Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Barkextract. 47 Basalt. garvesyre), imedens B. af gamle Egetræer kun indeholder 9 à 13 pCt. Den virksomste Del er den indvendige hvide Bast, som sidder paa Stammen; den ydre grovere Bark bidra- ger ikke meget til Garvningen og bortskæres derfor undertiden og benyttes som Brændsel. Man har i Handelen raa, hakket og malet B. og skjelner imellem den grove, knudrede, haarde og kraftløse, som hidrører fra gamle Træer, og den glatte af de unge Stammer. Den fmtmalede B. er at foretrække for den grovtmalede, skjøndt nogle Garvere afvexlende benytte begge Slags. Era det nordlige Tyskland og Holland forsendes betydelige Qvantiteter til England, som langtfra producerer tilstrække- ligt til eget Brug. Den bedste Bark er ud- vendig hvidgraa og indvendig rødlig; paa Træsiden er den ru, tør og skjør, og efter Malingen eller Stampningen maa den beholde sin eiendoinmelige Lugt. Førend den for- sendes, maa den tørres omhyggelig og under Transporten beskyttes imod Fugtighed, hvor- for den maa pakkes meget fast. Af dansk Egebark anses den lollandske som den bedste, men ogsaa paa Sjælland erholdes god ung Bark, som navnlig er tjenlig til Saalelæder. Pra Sverig og Norge indføres ikke ubetyde- lige Qvantiteter til Danmark; disse Sorter ere omtrent af samme Godhed som den danske. — I Medicinen benyttes et Afkog af ‘Ege- bark til Bade, Omslag, Indsprøitninger etc. paa Grund af dens sammensnærpende og gar- vende Egenskaber; der erholdes ligeledes deraf en smuk brun, og med Jernvitriol en varig sort Farve. — Af andre Barksorter, som an- vendes til Garvning, skulle vi nævne følgende : Kastaniebark af det ægte Kastanietræ, hvis indre hvide Bark indeholder over 13 pCt. Garvesyre; det hermed tilberedte Læder skal være stærkere og mere bøieligt end det, som er garvet med Egebark. B. af det vilde Ka- stanietræ benyttes ogsaa undertiden, men indeholder kun henved 2 pCt. Garvesyre. Granbark indeholder c. 4 pCt. og benyttes især til Garvning af Kalveskind; Elmebark 2,70 pCt. anvendes ikke meget; Birkebark med 1,66 pCt. bruges meget i Norge; Rød- bøgbark, c. 2 pCt. farver Læderet rødbrunt; Poppelbark af den italienske Poppel, 3,12 pCt. (ogsaa Birkebark), anvendes tilligemed Birke- tjære til Ruslæder, hvoraf dette har sin eien- dommelige Lugt; Pilebark. 2,88 pCt., benyt- tes til Handskeskind, især af de unge Grene ; Lærketræbark, 1,66 pCt., giver Læderet en lyserød Farve; Ellebark, gjør det rødbrunt og meget haardt. Foruden disse Sorter be- nyttes undertiden til Garvning Barken af Ahorn, Hasseltræ, Slaaentorn, Blommetræ, Kirsebærtræ etc.; men ingen af alle de nævnte Sorter forekomme dog som Handelsartikler i den Udstrækning som Egebark. Barkextract, amerikansk s. Hemlockextract. Barkkoraller kaldes ogsaa Horn- koraller s. Koraller. Barlind s. Taxus. Barmener Varer kaldes de i denne By og Omegn vævede Bomulds Baand og Bændler, samt uldne og Halvsilkebaand, der benyttes til Sadelbaand, Sele- og Stroppe- baand, Forklædebaand samt Kante- og Be- sætningsbaand. De benævnedes tidligere Hernhuterbaand efter dette Samfund, der først ved sin Vinskibelighed gav denne In- dustri sin Betydning. Barokperler s. Perler. Barrage, en Slags mønstret Dvælg af Hør- eller Hampegarn, ofte ogsaa blandet med Bomuld, anvendes til Dækketøi og Haand- klæder og forfærdiges i Normandiet. Efter Byen Caen, hvorfra det sædvanlig forsendes, benævnes disse Lærreder i Forhold til deres Finhed: grands Caens, moyens C. og pe- tits C. Barral, et Oliemaal i Spanien = 64 d. Potter. Barras kaldes i Frankrig og Nord- amerika den ordinaire Fyrreharpix; den re- nere og hvidere kaldes Galipot. En Sort raat Paldærred benævnes ligeledes B. Barratta, en sort, vellugtende Træsort, fra Guyana i Sydamerika. Barrège s. Barège. Barrel, et engelsk Rummaal for flydende Tarer; 1 B. Tin = 31% Gallons, 01 36 G., Eddike 34 G.; 1 Gallon = 47/10 d. Potter. Barrer kaldes i Handelen og Mynt- væsenet langagtige Stykker uforarbeidet Guld eller Sølv; de ere sædvanlig af 12 à 14 Tom. Længde og 3 à 4 Tom tykke og brede; de ere i Regelen forsynede med islaaede Mærker, som angive deres Indhold af ædelt Metal. Udgjør dette ikke Halvdelen af Barren, kal- des Massen Billon, som altsaa er ringere end 12 karatigt Guld eller 8 lødigt Sølv. De større Bankers Beholdninger bestaa sædvanlig i Barrer. Barrique, et Vinmaal i Bordeaux = 228 franske Litres — 236 danske Potter. Barro de Bstremoz;, en meget fin, vellugtende rød Bolus, hvoraf man i Portugal, forfærdiger smaa, zirlige Kar og Skaale, der undertiden ere besatte med brogede Smaasten. Barsae, Hautbarsac, en fortrinlig hvid Bordeauxvin fra Dep. Gironde. Bartree, et Slags afrikansk Sandeltræ fra Angola, anvendes til Farvning af for- skjellige Tøier, t. Ex. Bandannos-Tørklæder. Barutiuersilke, en Sort levantisk Silke fra Beirut, kommer over Smyrna til Italien og Frankrig, hvor det navnlig an- vendes til Fabrikation af Tresser. Baryt samt Præparaterne deraf s. Tung- spath. Barythvidt s. Blanc fixe. Baryxylon ruf um, et i det sydlige Asien voxende høit Træ med et rødligt, me- get fast og tungt Ved, som kaldes Jerntræ og hovedsagelig anvendes til Maskiner, In- strumenter og fint Snedkerarbeide. Basalt, en meget haard, finkornet, blaa- sort eller blaagraa Bjergart, som bestaar af en inderlig Blanding af Augit, Feldspath, Magnetjernsten, tilligemed Olivin, Zeolith etc. og noget Vand, saaledes at de enkelte Be- standdele neppe kunne skjelnes i Bruddet. Den har en Vægtfylde af 2,7—3,4, er saa haard at den giver Gnister for Staalet og er