Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Natron. 556 Negenøie. Stoffer, der ere blegede med Chlor (Træmasse, Straa, Klude, Garn og vævede Stoffer af Hamp, Hør, Bomuld og Jute) saavel som til Blegning og Vaskning af Uld. Som Middel til Conservering af 01, Yin, Kjød, Ægge- blomme for Hvidgarvere etc. bliver det og- saa meget anvendt. Det fremstilles ved at overmætte en stærk Sodaopløsning med Svovl- syrling i Varme og lade Yædsken udkrystal- lisere i Kulden. Natron, vinsurt (Tartras natricus, Na- trum tartaricum) er et hvidt, mildt saltag- tig smagende, i Vand let opløseligt, i Vin- aand uopløseligt Salt, som fremstilles ved at mætte Vinstensyre med kulsurt Natron og afdampe til Krystallisation; det anvendes i Medicinen som Afføringsmiddel. (Sé ogsaa Seignettesalt.) Natron, ætsende s. Natron kaustisk. Natriimalunimat s. Lérjordnatron. Natskygge (Solanum), T. Nachtschat- ten, henhører til den over hele Jorden ud- bredte og i talrige Arter forekommende Nat- skyggefamillie, som især er udbredt i det tropiske Amerika. Hertil hører Kartoflen (s. d.) og desuden to hos os almindelige Ar- ter, nemlig Bittersød, som vil findes omtalt under B., og sort Natskygge (S. nigrum), som er en i Nord- og Mellemeuropa-paa Mød- dinger, ved Veikanter og som Ukrudt i Ha- ver hyppig voxende énaarig, sildig blom- strende Giftplante med sorte, kugleformede Bær, som det er skadeligt at nyde for Menne- sker og større Dyr, imedens de kunne ind- virke dræbende paa Fjerkræ og mindre Dyr. De mørkegrønne, stilkede, ægformede, tan- dede Blade anvendtes tidligere ofte i frisk Tilstand udvortes imod Hovedpine. Af denne og nogle andre Natskyggearter udvinder man Solanin (s. d.). Nannilmrgervine ere røde og hvide Vine, som avles paa de imod Syd liggende Skraaninger ved Floderne Saale og Unstrut i Omegnen af Naumburg og Freiburg i Preus- sen; de røde, som mest komme af Burgun- derranker, ere i gode Aar gode Bordvine og benyttes ogsaa ofte til Forskæring af franske Vine. Naur s. Ahorn. Navarra vine henhøre for en Del til Spaniens bedste, navnlig de to Sorter hvide Vine, Rancio og Peralta, som produceres i Omegnen af Byen Peralta; den første er stærk, fyrig og velsmagende, den sidste er mildere og har en behagelig sød, Malvasier lignende Smag. Navleurt-Kxtract, som er anbefalet som et Middel imod Epilepsi, tilberedes af den almindelige Navleurt, Cotyledon umbili- cus, en i England og Sydeuropa voxende pe- rennerende Plante af Crassulaceernes Fa- milie. Neapelgult eller Giallolino er en mat, orangegul, meget bestandig, giftig Mineral- farve, som benyttes til Porcellain- Olie- og Vandmaling. Den fremstilles ved en lang- som Glødning og Smeltning af en Blanding af 1 Del Brækvinsten med 2 Dele salpeter- surt Blyilte og 4 Dele Kogsalt; ved at over- gyde den afkølede Masse med Vand, udskil- les Productet, som bestaar af antimonsurt Blyilte. Til Porcellainsmaling bliver Neapel- gult smeltet sammen med Blyglas for at gjøre det lysere. I den senere Tid er det ogsaa blevet fremstillet ved Rystning og Sammen- smeltning af Antimonsyrling og Blyilte. Det blev først forfærdiget i Neapel og gik tid- ligere i Handelen under Navn af neapolitansk Jord. Det forvexles undertiden mod Casse- lergult (s. d.) og Chromgult (s. d.). Neapelrødt er en Art Casselergult, som falder stærkt i det Rødlige paa Grund af en større Iblanding af Mønnie. Navnet bruges ogsaa om Jernrødt (s. d.). Neapolitaine s. Napolitaine. Neapolitanske Vine ere dels hvide og dels røde, som oftest fyrige og stærke og for største Delen søde. De fortrinligste voxe ved Vesuv, hvor man har tre Sorter, af hvilke den bedste er Laerymæ Christi (s. d. ). Den anden Sort er en særdeles god Muskatvin, og den tredie en Malvasier, som kaldes Vino greco, da Vinstokkene ere forplantede dertil fra Grækenland. Ved Avernosøen produceres fortræffelige søde baade røde og hvide Vine, som næsten kunne maale sig med Lacrymæ Christi og som ogsaa ofte sælges under dette Navn. Campanien, hvorfra Romerne erholdt deres berømte Falerner- og Massicusvine, producerer hvide Vine, der skumme som Cham- pagne, naar de i rette Tid aftappes paa Fla- sker; de have en meget behagelig Smag og kunne blive over 100 Aar gamle. Endvidere maa nævnes Vinene fra Geraci, Falerno, Chia- milo, Gragnano, Salerno etc. samt de røde og hvide Vine fra Øerne Capri, Ischia og Procida. Calabrien producerer ligeledes meget gode Vine, som tildels besidde de franske Vines Lethed. Sicilianske Vine ville blive omtalte under S. Nefo-Neb s. Bablah. Neckarvine produceres i Neckardalen i Strækningen fra Rottenburg i Wurtemberg til Neckarelz i Baden; dog regnes sædvanlig ogsaa hertil flere af de i Sidedalene avlede Vine. De ere mest hvide, dog gives der ogsaa flere røde Sorter. Disse Vine have i Almindelig- hed en Charakter af Tørhed og staa af alle tyske Vine Champagnevinene nærmest i Smag og Lethed; i Champagnefabriken i Esslingen tilberedes der ogsaa en meget god skum- mende Vin deraf. Til de fortrinligste Sorter høre de fra de kongelige Vinbjerge vod Un- tertiirkheim, endvidere Uhlbacher, Eiburger og Stettener, som er en stærk hvid Vin, der er bekjendt under Navn af Brodwasser, samt den røde saakaldte Bleichert fra Omegnen al Sulzbach o. fl. Negeneie eller Niøie (Petromyzon), T. Neunauge, Fr. Lamproie, E. Sea-Lampry, er en Fiskeslægt med et aaledannet, nøgent, slimet Legeme, en rund Mund, hvormed den suger sig fast til andre, ogsaa levende Lege- mer, og 7 Gjællehuller paa hver Side af Hal- sen, hvilke man tidligere antog for Ørne, samt ligeledes et Hul imellem Øinene. Disse 8 Huller i Forbindelse med et af Øinene have givet Anledning til Fiskens Navn. Af de