Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Negra. 557 Neide. forskjeilige Arter ere følgende to de vigtigste og mest bekjendte: 1) Den almindelige eller Flod-Negenøie (P. fluviatilis), som i Tysk- land ogsaa kaldes Bricke eller Prieke, er 35—45 Ctm. lang, grønlig paa Hovedet og Ryggen, hvidlig under Bugen og har violette Finner. De ere meget seiglivede, saa at de ogsaa kunne forsendes levende om Vinteren indpakkede i Sné, og formere sig meget hur- tigt. De findes i mange Floder i Tyskland, England etc. og ere almindelige i Norges Ferskvande, hvor de kaldes Stensugere, fordi de suge sig fast til store Stene, saa at Fi- skerne ofte kunne fange dem med Hænderne, i Tyskland forekomme de navnlig i Nedre- Elben og dens Bifloder, i Weser, Oder, Weich- sel etc. De fanges hovedsagelig ved Lüne- burg, Danzig, Elbing, Thorn og Bremen, fra hvilke Byer de forsendes vidt omkring i ma- rineret Tilstand ; de have et fast, velsmagende, tøen mindre let fordøieligt Kjød, som dog an8és af Mange som en Délicatesse. De blive stegte og derpaa nedlagte med Eddike, Laur- bærblade og Kryderier i sinaa Foustager og bringes da sædvanlig i Handelen under Navn af Pricken. De bedste og mest velsmagende ere de fra Lüneburg, men de ere mindre end uem fra Danzig og Elbing, hvilke sidste og- saa ere bredere og forsendes i større Fou- stager. En Mængde forbruges af Katholi- herne i Sydtyskland i Fastetiden. — 2) Lam- pretten eller Havnegenøie (P. marinus) er sædvanlig 35—54 Ctm., undertiden ogsaa t-yl \U Meter lang, 3—9 Ctm. tyk og kan veie indtil 6 Pund; den er gul, grønlig eller blaa marmoreret med brungrønligt Hoved og bar 12—20 Rækker Tænder i Munden. Den tørnierer sig ligeledes meget stærkt og har ?tte indtil 3 Pund Rogn hos sig. Den lever 1 alle Have omkring Europa, Amerika og ■''■sien, især i Nordsøen, og gaar om Foraaret 9P i Floderne for at lege. Man fanger den i Tyskland i Floderne Elben, Saale, Spree, Vuer etc., ligesom ogsaa i England, Frank- VS og Italien, og forsender den marineret bgesonr den forannævnte. Dens Kjød er tøeget velsmagende og fedt, isan- i Maane- Utø'ne Marts, April og Mai, kort efter at den er kommen fra Havet, og det holdes for at v*re lettere fordøieligt end don førstnævntes. Negra eller Grana negra s. Cochenille. .Aegr epe lisse kaldes i Frankrig en iags_ langhaaret Bomulds Barchent, som avnlig forfærdiges i Dep. Tarn et Garonne. Negrettiuld s. Merinos. Negrohead s. Tobak. Negimdo-Ahorn s. Ahorn. . -Nektar er Navnet paa en sød Vin fra en tyrkiske 0 Chios i Archipelaget, som D'esses af henvisnede Druer, p Neide eller Nælde (Urtica), T. Nessel, .h Ortie, E. Nettle, er en Planteslægt, v°rai der gives flere Arter, der mest voxe * Ukrudt og som ved Berøring foraarsage heftig brændende Fornemmelse eller ond- paa trække Blærer paa Huden, idet baade tenglerne og Bladene ere tæt bedækkede ed de saakaldte Brændehaar, som indeholde tøtsende Vædske, der flyder ud, naar de skjøre Spidser af Haarene trænge ind i Hu- den og brække af. Dette gjælder om de to hos os forekommende Arter, nemlig den lille Brændenelde, Urtica urens, som er énaarig og énbo med ovale, friskgrønne Blade, og den store eller Skovnelden, U. dioica, som er kraftigere, fleraarig, tvebo med firkantede Stengier og æg-hjerteformedeBlade; de have begge smaa, grønlige Blomster. Den sidst- nævnte er almindelig hos os i muldrig Jord- bund, omkring Huse og i Skovene paa noget fugtige Steder. Den er bleven anvendt i Lægekunsten til Neldepiskning, de unge Blade bruges om Foraaret som Grønsel, og hele Planten ædes gjerne i yngre Tilstand af Kvæg og Heste, baade grøn og som Hø, dog helst blandet med andet Foder. — Basttræv- lerne af Neldestenglerne lade sig bearbeide ligesom Hør og benyttedes allerede i ældre Tider som Spindestol, hvorfra Benævnelsen »Netteldug« skriver sig; af de ovennævnte tvende Arter er det især den store Neide, som bedst egner sig dertil, og i den nyere Tid er der navnlig i Tyskland gjort flere For- søg med at dyrke den til dette Brug. Den formerer sig let enten ved Frø, hvoraf man regner 8 Pd. pr. Td. Land, eller ved Brud- stykker af den vidt krybende Rodstok, der plantes i September i en Fods Afstand og i mange Aar giver Udbytte paa samme Sted. Efter Afblomstringen høstes den og behand- les omtrent som Hør med Rødning, Soltør- ring, Brydning, Skjætning og Hegling. Ud- byttet kan anslaas til 5—6 Centner Taver pr. Td. Land, og Affaldet kan anvendes som Kreaturfoder. — Af andre Arter skulle vi nævne Hampenelden, U. cannibina, som voxer i Asien, navnlig i Persien, og som giver meget stærke Basttrævler, der have Lighed med Hamp. Trævlerne af den i China vox- ende høie, snehvide Neide, Urtica eller Böh- meria nivea, ere efter at være forarbejdede snéhvide og have en fuldstændig Silkeglans; de kaldes Chinagræs (s. d.) og anvendes til Vævning af meget smukke, silkeglinsende Tøier, der komme i Handelen under Navn af Grasscloth, Lienzo, Aridas etc. Meget lig- nende disse ere Trævlerne af den i hele det sydlige Asien dyrkede Ramiéplante (s. d.), Bölimeria tenacissima; disse Trævler ere dog mindre glinsende og ikke saa blændende hvide som Chinagræs. — En i England hyppig dyrket Nehleart, Urtica Whitlawi, afgiver en Bast, som anvendes baade til de fineste Knip- linger og til det stærkeste Rebslagerarbeide. — Af de tropiske Arter findes der flere, som ved Berøring virke overordentlig smertefuldt, saasom U. stimulans paa Java og U. urentis- sima paa Timor. Den saakaldte Dövnelde, Laminili album, har sit Navn af sin ydre Lig- hed med Neiden, hvis Egenskaber den slet ikke deler; don hører til de Læbeblomstredes Familie og er en i hele Europa ved Gjærder og paa øde Steder voxende Plante med hvide, undertiden ogsaa gullige eller rødlige Læbe- blomster, der benyttes som et Husmiddel til Thé imod Hoste etc. og derfor føres i Apo- thekerne under Navn af Flores Laiuil albi eller Fl. Urticæ albæ eller mortuæ; ved Tørring