Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Neufchatellervine. 559 Nikkel. og Sinningen i Omegnen af Neubeuern i Baiera; den anvendes mest til Gravmonu- menter. Neufchatellervine ere gode røde og hvide Yine, af hvilke navnlig flere røde Sorter kunne maale sig med Burgundervineno af_2den Klasse; de bedste ere de fra Cor- taillod og Favergue, som udmærke sig ved deres smukke Farve og fine Aroma, imedens de fra Baudry og St. Aubin ere noget rin- gere Sorter. De hvide staa tilbage for de rØde, men have dog ogsaa en behagelig Smag. Neuwieclerblaat, som har sit Navn af Byen Neuwied i den preussiske Rhinpro- Ims, er en Kobberfarve, som er analog med Bjergblaat (s. d.) eller Bremerblaat. — Neu- wiedergrønt, ogsaa kaldet Nygrønt, er en i By tilberedt, af Kobber og Arsenik oestaaende Farve, som tidligere benyttedes ?mget til Maling af Yægge, men som nu er mrbudt i de fleste Lande til dette Brug paa Grund af dens skadelige Indvirkning paa Sundheden. Den er analog med Schweinfur- tergrønt (s. d.). Newtons Metal er en Legering af 3 Bole Tin, 5 D. Bly og 8 D. Yisrnut; det smelter allerede ved 950 C. Nicaraguatræ s. Rødtræ. Nicholsonblaat s. Alkaliblaat. Nicotin s. Tobak. Niello kaldes en Slags Emaillering, hvor- Ved Guld- og Sølvvarer, saasom Plader, Daa- Sar> Pyntgjenstande etc. forsires med Linier olier Tegninger, der først graveres eller med Staalplader indpiesses i Metallet og derpaa ,1(%ldes med en sort Masse, der tilberedes ved at sammensmelte fint Sølv, rent Kobber p Bly tilligemed noget Svovl og Borax, jnlken Blanding pulveriseres efter at være Brølet, hvorefter den udrøres i en Salmiak- Juøsning til en Deig, der indgnides i alle t uddybningerne. Efter en omhyggelig Af- Ørring bringes Gjenstandene i en Emaillér- vu og ophedes indtil den sorte Masse er feltet og har ganske udfyldt enhver For- ening ; de afslibes da forsigtigt med Pimp- en og poleres med Trippelse. Der lader sig l)aa denne Maade frembringe meget fine og pUukke sorte Tegninger af stor Varighed. •. remgangsmaaden var allerede bekjendt i mdelalderen og anvendes i Nutiden især i f Usjand, hvor der i Petersborg og Tula för- miges meget smukke Sølvgjenstande, saa- ]JjU Daaser, Knive, Skeer etc., som ere saa- sa h ^rsirede. Efter den sidste By kaldes manne Nielloarbeider ogsaa Tulavarer; det j a denne Maade behandlede Sølv antager r.uvanlig en graalig Farve, der giver det hjfhed med Platina. k Nicpabark er den rødbrune, hvidprik- p de, stærkt sammentrækkende Bark af Mola . ntapetala paa Java; den anvendes i Ost- til Rødfarvning, navnlig af Silketøier. 0 N*erensteiner er en meget yndet let un hvid Vin, som produceres i Omegnen den lille By Nierstein i den hessiske Rhin- F ovenfor Mainz. '*{4ßcvi‘«lie s. Bomuldsfrøolie. Yigrosin er Navnet paa et Farvestof, som ogsaa kaldes Indulin (s. d.). Nihil album s. Zinkilte, hvidt. — N. griseuni s. Ovnbrud. Nikkel (Niccolum metallicum) er et næsten sølvhvidt Metal, som blev opdaget i Aaret 1751 af den svenske Kemiker Cron- stedt i Kobber- eller Arseniknikkel, som man tidligere antog for at være en Kobbermalm, hvorfor man gjorde mange Forsøg paa at ud- vinde Kobber deraf; da dette imidlertid ikke lykkedes, ansaa man Ertsen for ubrugelig og gav den spottende Øgenavnet »Nikkel«, som Metallet senere har beholdt. Dets Farve ligger imellem Sølvets og Tinnets; det er ikke meget haardt, noget blødere end Jern, til hvilket Metal dets Strækkelighed forhol- der sig som 9 til 7, og kan gives en smuk Politur; det lader sig udvalse til x/ioo Tom. tykke Blade og trække til x/50 Tom. tyk Traad, koldt og varmt; det er dog temmelig vanskeligt at sveitse, har et trævlet eller takket Brud og er meget tungtsmelteligt, da det først smelter i den stærkeste Hvidglød- hede. Det har en Vægtfylde = 8,9—9,2, ilter sig ikke under sædvanlige Temperatur- forhold og kun langsomt i Glødhede, da det overdrages af en grøn Hinde; af Magneten tiltrækkes det næsten ligesaa stærkt som Jern og kan let selv gjøres magnetisk, men taber denne Egenskab ved at ophedes til 4000 C., ligesom ogsaa ved en Iblanding af Arsenik, hvoraf selv en ringe Tilsætning lige- ledes betager det dets Strækkelighed. I Salt- syre og fortyndet Svovlsyre opløser det sig underudvikling af Brint, og Salpetersyre op- løser det let. — Nikkel forekommer kun ge- digent i Meteorjern, men findes i Mineral- riget fortrinsvis i Forbindelse med Arsen som Kobbernikkel; nikkelholdige Malme ere end- videre: Arsennikkelglans, som bestaar af Ar- sen, Nikkel og Svovl, Antimonnikkel, Nikkel- blende (Svovlnikkel), Garnierit (svovlsurt Nik- kelmagnesium), der forekommer i Mængde i Nycaledonien, o. s. v. Det udvindes i det Store enten paa tør Vei ved Røstning af Malmene under Tilslag af Svovl og Reduc- tion med Kul, eller paa vaad Vei ved Frem- stilling af en Nikkelopløsning samt Rensning og Fældning af samme med Kalkmelk. Bund- faldet tørres og males og kommer da i Han- delen enten i Pulverform eller som oftest presset med forskjellige consistentsgivende Substantser til Tæminger og reduceret med Kulstøv til metallisk Nikkel. Som saadant finder det dog kun sjelden Anvendelse, skjøndt det som forannævnt lader sig forvandle baade til Blik og Traad; det benyttes nu hoved- sagelig til Fremstilling af Legeringer, navn- lig til Fabrikation af Nysølv (s. d.), samt i Galvanoplastiken som et beskyttende Over- træk paa andre Metaller, ligesom ogsaa i flere Lande til Prægning af Mønter. Alle- rede i 1856 prægede man saaledes i Nord- amerika 1 Centstykker af en gulagtig, af 12 pCt. Nikkel og 88 pCt. Kobber bestaaende Legering; i 1860 begyndte man i Belgien at præge Mønter af en Legering af 25 pCt. Nikkel og 75 pCt. Kobber, hvilket optoges i