Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Basaltes. 48 stundom magnetisk; ved Forvitring giver den en meget frugtbar, mørkfarvet Jordbund. Yed Opbedning fordunster Vandet, hvorved Stenen bliver lettere; i Ilden bliver den skjør og smelter tilsidst. Den forekommer især som Udfyldning i Gange i andre Stenarter, dog ogsaa i egne Gange i Gneis, Syanit, Sandsten etc., ligesom ogsaa i afsondrede Stykker som Søiler af 1 Fods til flere Favnes Længde og fra 2 Tommer til 8 Fod tykke og med 3, 4, 6 eller 9 Sider, og den kaldes da Seilebasalt. Den findes endvidere i runde eller fladtrykte Kugler fra en Ærts til en Bombes Størrelse (Basaltkugler), og stundom ogsaa i skiferagtige Plader (Basaltskifer). Undertiden forekommer den med forskjellige tydelig isprængte Mineralier, saasom Olivin, Glimmer, Augit etc. og kaldes da Basalt- porphyr. Dens Oprindelse hidrører fra den ældre vulkanske Periode, og den findes paa mange Steder i Tyskland, især ved Rhinen imellem Cøln og Mainz, i Ungarn, Italien, Frankrig, Spanien, England, paa Island, Ota- lieiti etc. Den porøse Basalt, som brydes ved Rhinen i Nærheden af Andernach, giver de bekjendte fortrinlige rhinske Møllesten. For- øvrigt anvendes B. som Bygningssten, især til Fundamenter, til Dør- og Vinduesposter, som Vei- og Brolægningssten, til Probersten, Tapleier, Riveskaalc, Ambolte etc.; endvidere til Forfærdigelse af mørkegrønne Glasflasker og sort Hyalith, til Vandkalk og vandtæt Cement, ved Jernudsmeltning som Tilslag etc. Basaltes eller Basalt Wedgewood, en Art engelsk Wedgewood (s. d.) af smuk sort Farve og stor Haardhed, modstaar alle Syrer og bruges ogsaa som Probersten. Basane kaldes i Frankrig det tynde, brune Kalvelæder og de paa samme Maade tilberedte Lammeskind, som anvendes til Ind- binding af Bøger, Stolebetræk, forskjelligt Sadelmagerarbeide, Handsker, Blæsebælge, Kaardeskeder, Tapeter etc. De ere i Frank- rig en betydelig Handelsartikel og inddeles i følgende Sorter: Bazanes tannées eller de couche, som ere garvede paa sædvanlig Maade ; kun behandles de ikke saa længe med Bark som andre Kalveskind; de anvendtes tidligere til Tapeter, men bruges nu ikke meget; B. condrées blive beitsede med Kalk, planerede og derpaa behandlede med varmt Vand og Bark; B. chippées tilberedes paa dansk Maade og anvendes især til Handsker; B. passées en in es qui s behandles med Garvermyrten, for- færdiges især i og omkring Lyon og Limousin og forsendes hele Frankrig over; de fore- komme i alle Farver; B. Abides tilberedes med Alun og bruges især af Bogbindere; de ere grønne eller violette og ru paa den ene Side. En Sort hvidgarvede Faareskind, som tilberedes i Paris, Lyon, Nantes og flere franske Byer og som anvendes til Benklæder, Skjødskind etc. kaldes ogsaa uegentlig Ba- sanes. Baschauer s. Tobak. Baschi, en Slags Arak, som brændes af Ris og Sukkerrør paa Basehiøerne i det ehinesiske Hav. Bas de bouchon kaldes i Frankrig en Bast. Sort Strømper, som væves af 3, 4 eller 6traa- det engelsk Garn. Baseler L,ærreder ere de smukt vævede, varige, hvide og broget stribede eller tærnede Lærreder, som forfærdiges i Basel og Langenthai i Canton Bern. Basil ikumnrt (Ocymum Basilicuni) stammer fra det tropiske Asien og Afrika, men dyrkes i alle Verdensdele. Den glatte, stilkede med smaa, ægrunde, takkede Blade forsynede Urt, har en eiendommelig krydret Lugt og Smag, og benyttes især i Frankrig som Kryderi paa Spiser og til Fabrikation af Snustobak; i Medicinen anvendes den kun sjelden. Ved Destillation udvindes deraf en gulgrøn ætherisk Olie, som bruges til Par- fumerier. Basin eller Bazin, et hvidt, kipret Bom- uldstøi, som undertiden er blandet med lin- ned Garn, og som tilvirkes i forskjellige Sor- ter og Bredder, især i Frankrig, men ogsaa paa flere Steder i England, Tyskland og Flandern. Det forekommer enten glat eller med bredere eller smallere Striber, undertiden opkradset paa den ene Side og mønstret som Pique, og benyttes til Sengetæpper, Over- træk, Underklædningsstykker etc. — Flere andre lignende Tøier, saasom Cammas, Piqué, Wallis, Dimety etc. benævnes ogsaa under- tiden 'Basin. Basinas kaldes i Frankrig det ydre, løse Spind paa Silkecoconerne, som falder af ved Afhaspningen og benyttes som Floret- silke, hvorfor Floretsilkebaand ofte benævnes Basines. Basin royal, et Slags fint, stribet, hvidt Dvælg, som væves i Oberlausitz. Basma, en Sort Sirts fra Levanten, for- sendes i stor Mængde til Asien, ligesom det ogsaa tilvirkes i Frankrig og Sehweitz og navnlig forsendes til Smyrna. Basselisse s. Hautelissetapeter. Bassette kaldes i Italien Lammeskind, der ere farvede som Baranker. Bassetti eller Bassotti, en Slags italiensk Maccaroni. Bassoragnmmi s. Gum. arab. Bassorin er en Planteslim, som først opdagedes i Bassoragummi, men som ogsaa forefindes i Traganth (den kaldes da Adra- gantin) samt i flere andre Plantestoffer, saa- som Kirsebærgummi, Saleprod etc. Den fore- kommer ikke i ren Tilstand, men stedse i Forbindelse med andre Stoffer, navnlig med Gummi, hvormed den tidligere forvexledes. Den lader sig fremstille som et fast, hvid- gult, gjennemsigtigt, skjørt Legeme uden Lugt eller Smag og med et muskelagtigt Brud. Naar den koges længere Tid i Vand, opløses den omsider og forbliver opløst deri, og naar den af dampes til Tørhed, afgiver den en i Vand opløselig Gummi. I fortyndede Syrer opløses den og omdannes tildels tü Gummi og Sukker. Den benyttes i Tech- niken, men ved sin ringe Opløselighed i Vand stiller der sig Hindringer i Veien for An- vendeligheden i flere Henseender af de Gummi' sorter, hvori den forefindes. Bast kaldes den traadagtige Væv, som i