Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Bastancini. 49 Bataviagrønt. hos tofrøbladede Planter findes imellem Plan- ternes Ved og Bark. Den er sædvanlig hvid- lig, har et trævlet, ofte ogsaa net- eller maskeagtigt Udseende og bestaar af flere Lag, hvis Antal f. Ex. hos Lindetræet beløber sig til 12. Da den ikke let raadner og er tem- melig seig, anvendes den til forskj ellige flet- tede Arbeider, saasom Reb, Sække, Sko, Hatte, Sigtebunde, Tæpper, Cigarbaand (s. Basttræ), og især til Maatter (s. d.), samt i Gartneriet til Opbinding af Planter. Navnlig er det Basten af Pile- og Lindetræer, som benyttes saaledes, og de af den sidstnævnte Sort forfærdigede Reb og Snore ere især tjenlige for Piskere samt til Ophængning af vasket Tøi, da dette- ikke tilsmudses deraf. Hatte af Linde- Vidie- og Poppelbast komme fra Italien, Paris, Wien etc. Bast forarbeides ogsaa til Papirmasse. I flere Egne af Rus- land, hvor der ofte findes store Skove af Linde- træer, er Tilberedelsen af Basten en betydelig Erhvervskilde for Indbyggerne. I Mai Maa- ned drage de i Mængde ud i disse Skove, bygge sig Hytter og begynde Arbeidet ved at gjøre Indsnit i Træerne fra oven nedefter, hvorved Barken løsnes af den tilstrømmende Saft og falder af i Juli. Naar Træerne ere fældede, afskalles Basten, hvorpaa den rødes (blødes i Vand) til i October, da den tørres paa Stænger og føres hjem paa Slæder. Basten af Stammerne er den bedste og kal- des Lub eller Lubock; af Grenene kaldes den Motschalo. Trævlerne forarbeides da især til Maatter (Ragoscha) hvoraf der i Rusland aarlig tilvirkes 15—20 Millioner af Basten al over 1 Million Lindetræer, eller til Sække (Kuli), ligesom ogsaa til Seildug og Sko for Almuen. -- I Ostindien forfærdiges meget smukke Tøier af den fine, silkeagtige Bast af forskjellige Planter, idet man behandler den som Hør og da væver den enten ublandet eller i Forbindelse med Silke, undertiden og- saa med fine Gede- eller Kamelhaar. Navnlig kalder man det af Plantebast og Silke be- staaende og sædvanlig i Form af Lomme- tørklæder, Foulas eller Foulards (s. d.) til Europa kommende Stof fortrinsvis Bast. AndreSorter af disse Tøier ere: Biambonnes, Cherquemolles, Fontalonqes. Nillas, Pinasses, Romals, med Hensyn til hvilke vi henvise til disse Artikler. Bastancini kaldes nogle hvide, løst vævede, blaaligt stivede Slørlærreder, som især tilvirkes i Bøhmen og Schlesien og for- sendes til Italien. De ere henved 20 Alen lange, sammenlagte i firkantet Bogform og indpakkede i blaat Papir med 8 Stkr. i hver Pakke. Bastard ci tron ei*, en Slags runde Citroner fra Sicilien, forsendes grønne for bedre at conserveres paa Reisen. Bastarde elle)' Bâtarde kaldes i Frank- rig en Sort uægte Vigogneuld, ligesom og- saa en Slags sort levantisk Faareuld fra Aleppo. Bastard Ibenholt s. Salmonitræ. Bastardjasinin (Philadelphus coro- nanus) s. Pibeved. Bastardkoraller kaldes de af Ba- J. Hjorth: Yarelexikon. stardrav forfærdigede Perler eller Koraller, som især forsendes til Afrika. Bastardrav s. Rav. Bastardnld kaldes dels Ulden af saa- danne Faar, som stamme fra en Blanding af forskjellige Racer, dels ogsaa en forfalsket Sort Vigogneuld (s. d.). Bastardvin, en spansk Vin, som staar den bekjendte Pedro Ximenes meget nær. Basterei kaldes i Holland en Sort Can- dissukker, som staar imellem det gule og det hvide. Basternsukker eller Bastardsukker s. Sukker. Basters, Gransparrer fra Norge af 12 —16 Fods Længde og 3—4 Tom. Tykkelse. Basthanip eller Passhamp s. Hamp. Bastliatte og Bastplader s. Sparterle. Bastkul kaldes undertiden de trævle- agtige Brunkul (s. d.). Bastmaatter s. Bast og Maatter. Bastoncini s. Estopillas. Baststræ, det vestindiske (Hibiscus elatus) er et paa Cuba og Jamaica voxende Træ med store røde og gule Blomster; det naar en Høide af 50 Fod, og Stammen et Omfang af 8 Fod. Vedet er et fortrinligt Gavntræ, som poleret har stor Lighed med mørkegrønt Marmor. Basten sondrer sig ligesom Lindebast i tynde Lag og anvendes til Tougværk, Maatter og navnlig til de be- kjendte Cigarbaand, som stedse ere farvede. I Vestindien kaldes Træet Tuliptree eller Mountain-Mahoe. Bataloni, Batanones, en Sort lyseblaa Tøier med Kjede af Hamp og Islæt af Bom- uldsgarn, væves i Natolien og forsendes over Smyrna, undertiden ogsaa til Frankrig, hvor- fra de sædvanlig gaa til Vestindien. Batard, en hvid Burgundervin af 2den Klasse. Batate (Convolvulus Batatas eller Ba- tatas edulis), en i det varme Amerika hjem- mehørende Urt, som nu dyrkes i alle Trope- landene og flere Steder i Sydeuropa. Rod- stokken bærer indtil 1 Fod lange, knolle- dannede Rødder, som udvendig ere rødgule og indvendig hvidgule og have en Smag, der minder om Kartoffelens, men den er sødere og mere behagelig. Disse Rodknolde (Bata- tas, Potates, Camotes) spises ligesom Kar- tofler hos os, og af Melet bages Brød, lige- som der ogsaa heraf udvindes en spirituøs Drik, som kaldes Mobby (i Portugal Mar- motla). I Spanien henkoges de og forsendes eller nydes som andre Grønsager til Kjød- spiser. Ogsaa i Tyskland har man forsøgt paa at dyrke denne Plante, men uden Held, da den er perennerei) de og ikke kan udholde Vinteren. Den giver en meget rig Høst og indeholder 67 pCt. Vand. 1 Amerika til- beredes af Rødderne med Tilsætning af Pal- memarv en fortrinlig Sago, som endogsaa staar over den ostindiske; den bedste Sort erholdes fra Rio. Bataviagrunt eller Frisisk-Grønt, en af Kobbervitriol og Ammoniak tilberedt Farve, som har megen Lighed med Bruns- vigergrønt. 4