Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Barkextract.
47
Basalt.
garvesyre), imedens B. af gamle Egetræer
kun indeholder 9 à 13 pCt. Den virksomste
Del er den indvendige hvide Bast, som sidder
paa Stammen; den ydre grovere Bark bidra-
ger ikke meget til Garvningen og bortskæres
derfor undertiden og benyttes som Brændsel.
Man har i Handelen raa, hakket og malet B.
og skjelner imellem den grove, knudrede,
haarde og kraftløse, som hidrører fra gamle
Træer, og den glatte af de unge Stammer.
Den fmtmalede B. er at foretrække for den
grovtmalede, skjøndt nogle Garvere afvexlende
benytte begge Slags. Era det nordlige Tyskland
og Holland forsendes betydelige Qvantiteter til
England, som langtfra producerer tilstrække-
ligt til eget Brug. Den bedste Bark er ud-
vendig hvidgraa og indvendig rødlig; paa
Træsiden er den ru, tør og skjør, og efter
Malingen eller Stampningen maa den beholde
sin eiendoinmelige Lugt. Førend den for-
sendes, maa den tørres omhyggelig og under
Transporten beskyttes imod Fugtighed, hvor-
for den maa pakkes meget fast. Af dansk
Egebark anses den lollandske som den bedste,
men ogsaa paa Sjælland erholdes god ung
Bark, som navnlig er tjenlig til Saalelæder.
Pra Sverig og Norge indføres ikke ubetyde-
lige Qvantiteter til Danmark; disse Sorter
ere omtrent af samme Godhed som den danske.
— I Medicinen benyttes et Afkog af ‘Ege-
bark til Bade, Omslag, Indsprøitninger etc.
paa Grund af dens sammensnærpende og gar-
vende Egenskaber; der erholdes ligeledes deraf
en smuk brun, og med Jernvitriol en varig
sort Farve. — Af andre Barksorter, som an-
vendes til Garvning, skulle vi nævne følgende :
Kastaniebark af det ægte Kastanietræ, hvis
indre hvide Bark indeholder over 13 pCt.
Garvesyre; det hermed tilberedte Læder skal
være stærkere og mere bøieligt end det, som
er garvet med Egebark. B. af det vilde Ka-
stanietræ benyttes ogsaa undertiden, men
indeholder kun henved 2 pCt. Garvesyre.
Granbark indeholder c. 4 pCt. og benyttes
især til Garvning af Kalveskind; Elmebark
2,70 pCt. anvendes ikke meget; Birkebark
med 1,66 pCt. bruges meget i Norge; Rød-
bøgbark, c. 2 pCt. farver Læderet rødbrunt;
Poppelbark af den italienske Poppel, 3,12 pCt.
(ogsaa Birkebark), anvendes tilligemed Birke-
tjære til Ruslæder, hvoraf dette har sin eien-
dommelige Lugt; Pilebark. 2,88 pCt., benyt-
tes til Handskeskind, især af de unge Grene ;
Lærketræbark, 1,66 pCt., giver Læderet en
lyserød Farve; Ellebark, gjør det rødbrunt
og meget haardt. Foruden disse Sorter be-
nyttes undertiden til Garvning Barken af
Ahorn, Hasseltræ, Slaaentorn, Blommetræ,
Kirsebærtræ etc.; men ingen af alle de nævnte
Sorter forekomme dog som Handelsartikler
i den Udstrækning som Egebark.
Barkextract, amerikansk s.
Hemlockextract.
Barkkoraller kaldes ogsaa Horn-
koraller s. Koraller.
Barlind s. Taxus.
Barmener Varer kaldes de i denne
By og Omegn vævede Bomulds Baand og
Bændler, samt uldne og Halvsilkebaand, der
benyttes til Sadelbaand, Sele- og Stroppe-
baand, Forklædebaand samt Kante- og Be-
sætningsbaand. De benævnedes tidligere
Hernhuterbaand efter dette Samfund, der
først ved sin Vinskibelighed gav denne In-
dustri sin Betydning.
Barokperler s. Perler.
Barrage, en Slags mønstret Dvælg af
Hør- eller Hampegarn, ofte ogsaa blandet
med Bomuld, anvendes til Dækketøi og Haand-
klæder og forfærdiges i Normandiet. Efter
Byen Caen, hvorfra det sædvanlig forsendes,
benævnes disse Lærreder i Forhold til deres
Finhed: grands Caens, moyens C. og pe-
tits C.
Barral, et Oliemaal i Spanien = 64
d. Potter.
Barras kaldes i Frankrig og Nord-
amerika den ordinaire Fyrreharpix; den re-
nere og hvidere kaldes Galipot. En Sort
raat Paldærred benævnes ligeledes B.
Barratta, en sort, vellugtende Træsort,
fra Guyana i Sydamerika.
Barrège s. Barège.
Barrel, et engelsk Rummaal for flydende
Tarer; 1 B. Tin = 31% Gallons, 01 36 G.,
Eddike 34 G.; 1 Gallon = 47/10 d. Potter.
Barrer kaldes i Handelen og Mynt-
væsenet langagtige Stykker uforarbeidet Guld
eller Sølv; de ere sædvanlig af 12 à 14 Tom.
Længde og 3 à 4 Tom tykke og brede; de
ere i Regelen forsynede med islaaede Mærker,
som angive deres Indhold af ædelt Metal.
Udgjør dette ikke Halvdelen af Barren, kal-
des Massen Billon, som altsaa er ringere end
12 karatigt Guld eller 8 lødigt Sølv. De
større Bankers Beholdninger bestaa sædvanlig
i Barrer.
Barrique, et Vinmaal i Bordeaux =
228 franske Litres — 236 danske Potter.
Barro de Bstremoz;, en meget fin,
vellugtende rød Bolus, hvoraf man i Portugal,
forfærdiger smaa, zirlige Kar og Skaale, der
undertiden ere besatte med brogede Smaasten.
Barsae, Hautbarsac, en fortrinlig hvid
Bordeauxvin fra Dep. Gironde.
Bartree, et Slags afrikansk Sandeltræ
fra Angola, anvendes til Farvning af for-
skjellige Tøier, t. Ex. Bandannos-Tørklæder.
Barutiuersilke, en Sort levantisk
Silke fra Beirut, kommer over Smyrna til
Italien og Frankrig, hvor det navnlig an-
vendes til Fabrikation af Tresser.
Baryt samt Præparaterne deraf s. Tung-
spath.
Barythvidt s. Blanc fixe.
Baryxylon ruf um, et i det sydlige
Asien voxende høit Træ med et rødligt, me-
get fast og tungt Ved, som kaldes Jerntræ
og hovedsagelig anvendes til Maskiner, In-
strumenter og fint Snedkerarbeide.
Basalt, en meget haard, finkornet, blaa-
sort eller blaagraa Bjergart, som bestaar af
en inderlig Blanding af Augit, Feldspath,
Magnetjernsten, tilligemed Olivin, Zeolith etc.
og noget Vand, saaledes at de enkelte Be-
standdele neppe kunne skjelnes i Bruddet.
Den har en Vægtfylde af 2,7—3,4, er saa
haard at den giver Gnister for Staalet og er