velsmagende, den sidste er
mildere og har en behagelig sød, Malvasier
lignende Smag.
Navleurt-Kxtract, som er anbefalet
som et Middel imod Epilepsi, tilberedes af
den almindelige Navleurt, Cotyledon umbili-
cus, en i England og Sydeuropa voxende pe-
rennerende Plante af Crassulaceernes Fa-
milie.
Neapelgult eller Giallolino er en mat,
orangegul, meget bestandig, giftig Mineral-
farve, som benyttes til Porcellain- Olie- og
Vandmaling. Den fremstilles ved en lang-
som Glødning og Smeltning af en Blanding
af 1 Del Brækvinsten med 2 Dele salpeter-
surt Blyilte og 4 Dele Kogsalt; ved at over-
gyde den afkølede Masse med Vand, udskil-
les Productet, som bestaar af antimonsurt
Blyilte. Til Porcellainsmaling bliver Neapel-
gult smeltet sammen med Blyglas for at gjøre
det lysere. I den senere Tid er det ogsaa
blevet fremstillet ved Rystning og Sammen-
smeltning af Antimonsyrling og Blyilte. Det
blev først forfærdiget i Neapel og gik tid-
ligere i Handelen under Navn af neapolitansk
Jord. Det forvexles undertiden mod Casse-
lergult (s. d.) og Chromgult (s. d.).
Neapelrødt er en Art Casselergult,
som falder stærkt i det Rødlige paa Grund
af en større Iblanding af Mønnie. Navnet
bruges ogsaa om Jernrødt (s. d.).
Neapolitaine s. Napolitaine.
Neapolitanske Vine ere dels hvide
og dels røde, som oftest fyrige og stærke og
for største Delen søde. De fortrinligste voxe
ved Vesuv, hvor man har tre Sorter, af hvilke
den bedste er Laerymæ Christi (s. d. ). Den
anden Sort er en særdeles god Muskatvin,
og den tredie en Malvasier, som kaldes Vino
greco, da Vinstokkene ere forplantede dertil
fra Grækenland. Ved Avernosøen produceres
fortræffelige søde baade røde og hvide Vine,
som næsten kunne maale sig med Lacrymæ
Christi og som ogsaa ofte sælges under dette
Navn. Campanien, hvorfra Romerne erholdt
deres berømte Falerner- og Massicusvine,
producerer hvide Vine, der skumme som Cham-
pagne, naar de i rette Tid aftappes paa Fla-
sker; de have en meget behagelig Smag og
kunne blive over 100 Aar gamle. Endvidere
maa nævnes Vinene fra Geraci, Falerno, Chia-
milo, Gragnano, Salerno etc. samt de røde
og hvide Vine fra Øerne Capri, Ischia og
Procida. Calabrien producerer ligeledes meget
gode Vine, som tildels besidde de franske
Vines Lethed. Sicilianske Vine ville blive
omtalte under S.
Nefo-Neb s. Bablah.
Neckarvine produceres i Neckardalen
i Strækningen fra Rottenburg i Wurtemberg
til Neckarelz i Baden; dog regnes sædvanlig
ogsaa hertil flere af de i Sidedalene avlede Vine.
De ere mest hvide, dog gives der ogsaa flere
røde Sorter. Disse Vine have i Almindelig-
hed en Charakter af Tørhed og staa af alle
tyske Vine Champagnevinene nærmest i Smag
og Lethed; i Champagnefabriken i Esslingen
tilberedes der ogsaa en meget god skum-
mende Vin deraf. Til de fortrinligste Sorter
høre de fra de kongelige Vinbjerge vod Un-
tertiirkheim, endvidere Uhlbacher, Eiburger
og Stettener, som er en stærk hvid Vin, der
er bekjendt under Navn af Brodwasser, samt
den røde saakaldte Bleichert fra Omegnen al
Sulzbach o. fl.
Negeneie eller Niøie (Petromyzon), T.
Neunauge, Fr. Lamproie, E. Sea-Lampry, er
en Fiskeslægt med et aaledannet, nøgent,
slimet Legeme, en rund Mund, hvormed den
suger sig fast til andre, ogsaa levende Lege-
mer, og 7 Gjællehuller paa hver Side af Hal-
sen, hvilke man tidligere antog for Ørne, samt
ligeledes et Hul imellem Øinene. Disse 8
Huller i Forbindelse med et af Øinene have
givet Anledning til Fiskens Navn. Af de