Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Nilkisel. 561 Nitroglycerin. som den forannævnte Nilhest har i Under- kæben; de ere noget fladtrykte, furede paa- Mngs, forneden hule, men længere opad massive, meget tætte og haar de, endnu hvi- dere end Elfenben og blive næsten aldrig gule. Man erholder dem fra Guinea og over Ægypten og benytter dem ligesom Elfenben til Beslag paa Træinstrumenter, til alle Slags Galanteri varer, tidligere ogsaa til kunstige Tænder etc. De bestaa af den fineste Ben- substants, som man kjender. Nilkisel s. Jaspis, ægyptisk. Niofoeolie, Essence de Niobée, er ben- zoësur Methylætlier og anvendes til Parfu- merier. Niobium er et af Hatchett i 1801 op- daget Metal, hvis Iltforbindelse, Niobsyre, forekommer i nogle enkelte meget sjeldne ■Mineralier, f. Ex. Columbit. Nitras-amido-hydrargyrosus s. Mviksølvforilte - Ammoniak. — N. argenticus s- Helvedessten. — N. baricus s. Tungspat. ~~ N. cobalticus s. Koboltilte. — N. hydrar- pricus s. Kviksølvilte, salpetersurt. — N. oydrargyrosus s. Kviksølvforilte, salpetersurt. G- K kalicus s. Salpeter. — N. natricus s. Matron, salpetersurt. — N. pluinbicus, s. Bly- dte, salpetersurt. — N. stronticus s. Strontian, Salpetersurt. — N. strychnicus s. Strychnin. N. zincicus s. Zinkilte, salpetersurt. Nitrater s. Salpetersyre. Nitriler s. Ammoniak. , Nitrobenzol er en lidt gulagtig, stærkt ysbrydende, olieagtig Vædske, som erholdes v®d at behandle Benzol med rygende Sal- Petersyre eller endnu bedre med en Blanding f Salpeter- og Svovlsyre og rense det saa- ®des erholdte Product ved Udvaskning med vand og kulsurt Natron. Nitrobenzol har j1 brændende, sødlig Smag, lugter i ren Til- I aild som Bittermandelolie, er næsten uop- Øselig- i Vand, men let opløselig i Alkohol, Æther og concentreret Salpetersyre. Den iene eller lette Nitrobenzol, der koger mel- 205 og 210 0 C. og har en Vægtfylde af yMj, anvendes nu hyppig til Parfumering af ‘ jsber (Mandelsæbe), medens den paa Grund . sin Giftighed er uskikket til at give Frugt- ?Ss_entser, Likører osv. Bittermandelsmag, til jUlket Brug kun maa benyttes den ægte htermandeìolie; den kommer i Handelen l^er Navn af kunstig Bittermandelolie, ?|!rbanolie, Essence de Mirbane. Den ægte ittermandelolie (s. d.) kan let adskilles fra j ('ri kunstige paa følgende Maade: Man op- ?8er omtrent 1 Gram af Olien i 9 Gram 'pîohol, tilsætter 1 Gram Kalihydrat, ophe- er det Hele saalænge indtil 2/3 af Alkoholen r fordampet og stiller det da til Side. Den 3e Bittermandelolie vil da som en Følge Y denne Behandling danne en brungul v$dske, som indeholder benzoësurt Kali uden lljV'en krystallinske Udskilninger, og kan . Hndes klart med Vand. Indeholder den der- Jiiod Nitrobenzol, vil man efter Forfalsknin- gs Grad finde udskilt en større eller mindre Mængde af en haard, brun, krystallinsk Masse, g den Vædske, som findes derimellem, ufar- Æ -*=-■ Den tunge Nitrobenzol, der destille- Hjorth: Varelexikon. rer mellem 210 og 220° C. og har en Vægt- fylde = 1,19, benyttes til at fremstille Ani- liner til Eødt. Dens eiendommelige Fedt- lugt forhindrer dens Anvendelse til Parfume- brug. — Den meget tunge Nitrobenzol de- stinerei- mellem 222 og 235° C., og har en Vægtfylde af 1,167 og besidder en meget ubehagelig Lugt. Denne Nitrobenzol bliver fortrinsvis forarbeidet til Anilin til Frem- stilling af Anilinblaat. Størstedelen af den i det Store fremstillede Nitrobenzol anvendes til Fabrikation af Anilin (s. d.). Nitroglycerin eller Sprængolie, og- saa kaldet Nitroleum, Trinitrin, Glycerylni- trat, Glonoin, er et Sprængstof, som allerede blev fremstillet i Aaret 1847 af den itali- enske Chemiker Sobrero i Paris og som blev benævnet Pyroglycerin paa Grund af dets Lethed til at explodere ved en pludselig for- høiet Temperatur. Trods dets store Evne til at explodere, fandt det dog i lang Tid ingen Anvendelse i Techniken, førend det i 1862 lykkedes den svenske Ingenieur Alfred Nobel at fremstille større Masser deraf fabrikinæs- sigt. I de første Aar vandt det dog kun ringe Udbredelse, hovedsagelig paa Grund af de mange voldsomme og ulykkebringende Ex- plosioner, der skete baade ved dets Fabrika- tion og ved dets Anvendelse, saa at der end- ogsaa fra flere Kegeringers Side blev lagt det nye Sprængstof mange Hindringer i Veien. Det exploderede nemlig ikke alene ved at op- hedes, men ogsaa ved kun et Stød eller en stærk Eystelse, og af denne Grund blev dets Transport paa Jernbaner og Skibe i sin Tid strengt forbudt. De mange Ulykkestilfælde, som Nitroglycerinet i Begyndelsen forvoldte, skyldtes forøvrigt tildels Anvendelsen af et urent Product, der indeholdt Salpetersyre og Kvælstofilter, som gjøre det mere tilbøieligt til frivillig Decomposition, ligesom der ogsaa ofte iagttoges en utilgivelig Uforsigtighed ved Benyttelsen deraf. Yed t. Ex. at spilde fly- dende Nitroglycerin, kan det lettelig, uden at man aner det, komme under saadanne Be- tingelser, at det exploderer, og ligeledes har den Omstændighed, at det allerede stivner ved + 80 C., fremkaldt Ulykkestilfælde, idet man for at optø det har opvarmet det ufor- sigtigt og for stærkt i Nærheden af aaben Ild istedetfor i varmt Yand, ligesom man og- saa har arbeidet i det med haarde og skarpe Eedskaber, hvis Stød da fremkaldte Explo- sioner. I 1866 lykkedes det imidlertid Nobel at betage Nitroglycerinet dets Explosionsevne ved at opløse det i Træspiritus (Methylalko- hol), af hvilken Opløsning man da igjenkan udskille Sprængolien med alle dens Egen- skaber ved at blande den med Yand. Paa en lignende Maade virke Vinaand og Æther,- men Fjernelsen af disse Tilsætninger ved An- vendelsen af Nitroglycerinet har oftere med- ført Ulemper, saa at denne Sikringsmethode ikke har vist sig praktisk. Nitroglycerin vandt derfor først almindelig Udbredelse, efterat Nobel i 1867 havde bragt et nyt Sprængstof i Handelen under Navn af Dy- namit (s. d.), hvilket han fremstillede ved at lade Nitroglycerinet indsuges af et eller andet 36