Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Nikkel. 560 Nilhe8tetænder. Nordamerika i 1866 med Hensyn til 5 og 10 Centstykker, ligesom ogsaa i 1872 i Bra- silien og i 1873 i Tyskland for 5 og 10 Pfennigstykker, hvilket havde tilfølge, at Prisen paa Nikkel steg betydeligt; i 1875 var Prisen paa det sachsiske Tærningenikkel 42/3 Thaler pr. Pd. De sachsiske Blaafarve- værker producere aarlig omtrent 1000 Cent- ner. Den samlede Production i Europa af Nikkel i Aaret 1872 ansloges til c. 13,680 Ctr., hvoraf i Tyskland 9500 Ctr., Østerrig 2,000, Norge 1,400, Frankrig 400 og Belgien 380 Ctr. Samme Aar producerede Brasilien 2,000 Ctr. og Nordamerika 3,500 Ctr. I de senere Aar er Prisen paa Nikkel dalet bety- deligt, navnlig siden store Kvantiteter brag- tes til Europa fra Nycaledonien ; i England betaltes det saaledes i 1875 med 16 sh. pr. Pd., men i 1877 kun med 10 sh. og i 1880 sank Prisen endogsaa til 2 x/2 à 3 sh. pr. Pd., hvorfor Produktionen ogsaa nu er bleven stanset og indskrænket paa mange Nikkel- værker i Europa, saaledes navnlig i Norge og Sverig. Det nævnte, fra Nycaledonien kommende Nikkelmineral, som kaldes Garme- nt eller Pymelit, har et Nikkelindhold af 10—18 pCt., som lader sig udvinde med Let- hed, idet Mineralet kun er et Silikat af Mag- nesia og Nikkel, der saaledes kan udskilles uden kostbare Smelteprocesser. Tidligere fremstilledes Nikkel hovedsagelig kun af den ovennævnte Kobbernikkolmalm, som er den i Europa hyppigst forekommende og som sæd- vanlig indeholder 12 à 14 pCt. Nikkelmetal. I Regelen ere Malmene saa blandede med Kobolt, Jern, Kobber, Svovl, Vismut etc., at Nikkelen udgjør en saa ringe Del deraf, at den kun udvindes som et Biproduct, imedens de andre i Malmene forekommende Metaller udgjøre Hovedproducterne ; i Blaafarvevær- kerne er saaledes den saakaldte Nikkelspeise eller Nikkelsten kun det ved Smaltens Til- beredning fremkommende Affald, som tid- ligere bortkastedes som værdiløst. En meget vigtig Anvendelse har Nikkel i det sidste Decennium faaet til galvanisk Fornikling af andre Metaller, saasom Messing og Zink, men navnlig Jern og Staal, som fuldstændig be- skyttes imod Rust ved at overtrækkeé med Nikkel, der stadig beholder sin blanke Over- flade og i den Henseende fremtræder som et ædelt Metal, mere holdbart end Sølv, der i saa høi Grad angribes af Svovl; heller ikke vil Nikkel paa Grund af sin Haardhed kunne slides saa let bort som det blødere Sølv. Denne Fremgangsmaade blev allerede opfundet for over 30 Aar siden af Bøttger i Frankfurt, men blev først bragt practisk i Anvendelse i Nordamerika i Aaret 1870 og har senere udbredt sig til de fleste Lande i Europa, og den har utvivlsomt en stor Frem- tid for sig. Alle Jerngjenstande, som stadig skulle holdes blanke, egne sig særlig til For- nikling, idet Bekostningen kun er meget ringe i Sammenligning med de Fordele, som man opnaar derved; i Amerika er det saale- des allerede meget almindeligt, at t. Ex. Maskindele, Laase, Nøgler, Trykplader, chi- rurgiske Instrumenter, Kompasnaale, Haand- skydevaaben, Sporer, Skruebolte, Uhrkasser, Seletøisbeslag etc. behandles paa denne Maade. Til Fornikling anvendes sædvanlig et Dob- belsalt af Chlornikkel med Chlorammonium eller svovlsurt Nikkel med svovlsurt Ammo- niak; en Tilsætning af nogle Gram Benzoe- syre pr. Pot skal gjøre den mere holdbar. — I Handelen forekommer Metallet Nikkel mest i Form af de ovenomtalte Tærninger, som erholdes ved Nikkelforiltens Ophedning med Mél og som senere renses for vedhængende Urenligheder ved at kommes i roterende Tønder fyldte med Vand, hvorved Metallet tillige bliver noget poleret. Det har da ikke sin smukke, næsten sølvhvide Farve, men et brungult eller graagult Udseende, samt inde- holder noget Kobolt, der dog ikke skader dets Anvendelighed til Nysølv, samt endvi- dere smaa Mængder Kul, Svovl, Arsen, Jern etc. Naar en Nikkeltærning behandles med Salpetersyre, fremkommer der en ikke ube- tydelig Rest, hvoraf man kan sé, at disse Tærninger ikke ere rene, hvilket ogsaa gjsi- der om den i Handelen forekommende pres- sede Nikkelsvamp, der erholdes ved Glødning af oxalsurt Nikkelforilte. For at kunne an- vendes til Ny sølv maa saadant Nikkel der- for først renses ved Omsmeltning, hvilket paa Grund af dets Tungsmeltelighed er et langvarigt og møisommeligt Arbeide, som maa udføres i ildfaste Flammeovne. Først efter flere Timers Ophedning begynder det paa Bunden af Ovnen udbredte Metal at blive blødt og smelte, og Nikkelen flyder da i seige Draaber ned i en Digel, hvor den danner en smuk, ren Metalmasse. — I Tyskland og Østerrig udvindes Nikkel navnlig i Iserlohn og Schwerte af'Fleitmann og Witte, i Schnee- berg i Sachsen af Maltlxes, paa Yictoriahyt- ten og paa Editha-Blaafarveværk i Schlesien; i Schladming i Steiermark og i Brixlegg 1 Tyrol. I Spanien og Italien, navnlig i Pie' mont, findes rige Leier af Arsennikkel, bge' som ogsaa i Ungarn, hvor der nu aarlig bry- des over 6000 Centner Nikkelmalm. I Sverig findes flere Magnetkiser, som indeholde ind- til 3 pCt. Nikkel, saasom ved Klefva i Sma- land, ved Falun (Sagmyra Nikkelværk) og 1 Aspeboda Sogn i Dalarne, og i Norge fore- kommer der i Espedalen i Gusdal sammen med Magnetkis den saakaldte Jern-N ikkelkm. som foruden Svovljern ogsaa indeholder Svovl- nikkel, indtil 20 pCt. Nikkelmetal. I Aaret 1878 udførtes der fra Norge c. 1270 Centner Nikkelmetal til en Værdi af 76,400 Kroner. IKikkelilte, grønt eller sort, anvendes til Poreellains- og Fajencemaling og erholdes fra de sachsiske Blaafarveværker til en ?rlS af 3 Thaler pr. Pund i Pakker paa 1 P(‘;> ligesom ogsaa i løs Pakning i Kister paa 2», 50 og 100 Pund. Ntlhcsteskmd eller Flodhesteskind erholdes af den i og ved de afrikanske Floder hyppig levende Flodhest, Hippopotamus ampi»*' bius, men komme kun sjelden i den euro- pæiske Handel, da de mest benyttes ai de Indfødte til Skjolde, Remme, Pidske etc. ISilhestetsender ere de søglformigt krummede, 50—65 Ctm. lange Hugtænder,